Er det bare mig, eller er serien “24 timer” den amerikanske film/medie-industris bidrag til at inprente i vores fælles kulturelle underbevidsthed, at tortur er helt helt okay, så længe det er dem med de blonde overskæg, der torterer dem med de sorte overskæg??
(Serien er da meget underholdende, men det forekommer mig at der finder en stille og rolig hjernevask sted, jo flere afsnit man ser, desto mere ok synes man det er, at Jack Bauer liiiiige torterer endnu en “skyldig-indtil-andet-er-bevist-og han-ligner-da-klart-en-terrorist-type” kan den slags på længere sigt undgå at indpode en grad af utilitaristisk etik i os alle?)
Åh, undskyld brugte jeg et for svært ord, eller er jeg bare den eneste, der har set 24?
Haha! Nej, jeg har villet kommentere lige fra starten, for jeg synes du har ret. Tortur bruges med utroligt løs hånd, og jeg håber da det er effekthungrende fiktion, og ikke forrående manipulation
Men på foranledning af samme torturscene var jeg bare selv så opkogt over den sædvanlige forvridning af kvinderollerne: Audrey Raines er professionel og can-do-agtig når det kræves af handlingen, og når handlingen pludseligt kræver et nervøstfølsomt hændervridende kvindfolk, bruger man bare den forhåndenværende kvinde – i dette tilfælde Audrey, i en sidehandling Erin Driscoll og hendes forhold til datteren. Ææææjjjscch, altså.
Ja de, der kvindemennesker går altså også mig på nerverne – Hende den røvirriterende datter er grunden til, at jeg ikke så sidste sæson – hun bestilte jo ikke andet end at tude, klynke eller gøre dumme ting, der kun kan lede til flere problemer. – Har man set splatterfilm nok, gider man ikke sidde og råbe “neeeeej, la-nu-VÆR’ med at løbe udenfor til økse/motorsavs/(indsæt redskab efter eget valg)-morderen din idiot…
Bortset fra det, så mener jeg faktisk min oprindelige pointe er lige så problematisk; lige som kvinderne i serien understøtter en antik fordom om, at kvinder selv under den hårdeste skal er skrøbelige væsener, som ikke rigtigt kan håndtere det “when the goin’ gets tough” – så understøtter torturen i hvert afsnit en underliggende “sandhed”, nemlig at terror kun kan bekæmpes med egne midler, og at det er helt i orden at tortere nogen i den gode sags tjeneste…
Meget elegant kobling, Q, og fin afkodning af de ikke særligt sympatiske underliggende sandheder.