Giv mig glittede magasiner!

Jeg har altid elsket de tunge glittede magasiner. De første mange gange jeg var i London bestod en del af de ekstra kilo i kufferten & håndbagagen hjem af lækre blade. Nu er jeg jo ikke så meget til de pigede, så det var tit herrebladene (GQ, FHM, Arena og den slags), der havde interessante artikler & interviews. Jeg fik ofte nogle letpåklædte damer med i købet [dog, forekommer det mig, ikke nær så mange som pryder de senere danske udgaver/rip offs af de samme blade], til gengæld skal man ikke undervurdere, hvor mange lækre mænd der er i tøj- og parfumereklamerne i den slags blade, mmm…
Ud over mandemagasinerne var det selvfølgelig de mere unisexede livsstilsmagasiner & så de mere emnespecifikke, der kom med hjem: fx iD, hedengangne The Face, diverse filmblade & selvfølgelig dem om musik. Især hvis der var en CD-sampler med noget godt med i købet.
Der var blade om alt, hvad man kunne finde interessant, og de kostede gerne noget i omegnen af 30-45 kr for minimum 150 sider (hvoraf halvdelen godt nok var glittede reklamer, men de var jo også dejlige).
Nu skulle man tro, at jeg havde fået min lyst styret, efter at det danske magasinmarked er eksploderet i løbet af de senere år, men jeg synes faktisk at det meste er røvsygt. Soundvenue gør det ret godt på musikområdet synes jeg, men der er måske også entusiaster & impulskøbere nok? Måske er det danske marked bare for småt til gode tvær-interesse-blade? Der har vel ikke været nogen for alvor siden Press gik ind for årtier siden?

Så jeg vil have
Er der nogen, der har gennemskuet en billigere måde at skaffe sig Wired, end den officielle til 70 dollars årligt (for tiden kun 390 kr)? Jeg tjekkede en tysk magasinforhandler, men de ender på 127,50 Euro (ca. 950 kr), og de danske abonnementspushere der lover 70% besparelser i forhold til kioskprisen (den er også oftest astronomisk), har det slet ikke.
Min efterkrigsspareopdragelse kan bare godt blive lidt fortørnet over at det koster det syvdobbelte i DK af USA-prisen (og det er med en historisk lav dollarkurs).
Jeg så faktisk reklame for en postbox-service i USA for nylig: Få din egen adresse i USA, spar udlandsporto (ekspeditionsgebyrer og måske også de uendelige leveringstider) og få det skibet til dig, når du ønsker, evt. i samlede forsendelser. Det var måske værd at overveje. Gad vide om den årlige besparelse på Wired kunne betale den service? Er der nogen der har lyst til at dele en amerikansk postbox?

3 thoughts on “Giv mig glittede magasiner!

  1. Henriette

    Jeg er på! Ideen lyder jo fabelagtig (og jeg har regnet mig frem til at du ovenikøbet bor meget i nærheden)

  2. AnetQ Forfatter

    Sejt! Måske er der flere der vil være med? Det må vi lige tjekke op på. (Og ja du har ret. Du bor højst 7 min. fra mig & i øvrigt 1 min. fra mit arbejde.)

  3. AnetQ Forfatter

    Holddaop der er mange googl “mail forwarding USA” eller noget i den stil. Kan ikke lige huske hvilken en jeg kiggede på sidst, men den kunne deles!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.