Jeg stod op 5:25 efter 4 timers soevn i Miami mandag morgen. Supershuttle til lufthavnen og stod i den laengste koe for at tjekke ind, men det var alt sammen ok, fik en sludder med en fyr fra Philadelphia, der havde vaeret udvekslingsstuderende i Aarhus… og blev checket ind hos US Airways. Da jeg kommer til gaten viser det sig, at min 8:30 afgang er forsinket til 9:45. Nu kan en klog godt regne ud, at min forbindelse i Charlotte ikke kan naas, saa gode dyr er maaske raadne? Naaeh nej, jeg bliver raabt op som den foerste til ombookning (sammen med Larry, en dykkerinstruktoer, der ogsaa skal til St. Thomas). Vi bliver i stedet sendt med American Airlines (AA) paa deres direkte fly, og vil ankomme en halv time foer vi ellers ville have gjort: Straalende!
Blot skal vi hente vores kufferter ved baand 9 og selv tjekke dem ind hos AA.
Baand 9 spytter ikke vores kufferter ud. Larry Laffer ringer vores ombooker op, som siger, at kufferterne er blevet omdirigeret internt i systemet og alt er fint. (Her hiver jeg mit genfind-kuffert-klistermaerke ud og putter det i baglommen, hvor jeg kan finde det igen…) Jeg kommer fint til St. Thomas, men der er naturligvis ingen kuffert. Siden har jeg saa vaeret kuffertloes i halvandet doegn sammen med Larry, der er meget flink, eller maaske lidt for flink? Foeler mig i hvert fald inspireret til at naevne kaeresten derhjemme jaevnligt – bortset fra det er han fin nok, omend lidt kedelig. God til at ringe til flyselskaberne og eftersoege kufferterne – og i aften var der bonus, det var saa efter, vi havde vaeret i K-mart og ekvipere os for de 50 dollars, vi er blevet lovet refunderet af flyselskabet…
Til alt held havde jeg kastet min nederdel i haandbagagen (ellers havde det vaeret cowboybukser her i heden), men det var unaegtelig rart med nogle rene sokker, underbukser og diverse toiletartikler.
Her til aften mindst halvandet doegn senere har min kuffert, saa materialiseret sig i den lokale lufthavn, saa nu har jeg vinterfrakke, ditto-stoevler og beskidt vasketoej igen + en masse dejlige ting, som jeg virkelig har savnet…
Det må simpelthen være charmen ved at rejse – at skulle undvære sin kuffert i noget tid, og derved skulle lære at være lidt primitiv igen.
Men det var godt den nåede frem – hurra for rene underbukser ;)