I dag har jeg pushet WordPress. Igen. Blæret mig med, hvor smart, hvor nemt og hvor fantastisk det er. Nu har jeg så fået udstyret endnu én med WP-blog og matchende Flickr-konto, et lynkursus i filezilla og sådan lidt.
Åh, det er skønt at udbrede religionen!

Ved samme lejlighed fik jeg så lært, hvordan man password-beskytter sin blog på forskellige måder, det har jeg aldrig selv haft behov for – men der kunne vel være situationer, hvor den slags er nyttigt formoder jeg [som i: det er kun de andre i svingerklubben, der må følge med på svingerblog.dk, eller hvad ved jeg.]
Det var nu noget mindre saftigt, men jeg endte med et fikst plugin, der kræver adgangskode for at komme ind på den således “private” blog. Man kunne vist også have lavet en løsning ved at rode i .htaccess-filen, men den er jeg uvenner med på en anden blog, og det her er simpelt, elegant og nemt at administrere, så det var vinderen.
Og det lykkedes mig også at hacke menuen i one.com’s idiotsikrede editor, så en forside (lavet i det format) fik et menupunkt der henviste til bloggen, i stedet for en underside – som var det eneste den superidiotsikrede wysiwyg-editor ellers kunne. Klamphugger-generne der altid kan komme på en fiks Storm P-løsning strækker sig også til teknik, det er jo praktisk nok!