Forelskelse!

Jeg er blevet forelsket! DR2 har temaaften om Doors [de syge må jo underholde sig med tv’et derhjemme], og jeg er blevet forelsket… Nej, ikke i den syredroppende drukmås i læderbukserne (man er jo ikke 17 længere), næh Ray Manzarek (godt nok i version 1967 og 77). Og hvad ville læderbuskernes tressersyrepoesi også være uden det labre keyboardspil?
Manden er jo knivskarp (selv om han er så californisk at han siger “man” i slutningen af hver sætning). Opdatering: i en nutidig udgave er han stadig knivskarp, der er no bullshit, og så har han stadig en lækker stemme [han har tydeligvis holdt nallerne fra stofferne, for han ligner heller ikke lort som Bobby Krieger].

Åh, det er det jeg vil have i en mand; Knivskarp & ikke noget pis! (Nogen der kender en yngre udgave af Ray?)

9 thoughts on “Forelskelse!

  1. AnetQ Forfatter

    Nixen, han trak bare maven ind (og nøjedes med at spise LSD) på det der billede, hvor han har nøgen overkrop… Da han gik over til sprutten var det slut med den nøgne overkrop, hvis man ikke ville se vom. Nåmen tilbage til Ray. Nogen der har sådan én i overskud??

  2. regitze

    jeg har kun én knivskarp & ikke noget pis og ville være ked af at dele. men der må jo være flere i skuffen. kigger lige efter.

  3. Lucy

    Ikke for at være egoistisk eller noget, men hvis jeg støder på sådan én, så beholder jeg ham altså selv ;-P

  4. Lucy

    Okay, hvis vi er sammen, når han bliver fundet, så er han din! Men længere strækker jeg mig altså heller ikke ;-)

  5. Kristoffer

    Vil helst ikke ytre mig om Ray, men kun istemme at det liveoptagelsene i Studie 3 fra TV-Byen er geniale. Og så til brokken. Fattede OVERHOVEDET ikke indslaget med kopi-Jim-Morisson fra wherever, der var sat sammen med jeg-er-bare-vild-med-doors-tøsen… Tydeligvis lavet af en fyr, der ikke længere er vild med sit arbejde og slet ikke aner, hvem doors var, eller er? For er de ikke fra Brønderslev?

  6. AnetQ Forfatter

    Uh, det indslag har jeg heldigvis misset… Men er det ikke sådan et klassisk “nu skal vi jo have en hel temaaften flikket sammen, og vi mangler 30 minutter, så øøøh Kristoffer ka’ du ikke lige støve nogen op, der lissom har et personligt forhold til emnet” – En sjælden gang i mellem er det vellykket, men ofte er det bare noget jøl!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.