Kunne der ikke snart ske noget godt? Bare én god ting ville være dejligt!

Det var ikke mine ord, men da kollegaen sagde dem, indså jeg, at det ønskede jeg mig også.
Har haft endnu en maratondag på marmeladefabrikken [det hedder jobbet, når det er mest kedeligt]. I går var jeg på arbejde 10 timer i træk. kun afbrudt af lidt pizzaspisning midtvejs. Efter hjemkomst indså jeg, at jeg udover at få opgraderet min virusprogram til en nyere udgave, der spiller med Vista [Spannung und Spas, aber keine Shokolade] og konstatere et underskud på kontoen, skulle til beboerrepræsentationsmøde [med to ikke-mødevante tanter = 2 timer, der kunne være klaret på 20 min]. I dag kedeligt admin-arbejde kun med det muntre indslag, at den tjekkede chef har opdaget, at den afgåede chef ikke har haft en bjælde styr på timerne. Ergo har jeg nu halvvejs gennem året (når man tænker ferie ind) et underskud på 600 timer… Så var det bare med at finde ud af, hvordan flere opgaver kunne presses resten af året; efter indregning af forventede & ekstra opgaver er der nu kun 200-250 timer i underskud. Det er jo fedt, når man har sparet og lavet det hele på den halve tid i det første halvår for ikke at komme i overtid, som vi havde fået at vide, der jo var overhængende risiko for!!

Lige i dag kunne jeg godt tænke mig at være en rigtig ultrapige og bare drømme, at der kom en rigtig sød prins og reddede mig fra verden! (Eller bare en eller anden der gad lave varm aftensmad til mig. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg har fået sidst.)

Har noget der skal skrives i aften, som kræver lidt overskud… men jeg vakler mest mellem en House Md.-maraton eller en lur.

Humor på lavt plan er der dog plads til:
Når man er rigtig rigtig træt, som jeg unægteligt er, er det svært at læse rent. Nu har jeg for anden dag i træk snublet over en mail i min indbakke og undret mig såre over, at jeg har fået en mail med titlen “Nye Skide-stationer”.
(Når jeg nærlæser og prøver at koncentrere mig, viser det sig, at der står skidestinationer.

2 thoughts on “Kunne der ikke snart ske noget godt? Bare én god ting ville være dejligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.