Kommer kørende [min cykel kan kun ét tempo; Kamikaze] på mørk cykelsti på Rødovrevej [don’t ask!]. Ind foran højresvinger 3 knægte i fars røde Corolla (?) og bremser direkte i min bane.
1 stk. katastrofeopbremsning senere råber jeg højlydt eder & forbandelser ad de tre forstandsbønder, der hænger ud ad vinduerne og griner fjoget og kigger mig an. Jeg sviner dem lidt mere til, kører bagom og de fortrækker i deres møgspand…

Nu undrer jeg mig over: Hvad er meningen? – og hvad er de mulige forklaringer?
“Vi er stive, det er fredag nat”
– Hmmm naj, det er søndag aften, kl. er 21 – ikke lige party central dér på Rødovrevej.

“Vi keder os i forstæderne”
– Ja, det ved jeg, der er en grund til at vi andre flytter ind til civilisationen i byens trygge favn, så hurtigt vi kan – men derfor er der jo ingen grund til at opføre sig psykopatisk? [Selv om det nu er min teori at forstadslivet direkte avler psykopati]

“Vi prøver bare at score”
– At forsøge at få piger til at køre galt på mørk vej i forstæderne er også den allerbedste måde at charmere os på?! Eller er vi i virkeligheden ude i den slags setup, der ender med at små blondiner bliver voldtaget i buskadserne? [Når altså ikke de kommer til at stoppe nogen, der er 15 år ældre, aldrig har fundet sig i lort fra nogen, og ikke er bange for at fortælle dem, de skal skride ad helvede til, og lade det gå lidt tjept]

Hvad tænker folk på? Det her er ikke noget, der sker for hankønsvæsener, er det [altså medmindre underteksten er at få startet et slagsmål]?
(og inden der er nogen der hidser sig op og rabler løs om indvandrerbander og ghettoisering; så var der tale om fuldstændigt blege hjemmeavlede forstandsbønder)

Jeg hader forstæderne; hvor er det dejligt at komme hjem til storbyens favn…