Nymodens teknik og forskning må kunne tage fat, hvor Tycho B slap?

Alle har vel oplevet dage, hvor:
Colaen kamikazer sig ud over tastaturet, regnen er uophørlig, alle offentlige transportmidler er fulde af våde skrigende børn & ditto sprittere…
Chefen er en über-spasser, og man ikke er i stand til at svare igen (i hvert fald ikke på en måde, der vil lade dig beholde jobbet)
Kæresten pludselig har en identitetskrise, der af uransagelige årsager skal projiceres over på dig/forholdet/dine bedste venner/din påklædning/fortsæt selv…)
Din bedste ven virkelig gerne ville komme og bakke dig op, men desværre ikke liiige kan idag, fordi han/hun skal denne her meget romantiske ting sammen med kæresten.

Her er det jeg mener at den moderne videnskab bør kunne sætte ind:
Hvis man nu spærrer nogle nørder [jobbeskrivelse, ikke skældsord] inde i en kælder længe nok og sender nogle andre eksperter med, der kan arbejde videre med Tycho Brahes forskning? Med solid computerregnekraft og det rigtige datainput (her ligger nok en udfordring for videnskaben, meen…) burde man kunne stable en ordentligt varslingscentral på benene, der om morgenen sender én en SMS med instruktioner om at blive i sengen, slukke mobilen og kun foretage sig hjerneparalyserende ting (se videofilm, læs krimier, se serier på tv, eller surfe nettet ved hjælp af “stumble”).

Der er visse forskningsmæssige problemer, der skal løses først – som fx at finde de rette videnskaber til at forske i, hvornår disse dage indtræffer; men på den anden side, hvorfor ikke lade dem alle gøre et forsøg, selv biorytme-fetichisterne kan vel få en chance – og med kontrollerede forsøg med tilstrækkeligt antal deltagere + nørderne med supercomputere kan det ikke gå galt. Jeg ser virkelig potentiale her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.