Dimensionsdetektiven

“Vågnede med et dunkende hoved, der føltes som en dunkende tommelfinger. Sekretæren (Pippi) serverede uspiselig morgenmad, og som om det ikke var nok, blev jeg opsøgt af en klient, som ikke havde nogen penge, men alligevel insisterede på, at jeg tog med ham. Han fortalte mig en historie, der lød fuldstændigt afsindig… Men endnu mere afsindigt var det, at den viste sig at være sand.
Jeg skulle opklare et mord, og det var ikke et af dem, der går 12 af på dusinet. Ofret var en person, der stod mig nærmere end nogen anden… det skulle da lige være morderen.
Og så kompliceredes det hele i øvrigt af, at kommunisterne havde haft magten i Danmark siden 20’erne.”

Med andre ord er handlingen sådan cirka, at Detektiven Clement Skunk-Petersen opsøges af en sine egne dobbeltgængere fra en anden dimension (den, hvor Hitler vandt krigen) og tages med i det røde dollargrin (der faktisk er en dimensionstransformator, som kan flytte personer og ting mellem de utallige parallelle verdener, som universet som bekendt består af).
Clement skal opklare mordet på en af sine andre dobbeltgængere i den dimension, hvor DK er gl. kommuniststat – Så han og sekretæren Pippi kaster sig ud i eventyret… [Og jeg har, som jeg før har været inde på en forkærlighed for vanvittige plots]
Serien er lavet af Ole Comoll Christensen & Niels Søndergaard og der findes 3 bind om dimensionsdetektiven.

4 thoughts on “Dimensionsdetektiven

  1. Pingback: Undr! » Blog-arkiv » Øltegneserieholdet eller “2 degrees of separation”

  2. Comoll

    Ja, Niels Forfatter er i gang med manus til 4’eren. Så må jeg se, om jeg kan lave nogen gode tegninger ud af det …

  3. AnetQ Forfatter

    Hej Ole, Nej hvor hyggeligt… Hvad blev det lige til med de receptioner vi skulle inviteres til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.