Under aftenens tour-de-nørrebronx udviklet teori:
Øl går i maven & især benene:
– motorisk udfordret man bliver [Leve Yoda], i særligt udviklede tilfælde, går dette ind i sin 3. fase, hvor en gyroskop-lignende tilstand opnås.
Gin, derimod går til hovedet:
– talecentret får sit eget liv, og det limbiske system får friere løb, end det plejer.
Eller er det bare mig?
Og det hele går i underlivet – på godt og ondt
Korrekt – om end det ikke altid er givent… (eller måske er det bare en særlig form for ædruelighed der sætter ind, når man indser at man er endt på Mexibar [første & sidste gang] i selskab med nogle virkeligt kedelige sejlbådssælgere?)