Jeg er andengenerationsindvandrer. Ikke at man kan høre det på mig, eller for den sags skyld min mor, der taler næsten formfuldendt rigsdansk [lige med enkelte afvigelser som knæerne, “jeg hang billedet op” og ind i mellem et overforbrug af fælleskøn “en hus”]. Men ringer de hjemme fra det vestjyske, så skifter hun prompte taletempo, melodi, ordforråd og ikke mindst udtale.
Men det er nu intet mod mine jyskeste [de 6 sønner, der er vokset op på gården uden for Janderup] fætres dialekt – jeg er vokset op med hel- og halvårlige besøg i det vestjyske, men jeg skal godt nok spidse ørerne for at forstå almindelig samtale, og det er jo ellers ikke fordi de taler hurtigt, vel! Jeg har også lært et nyt verbum “at fjale”, som efter sigende betyder at være/opføre sig genert. [Google giver kun et godt hit, men der er skam også en definition, der passer meget godt.]
Det slog mig midt i familiefesten i lørdags, at der jo egentlig er tale om et kulturmøde af rang, når man sådan førsøger en samtale med de meget tavse (men lune, det skal man absolut ikke underkende) bondefætre, hvis samtalekonventioner fx tillader pauser på halve og hele minutter, noget der hurtigt kan få en ellers temmeligt u-af-pinden-vip-bar hurtigsnakkende københavner til at føle sig noget på glatis!
Mææn dee elles grove høglit sårn å wæer te fæst da, for fætrene vil rigtig gerne sludre [selv om de ikke sludrer på den vante måde], den næstældste moster (sidst i 70’erne) svarer frejdigt, at det da bliver mærkeligt at flytte fra gården, nu hun har boet der i 56 år, og når man ikke er helt sikker på, hvem nogle af de andre er, så kan man tjekke hvem af fætrene/kusinerne de ligner mest og prøve at komme i tanke om, hvad deres børn mon hedder… [måske nok kun en sportsgren der dyrkes i de store familier, men nu har jeg også 29 fætre og kusiner, og så er der koner og mænd, forældre, børn og børnebørn.]
hej.. jeg lægger lige en kommentar ang “fjale”.. der er et ord jeg genkender fra min barndom og vestjyske far. Sådan som jeg kender det er det et adjektiv: d.v.s. “at være fjale” “han/hun er fjale” – ikke et verbum. Jeg husker det som noget man sagde om os børn, når vi var..ja, fjale..generte..o.s.v. Sjovt at blive mindet om det, jeg har ikke hørt det i mange år, nu… Et andet sjovt vestjysk ord fra min barndom er adjektivet “kjælle”: kælen, legesyg, morsyg.. sådan oversætter jeg det i alt fald..
At være “fjale” betyder her, omkring Aalborg, at være en smule pjattet/overgearet. Man kan f.eks. sige “Hon æ noe kun fjale” i betydningen “Hun er en smule fjollet/pjattet”, men jeg tror ikke mange kender udtrykket længere og jeg kender kun meget alderstegne mennesker, som har det, som en aktiv del af deres sprog.
Jeg kender det, fordi jeg er ordsamler, som elsker den slags uforståelig volapyk ;-)
29!?!
ja, de får helt vildt mange børn
nå, men så længe de ikke gifter sig med hinanden…
@Østjyden & Liselotte: Jeg har nok hørt forkert, der er nok tale om et adjektiv, som I påpeger. Og næj, de-e æj møj i brug, jeg har således heller aldrig nogensinde hørt det fra min ellers (godt nok undercover, men) meget vestjyske mor.
@Ægget: Jeps 9 søskende, der tilsammen har produceret 32 børnebørn, men nej der er i det mindste ikke tale om indavl…
Jeg slutter mig til koret og siger, at ‘fjale’ er et adjektiv, og ligesom Liselotte tolker jeg det som at være lidt pjattet/overgearet. Og det er ca. lige så sigende for en tilstand som ordet ‘træls’ kan være. Aner egentlig ikke, hvor jeg kender det fra. Men sikkert derhjemmefra. Kan vist ikke helt frasige mig at stamme vestfra… :-)
Hvor har du ret omkring det med tavsheden og pauserne.
Der er også noget særligt ved vore jyske sammenkomster.
Der er jo ingen grund til unødig morkab og snakkesalighed.
-Men det er på en eller anden led hyggeligt alligevel.
Ja, de dér pauser kan altså godt være temmelig skræmmende, når man kommer frisk fra København. Jeg kan godt falde nok ned til at værdsætte det sindige tempo, men det passer mit temperament dårligt – jeg kan blive helt befippet over al den tavshed – for er der SÅ stille i København er der noget RIGTIG galt.
Og på Fur betyder fjale at være genert, voldsomt! Det vist den gængse betydning …
Yderligere referencer:
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/
I Hammel og omegn betyder det fjollet har jeg fra pålidelig kilde
Hej.
Tak for henvisning til min blog …
Jeg har skiftet blogger software, så dit link virker ikke mere.
Indlægget “Nytårsforsæt”, som du linker til og hvor jeg skriver om at være “fjale” er flyttet her hen: http://www.ellengarne.dk/?p=36
Jeg tilslutter mig i øvrigt, at man kan VÆRE fjale, måske hedder det et adjektiv (fik aldrig rigtig lært så meget grammatik i skolen) … det er i hvert fald ikke et verbum (=et af de få grammatiske ord, jeg føler mig ret sikker på).
Venlig hilsen Ellen
Kun på ægte vestjysk kan man sige en sætning der kun består af vokaler:
A æ u o æ ø i æ å.