1) I sidste uge fik jeg endelig nørdet wordpress, i skønt selskab, og fik ryddet op i et gammelt site, fik brygget et child-theme sammen, installeret NextGenGalleri og fik sat en ny sidetemplate op til det osv. Med andre ord pillet for alvor i WordPress 3.0 og det nye standardtema TwentyTen… Og glædet mig lidt over WordPress påny. I øvrigt under kyndigt tilsyn af @risager, der undervejs både kom med kvalificerede inputs og naturligvis fik strikket.
2) I dag var jeg så til #ggmcph Drupal Workshop – hvor jeg dels fik leget med lidt WP, men også fundet et gammelt Drupal testsite, fundet ud af, at jeg egentlig godt kan huske det, selv om jeg ikke har pillet med det siden – men så kunne jeg jo passende lige bruge lejligheden til at finde ud af, hvordan man upgrader sin core, diverse moduler, installerer et admin-tema, der ikke gør ondt i øjnene og den slags… Alt sammen meget godt, men for dælen, hvor bliver man glad for WordPress’ ulidelige lethed, hvor man ikke skal definere 28 parametre 27 forskellige steder for at nogetsomhelst virker bare lidt :D
3) Desuden provokerede @kim_bach på twitter i dag og spurgte om jeg ikke snart skulle undre mig…
Så, universet synes at have rottet sig sammen om at sende mig herind igen?
Og nu jeg var her måtte jeg jo også hellere opgradere, og måske for at tage revanche for min hånen af Drupals 17.000 klik-upgrade tidligere, så failede min opgradering, så jeg måtte køre den via FTP, old school upgrade.
Eller også var det fordi jeg lavede en total cowboy-upgrade: ingen ny backup, ingen deaktivering af plugins, ingen retur til standardtema, bare “install now” og så puste på pistolmundingen – well hell, det plejer jo at virke fint.
Eller også var det et af de 23 tussegamle forældede, men stadig aktiverede plugins, der kastede en kæp i prærievognen?
Nåmen old shool opgradering kan man jo stadig, og når man nu er i gang, så rykkede jeg da også lige over i nyt standardtema – og fandt de gamle får et sted i de digitale gemmer. Så Undr! er måske tilbage? I hvert fald har den fået en fransk vask og strygning.
1-2-3 tilbage på WordPress …og bloggen?!
Skriv et svar