Jeg har besluttet mig til at sætte min lid til, at universets indre (eller måske snarere ydre?) logik faktisk eksisterer, og at éns handlen i verden sætter spor, der som ringe i verden spreder signalerne, så verden kan svare. Næh, der er skam ikke tale om nogen form for agnostisk tro på muligheden for en større guddommelig kraft – snarere en semiotisk tro på, at et output skaber en reaktion, at tegn avler tegn – eller i en mere buddhistisk inspireret sproglig klædedragt: At karmaloven virker, at det man sender ud får man tilbage i en eller anden form…
I denne positive tiltro til universets sammenhæng har jeg i dag bestilt en fantastisk ny cykel, det gamle vrag burde så blive stjålet i løbet af et par dage!
[Den logiske tankegang er den samme, som den der fx. forklarer at plastic-lighteren under Store Torvs arkæologiske udgravning ligger der, fordi den er fortalt derhen.]
Ved din far godt at du ryger hash?
Hey du læser tydeligvis for lidt Svend Åge Madsen, det er fuldstændig logisk!
Jeg følger dig ethundrede procent på den der med lighteren osv. Må virkelig se at få genlæst noget mere af ham. Skulle cykelstjælingstricket mod forventning ikke fungere, kan du glæde dig over at have en backup-cykel når den nye igen imod forventning er flad. Problemet med backup cykler er bare at når DE er flade, forbliver de flade indtil man har brug for dem og så ærger sig over sine to flade cykler. Ikke at jeg taler af erfaring… ;-)
Hvis din teori om, at man får tilbage, hvad man sender ud, så skulle du have skilt dig af med din gamle havelåge først – og derefter modtage en spritny racer for forsikringspengene.
Faktisk synes jeg det er lidt tarveligt af dig, at du lader en eller anden sagesløs person stjæle din cykel. Det giver da ikke særlig fed karma for vedkommende. Du er i gang med at forbande tilværelsen de næste 7-8 liv for en stakkel, der sikkert ikke har det for godt i forvejen!
Og så ender den dårlige karma måske i din egen lomme?
Tænk lidt på det.
;)
Nejejnejejnej det er da helt misforstået kkk – den der send ud, få igen skal da ikke tages helt så bogstaveligt, og hvilken karmabelastning skulle jeg dog påføre cykelstjæleren, der jo blot gør mig en tjeneste? Høn gør mig jo blot en tjeneste?! – og får en cykel oven i hatten = Ingen dårlige vibrationer dér!
Jeg vil gerne arve din gamle cykel. jeg har ikk nogen nemlig.
Det er da god karma.
Nåmen den passer jo også totalt eftersom dine ben næsten ikke er en halv meter længere end mine…