I dag stødte jeg på en webdeletjeneste:

En voksen webtjeneste med et sjovt navn.

Hvilket mindede mig om…

En voksen dessert med et sjovt navn

…og det infantile grin var selvfølgelig affødt af gramse-hjernevask for år tilbage, jeg sang fx lige “stangtennis” for en veninde forleden, og hvem kan glemme hits som “Du minder mig om Limahl” eller “Mænd i brunt” – hjernevasken har været så gennemgribende, at jeg lige har brugt 15 min. af mit liv på at eftersøge listen over “Voksne mænd med sjove navne” og fandt kun dele af et meget oldschool gramsedesign på internettets svar på lossepladsen (eller er det nationalmuseet?) Erindrer tydeligt, hvordan jeg engang for snart mange år siden sad i det kongelige biblioteks fine gamle afdeling i Fiolstræde (hvor man selvfølgelig kun måtte søge i kataloget, ikke surfe useriøst på nettet) og forsøgte ikke at fnise alt for højt over Dr. Elisabeth Luder og Mr. Pik’s meget alvorlige CVer.

Og det hele mindede mig om, at jeg skal se at få fingre i Peders nye plade, der er noget ganske andet, men jeg tror, den er god (lyt selv her)…

Update: Sjovt, så zapper jeg på mit fjernsyn et par timer senere, og så sidder Peder derinde i musikprogrammet…