Jeg venter stadig på den endelige udgave af mit australske udtale-kursus, men fik en forsmag på det i fredags. På trods af et anseeligt indtag af store fadøl, gik det ret dårligt med at sige noget så simpelt som “No”.
Min undskyldning er, at bush-englænderne faktisk ikke siger “no”, men noget i retning af Nååouuw, med en bevægelse i kæben, som jeg ikke helt kan ramme – hvilket giver en lidt gal diftong… (hedder det egentlig stadig dif- hvis der er mere end to vokallyde involveret? Eller en triftong? Quadrong? Pentong?) Nå, men der skal helt klart noget træning til, før jeg kan sige indlæggets overskrift [aussie-pendanten til “Han har rotter på loftet”] for slet ikke at tale om:
I hit a wombat, when I was bushbashing on the way from Woggawogga.
Til gengæld fik jeg et lynkursus i arabisk:
Jeg skal øve mig lidt på at puste hårdere på de almindelige H’er, men ellers er arabisk ikke å svært at udtale.
“Muth-Hil” [med engelsk th-lyd] betyder således “splendid” på engelsk [Vi ledte længe efter en dansk oversættelse, uden større succes] “Eb-sach-tæk” betyder skål. Hellem = Drøm og Akbar selvfølgelig = Stor.
Det var alle de pæne ord. Listen med de rigtig grimme var meget meget længere. Så opregn alle de sexuelt ladede skældsord, du kan komme i tanker om på engelsk, og jeg kan sige dem på arabisk, hvis jeg finder min snydeseddel frem [danske skældsord er så kedeligt asexuelle med deres sygdom, død & religion].
På dansk?
Skvaddernosse! (stadig et af de pragtfuldeste udtryk jeg kender)
Ahh ok, men det er jo mere noget med at kalde folk kønsorganer fordi de er dumme etc. [vatpik falder i samme kategori]. Jeg tænkte mere på den på dansk manglende kategori af nedværdigende udtryk for sexuel omgang med “for mange” eller “de forkerte” – der så bruges synonymt med kraftidiot; røvpuler, piksluger, hunhund, morknepper, ornanist! – jeg kan ikke engang komme på en oversættelse af “slut”/”Schlampe”, og det er jeg faktisk glad for; vi lever i et sprogområde, hvor kvinder godt må dyrke sex og kunne lide det, tak!
*grin*
Ja, jeg græd også tørre tårer, da f.eks. ‘tøjte’ afgik ved døden i hverdagssproget … eller ‘mutter tusindpik’.
De australske diftonger er syyyyyyge.
Har lige tjekket med sagkundskaben, som kender ‘triftong’, og videregiver det sjove danske eksempel på en en tetraftong: ‘bjerg’. Det ontologiske begreb ‘tetraftong’ eksisterer altså lige for næsen af os, men jeg kan rapportere at det onomasiologiske tegn ‘tetraftong’ nærmest ikke er i brug. Spændende …
Ha! Triftong eksisterer, sejt! Tetraftong er selvfølgelig et übercoolt ord, og sjovt at sige: bi-je-ær-o-w, jo det bliver faktisk fem, hvis man tæller den dér halvvokal til sidst (w) med.
Ord som “tre” [tra’-i-j] og “varieret” [var-i-e’-od] er også festlige på den konto, omend de vist ikke kan bryste sig af titlen: Tetraftong [Åh, jeg fik lov til at sige det igen!]
– og det er tetra i stedet for penta, fordi nogen bedre kan lide græsk end latin? Min old-undervisning nåede vist kun til noget med tryk på tredjesidste stavelse…
Desværre, kun ‘tetra-‘, for den begynder først ved j-lyden. Jeg overvejede et kvart sekund at komme med et bud på noget lydskrift i det foregående, men jeg gad ikke slås med tegninventaret i de her kommentarfelter, og IPA holder sig ikke tilbage med symbolerne. Men hvis jeg følger symbolkonventionen fra Dansk Udtale gengives tetraftongen /jæRw/. Og græsk frem for latin er bare en konvention påbegyndt med ‘mono-‘ og ‘di-‘. Og det ene (eller i dette tilfælde det fjerde) skal jo passe til det andet.
…og jeg kan tydeligvis ikke tælle på græsk, men det påpegede du nu helt utroligt diskret! tetra er altså 4, ikke 5. Giver vel meget god mening, de der mælkekartoner fra Sverige er jo også allesammen firkantede [tetrapak mener jeg].
‘Diskretion’ er mit mellemnavn. Når det altså ikke er ‘Højtråbende Besserwisser’. Anden god huskeregel er den sataniske femkantede stjerne, pentagrammet. Og derefter go’e gamle Homers hexameter.
Tjek! Penta & Hexa kendte jeg huskekagerne til i forvejen, nu kan jeg så også tetrapak!
Pingback: Undr!