Vista har lupus?!

Jeg er nu officielt nanosekunder fra at miste tålmodigheden og afinstallere Vista, for at installere XP i stedet på min nye bærbare…

Vista ser da meget pænt ud, men det er også en fest af “Forhindring af Datakørsel (DEP) har forhindret den executerbare fil i at køre” (eller noget i den stil), evindelige “Er du helt helt sikker på at du virkelig vil gøre det?”-vinduer (fx. åbne det farlige, farlige (i windows indbyggede) kontrolpanel) og så fornøjelsen med at finde Vista-kompatible drivere til fx. min printer (det er dog vist lykkedes), og selvfølgelig det relativt interessante problem med overhovedet at få mit virusprogram til at få lov til at køre i Vista “Internet Proxy er holdt op med at fungere, klik her for løsning” “Windows fandt ingen løsning på problemet”. Også den indbyggede Google, undskyld Windows Sidebar bliver jævnligt lukket af datakørselsforhindringsfunktionen [lækkert ord og jo utroligt logisk at ens styresystem har den slags!].
Hvis ikke jeg snart får lavet en manuel liste over programmer, der gerne må køre, bliver jeg idiot og afinstallerer skidtet! Er der nogen derude, der har tæmmet det autoimmun-sygdomsramte styresystem?? [HA! Så var alle de timer med House ikke spildt; og her er endelig noget, der faktisk har Lupus!!] Differential diagnosis, please? Nogen gode forslag??

11 thoughts on “Vista har lupus?!

  1. Naja

    De dér sindssvagt irriterende er-du-sikker meddelelser kan slås fra.

    Trods alt.

  2. Kenneth

    Altså Frk Undr – du burde da vide at det ALDRIG er Lupus :D

    En af de første ting du skal gøre for, at sikre dit almindelige mentale helbred er, at du slår det program verifikation fra i Security Center – det hedder vist noget i stil med “User Account Protection” eller noget i den stil. Tanken bag det er sikker fin, men hvis man bare ved en lille smule om hvad man laver, så er det en pestilens.

    Hvad angår anti-virus program, så vil jeg godt anbefale det program jeg selv fik anbefalet da jeg havde problemer med Vista og Norton – nemlig Nod32 fra Eset (http://www.eset.com/) – det er nemt, har et lille footprint, er pris-venligt og blander sig ikke i alting sådan som fx Norton efterhånden tror den skal gøre.

    Bare klø på: Differential Diagnosis er, at du bare lige skal kortslutte systemet en lille smule, så er det smooth riding :D

  3. Kenneth

    Jeg må sige at min oplevelse af UAP er, at det afhænger kraftigt af hvor mange nye og hvor mange legacy programmer man har – og da en del af de ting jeg bruger åbenbart hører under legacy, så får jeg de satans popups hele tiden.

    Jeg har forgæves søgt efter et sted hvor jeg kunne permanent autorisere de programmer jeg bruger tit, men ikke fundet noget i den stil.

  4. Kimpo

    Hvad er det lige vi skal bruge Vista til? Kan den noget relevant som XP eller server 2003 ikke kan?

  5. Boris Planteskaeg

    Har hoert og laest flere kommentarer fra folk som faktisk har gjort det der med at afinstallere vista og gaa tilbage til xp.

    Sjovt, at naar microsoft virkelig proever at efterabe mac i brugervenlighed og laekkerhed, saa gaa det helt ad helvede til.

  6. Kenneth

    Tjaee – jeg kan kun sige, at jeg aldrig har været mere glad for et operativ system end det her; der var lige en indlæringskurve men overall synes jeg det kører som fod i hose.

  7. AnetQ Forfatter

    Hmmm tak for tilbagemeldingerne.
    @Kenneth: Virusprogrammet er Panda, som altid har fungeret upåklageligt, og med seneste opgradering til 2007-modellen skulle kunne køre på Vista. Jeg tror helt klart, det er Vista der fucker i det, ikke Panda, siden Vista fucker med alt andet…
    @Naja: Husker du tilfældigvis, hvor det var du slog dem fra?

    De der med permanent at kunne autorisere de programmer man bruger tit – er det ikke noget med at slå det automatiske “nægt alt” fra og så tillade et program ad gangen? Desværre synes det ikke muligt at få en liste, hvorfra man så kan godkende en hel stak på en gang?!

  8. Runemester Yoda

    Min favorit-Get-a-Mac-reklame: Vista Security ;-)

    Er forøvrigt enig med Kenneth: NOD32 styrer for vildt. Den har aldrig misses en eneste virus i nogen test fra “Virus Bulletin” og er samtidig ikke så kendt så den bliver slået fra af snedige virusser (det hedder åbenbart ikke vira) som fx slår Norton fra…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.