Har hørt vinyler i dag. De
Eric’s Trip: “Love Tara” – en dejlig plade, der veksler mellem søde små skramlede indiepopsange og alvorligt støjende guitarer. I øvrigt et fantastisk band – som jeg åbenbart ikke er den eneste der synes er 90’ernes mest oversete…
Nick Cave & the Bad Seeds: “Kicking Against the Pricks” med fantastiske coverversioner af alt for Jimi Hendrix’s “Hej Joe” (hvor flyglet bliver tævet næsten til døde) over sydstatsblues og Velvet Underground. Jeg havde længe savnet at høre By The Time I Get To Phoenix, sardonisk sunget af en meget mørk Nick Cave:
By the time I get to Phoenix she’ll be risin’.
She’ll find the note I left hangin’ on her door.
She’ll laugh when she reads the part that says I’m leavin’,
’cause I’ve left that girl so many time before.By the time I make Albuquerque she’ll be workin’.
She’ll prob’ly stop at lunch and give me a call.
But she’ll just hear that phone keep on ringin’,
off the wall, that’s all.By the time I make Oklahoma she’ll be sleepin’,
She’ll turn softly and call my name out low.
And she’ll cry just to think I’d really leave her,
‘tho’ time and time I’ve tried to tell her so.
she just didn’t know I would really go.
Sjovt nok efterfølges den af en storladen udgave af popsangen Somethings Gotten Hold of my Heart.
Der er 9-10 måneders ventetid på det lokale bibliotek, så jeg må vist skaffe den digitalt på anden vis, for den skal da på iPod’en snarest…
Haha, røde apparat, den har jeg da :o)
Røde?