Diskussionsoplæg

Jeg har (postet som en kommentar her) modtaget dette debatoplæg fra Chili:

Hvorfor leger kvinder ikke?
Jeg faldt over Undr-indlægget om kvinders og mænds tankegang (og de store forskel). Jeg sidder lige for tiden og har et lille privat forskningsprojekt kørende i baghovedet (se overskriften), som jeg godt kunne tænke mig at smide ud i en reflekterende blogosfære som denne.
Det er selvfølgelig noget af en påstand, at kvinder ikke leger, men jeg mener klart, der er belæg for, om ikke andet så, en diskussion om dette. Med leg mener jeg (selv)underholdende adfærd både privat og på arbejdet.
Scenario 1: Tre små piger fylkes om dukkehuset. De tager alt inventaret, dukker og det hele ud af huset og maser nu på med at placere det hele igen, mens kommentarer som “og så legede vi jo at moren havde et sminkebord” og “nej, den skal ikke stå der,vent nu, den skal stå RIGTIGT” fylder rummet. Da hele dukkehuset er indrettet smider de dukkerne og begynder på noget andet.
Scenario 2: Hans og Lene kommer hjem og kigger opgivende på rodet i gangen og stuen. De har begge haft en stresset dag på arbejdet. Hans skal lige tjekke om han har fået svar på den mail, han sendte til chefen inden han gik, og Lene går i gang med at lave aftensmad. Da hun 20 minutter senere kommer ind i stuen ser den ud på præcis samme måde og Hans sidder og surfer på nettet.

Mit eget svar er, at kvinder skam også leger – men ikke nødvendigvis på samme måde / eller samme tid som mænd:
ad scenarie 1) Det er skam leg pigerne har gang i. Og den slags husker jeg tydeligt at have leget meget som barn, men pointen i legen er at bygge drømmehuset (til dukken, men den er egentlig irrelevant), ikke rollespil, hvor GI Joe og rummonstrets kamp med hinanden er pointen (som små drenge vist nok foretrækker, men jeg kommer fra en pigefamilie, så her er jeg ganske inhabil).
ad scenarie 2) Piger er (som regel) opdraget til, at tingene skal være ordentlige og på deres plads, og det er os, der har ansvaret for at det bliver sådan. Lene går derfor i gang med at lave mad (for det skal jo gøres, og så er det jo bare at komme i gang) – bagefter er der nemlig tid til at lege… Bortset fra, at det jo så ikke er muligt, fordi Hans ikke er blevet opdraget til at “være dygtig, før han må lege”, så han har ikke ryddet op – og nu er nogle af Lenes valgmuligheder så (forudsat at hun prøver at få hjemmet til at se pænt ud, som hun jo er opdraget til at sørge for): 1) Spørge Hans, om han ikke godt gider rydde op [dette kan så gøres på flere måder, men en del af dem vil få Lene til at føle, at hun spiller mor]. 2) Ignorere det og håbe at Hans på et tidspunkt selv gør noget. 3) Selv rydde op (hvilket ofte er den hurtigste løsning).

Men Chilis konklusion: at kvinder ikke leger, mener jeg er forkert. Derimod vil jeg medgive at kvinder (de voksne af slagsen) ofte er dårlige til at give sig selv tid til at lege… Hvad siger I andre?

14 thoughts on “Diskussionsoplæg

  1. Maria Hønen

    Det gør vi da, men det hjælper at have ro i sindet først og for mig betyder det altså at der ikke alt for meget tøj på tørrestativet, opvask, vasketøj i vejen. Ja ja ok, jeg leger først når alt andet er i overkommelig orden, eller når jeg bliver overtalt. Damn that inner voice of my mother!!
    Yep vi er nok bare opdraget forskelligt, men man kan være heldig at finde en mand som faktisk også kan lidt selv, ofte ser de det bare ikke så hurtigt som os kvinder og så når vi alligevel og få mor stemme på. Det dræber da al initiativ…

  2. Eva

    Hm, jeg synes, at det er ret svært at “få lov” at lege andet end “klæd ud” og “fine damer” som kvinde, hvis man ikke vil antages for at være nørdet eller lettere ukvindelig. Har en fornemmelse af, at de fleste mænd bare ikke synes legende kvinder er specielt sexede…
    Og det vil vi jo tit gerne være.
    Desuden tror jeg, at mænd nok er bedre til at få noget alene-tid under påskud af, at det er vigtigt for dem at lege. Bortset fra de stakler, som kun kan være i fred på toilettet (jævnfør en nylig debat om, hvorfor badeværelset opgraderes i de ombygningsfanatiske danskeres hjem)

  3. matthias

    Vi leger forskelligt.. en mand undrer sig over kvindens leg og vise versa, men legen er for mig at se en uundgåelig og herlig del af menneskets natur.

  4. Kimporator

    Kvinder har ikke fantasi til at lege. Kvinder er skabt til at udføre det kedelige arbejde, mens mænd opfinder den dybe tallerken (for 117. gang).

    Det står altså på side 2 i bogen om de 2 køn.

  5. AnetQ Forfatter

    Phoenix har helt ret, og Kimpo tager selvfølgelig helt fejl, men begge dele er morsomt!
    Derudover vil jeg tilføje, at jeg synes de klassiske Legoborde i bankerne skal genindføres – så vil jeg komme i banken mere end den ene gang om året, jeg gør det nu. Børn med Lego synes altid at jeg er fantastisk sjov at lege med – fordi jeg ikke leger med Lego for at underholde dem, men fordi jeg synes det er sjovt at lege med Lego.

  6. A

    Hey… vi leger da! Det skal man (jeg) for ikke at blive underlig i bøtten. Men som Maria Hønen skriver, så kræver det nok, at de ydre omstændigheder er bare nogenlunde i orden. Man er vel sin mors datter… :-)

  7. regitze

    jeg leger når jeg hænger vasketøj op. noget med farver og faconer. jeg leger guldgraver når jeg graver kartofler op. jeg leger med heste når jeg går på en sti, og sparker to små sten foran mig.
    faktisk synes jeg, jeg leger indeni hovedet hele dagen og har altid gjort det.
    gælds det?
    kh
    Regitze 47

  8. Christian

    Hvorfor er der ikke nogen voksne piger der leger “rodet kan sagten ligge til imorgen” -Det ligger da ellers lige for….? Eller voksenudgaven af købmand; mand betaler lækker kvinde (læs; hans svigermors datter) for sex med sine ryd-op services?

    I øvirgt så er jeg helt enig i at kvinder ikke leger. Jeg kan tydeligt se det på min stedmor, for hende handler livet om at ordne ting. Og min lillesøster er ved at være godt indoktrineret efterhånden.

  9. Chili

    Kære alle, som har kommenteret på kvinder og leg: Tak!Det er fedt at få noget input udefra.
    I næste uge tager jeg til Vrå med mine indspark og diskuterer videre med en, der sidder på Aalborg Universitet og forsker i spil og leg. Det kan være, hun har en helt anden vinkel på tingene.

    God sommer. )Jeg vender tilbage, hvis der er afgørende nyt. Fx, hvis forskning viser, at kvinders fantasi virker bedre under indtagelse af alkohol) :-)

  10. AnetQ Forfatter

    Maa man vaere saa fraek at spoerge, hvem du er og hvad du skal i Vraa? Bare nysgerrighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.