København by night, post pistepirrko

Lad det være sagt med det samme; 22 Piskepirrko i lille Vega var noget lort! Det kørte so-so de første 4-5 numre, og sangen holdt det meste af vejen, men når de andre to tilsyneladende er lammede (og takt-mæssigt udfordret) af den mega-koger de tilsyneladende havde varmet op på, så er det svært at holde gejsten… så derefter gik det således stejlt ned ad bakke. Som gammel fan var det skuffende, men også morsomt (dog ufrivilligt)… mere er der ikke at sige om den sag.
Jeg undrede mig indledningsvis over at blive så beruset af to store øl – indtil jeg indså at jeg ikke havde fået aftensmad & er på penicillin (for bihulebetændelsen)… Efterfølgende kan jeg så kun undre mig over at de efterfølgende 5 G&T ikke synes at have nogen synderlig effekt?
En ting kan dog konkluderes:
Min cykel kan stadig vejen fra Vesterbro til Trianglen i højeste gear.
Efter 7 måneders fravær er der tilsyneladende kun sket 3 ændringer:
1) Ny lysreklame under det elektroniske ur der lyser 2:48 ud mod krydset Fredensgade/Blegdamsvej
2) Nyopsatte skilte i samme kryds; blå med en cykel og vejvisning til Trianglen [min umiddelbare tanke var, at det var da flinkt – indtil jeg i næste sekund indså, at hvis jeg en dag var så stiv, at jeg ikke kunne finde hjem derfra, så ville skiltene ingen hjælp være]
3) Efter 7 måneder uden cykel er årtiers cykel-røv-hærdning forsvundet [men en uge mere på cykel skulle nok kunne rette op på det]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.