Så forleden et klip af et eller andet program om autisten (?), der inspirerede til Rain Man. Meget fascinerende kunne han huske ALT, hvad han nogen sinde havde hørt eller læst, men lige så interessant, var han ude af stand til at forstå metaforer & idiomer – Så hvis man bad ham om lige at klappe hesten, ville han give sig til at lede efter den omtalte hest, så han kunne klappe den.

Det mindede mig om de fantastiske cases i “The Man Who Mistok His Wife For a Hat“, om de mærkværdige (og forfærdelige, om end neurologisk voldsomt interessante) udkommer af forskellige typer skader på hjernen. Ud over manden, der rent faktisk ikke kunne skelne mellem sin kone og sin hat, var der fx:

“The Man Who Fell Out of Bed,’ a patient who, as Sacks describes, woke up one day not knowing himself in the regular way; in particular, he no longer perceived his left leg as something belonging to him, but rather as a severed human leg, some hideous thing placed in his hospital bed as a tasteless joke. Unhappily, when he tried to get rid of this counterfeit limb by throwing it out of bed, his body followed, and the cadaver’s leg somehow attached itself to him. Asked where his own left leg was, the horrified man replied: “It’s gone. It’s nowhere to be found. . .
(beskrivelsen er lånt herfra)

Jeg husker mærkeligt nok at have læst hele denne fantastiske bog siddende midt i boghandlen på Stændertorvet i Roskilde en travl dag i december, hvor jeg egentlig skulle have købt julegaver for 5-7 år siden.

Nu digresserede jeg, for mit ‘Apropos’ var egentlig noget helt andet nemlig denne fine sag: Pigen uden ordforråd
…som jeg følte trang til at reklamere for. Det handler også om at tage alting bogstaveligt, jeg synes især det er sjovt, at hun for en gangs skyld har svar, da “fire fyre med flotte tatoveringer spurgte om hun havde et problem” …ja altså det der med tal er jeg ikke så god til og de der bogstaver kan jeg ikke forstå og bowling er svært synes jeg – men tjek selv tegninger & ordleg!