Inspireret af SuzyQ og den forrige post in memoriam tog jeg denne her test og selv om jeg gik hårdt efter at være hermeneutiker, endte jeg med Kant. Et par forsøg på at ændre svar til noget jeg også godt kunne have svaret… resulterede i Kant igen. Selv en fravigelse af mit yndlingssvar om hvordan en tekst bør være [det, der er 6 linier langt og ender med: …not to mention the fact that I’m SO FUCKING PRUSSIAN IT HURTS] resulterede i… Kant igen. Skal jeg partout være Kant, bare fordi jeg nægter at fravige at vi aldrig med sikkerhed kan vide, hvad “the nature of being” er?? Then so be it, I guess.
Nåmen det er da meget sjovt at få lov til at svare “To cleverly undermine the beliefs of others and pick up girls while you play billiards.” på spørgsmålet om, hvad filosofiens mål er.
[Det er vel også de fleste filosofiunderviseres mål med filosofien]
Undr!
Ytr & ændr efter behov
Jeg er Martin H. Så hvis du bliver fortabt i tid eller væren, så siger du bare til :-)
Ej, det gik jeg ellers hårdt efter at blive, men alting endte i Kant.
3 gange Platon, en gang Hume. De 2 fyre er åbenbart de klogeste, der kan man bare se..