Jeg har lige udfordret den udfordringssøgende veninde til at fri. For i dag, søndag d. 24. er jo dagen, hvor kvinderne må fri til deres udkårne, (du kan nå det endnu indtil midnat). Hun er jo fra den sydlige halvkugle, så hun kendte den ikke, og hoppede straks ud i det, lokket af de 12 par handsker [efter hun havde forsøgt at fri til mig]. Handskegrådigheden tog overhånd selv om hun VAR advaret om, at hun selv måtte snakke sig ud af det, hvis han sagde JA – men det klarede hun også [måske var det hendes Roskildesyge, der om-overbeviste ham?]
Bonusinfo for de nysgerrige: Det er i dag d. 24. februar, der er skuddag, ikke den ekstra dag 29/2, fordi Romerne brugte 23-dages måneder (fjolser!), der sjovt nok giver lidt problemer med at få kalenderen til at stemme med årstiderne, så deres skudmåned (større upræcision kræver større genopretningsindsats) blev puttet ind efter den 23. februar. Den tradition opretholdt både Cæsars julianske (og den nuværende gregorianske) kalender med det mere praktiske år med 365/366 dage.
Efter den 23/2 fulgte (i et skudår) 48 timer, der alle blev regnet som d. 24/2, sådan undgik man at nummerere en ekstra dag i februar [og således kunne nogen være sparet kun at have fødselsdag, hvert 4. år].
Efter sigende er det Margaret af Skotland (d. 1290) der (som 8-årig?) udstak et dekret om trøstepræmien; Herren må ikke sige nej, medmindre han giver en betydelig gave – og leksikonet oplyser, at det ikke behøver at være hansker, det kan også være 12 par silkestrømper eller en silkekjole…
Mmmm silkestrømper, kanske jeg skulle have fundet én at fri til i dag?
Jeg fryser OM fingrene – vi er trods alt i København, ik? ;)
Er det ikke jysk? Fryser du også OM tæerne og OM knæene?
DDO (den danske ordbog) siger faktisk “Nogen fryser (om legemsdel)”, synes det lyder mærkeligt; hedder det så; jeg fryser om røven, jeg fryser om armene?
ODS har ikke noget “om”, så det må være opfundet efter 1925 (F ligger jo tidligt i alfabetet!)…
nydelig overskrift?? mangler der ikke et “om”????
Jep; det hedder ‘om’ hele vejen. Selv røv og arme. Hvis du fryser fingrene; fryser du dem ned (dvs: “jeg fryser bær i min fryser”)
– har kun oplevet mine jyske veninder sige det uden ‘om’, ergo du er jysk ;)
(og de spiser også jÅrdbær, så deeet )
Nu spiser jeg ikke Jååårbær, eller går med skjåårte klokken fjååårten, men jeg er jo heller ikke fra Århus. Faktisk er jeg jo så indfødt Københavner, som man kan blive når man er fra forstæderne, men jeg er jo andengenerationsindvandrer (min mor er fra Vestjylland), og det var kun nogle af hendes jydismer, vi har opdaget [knæerne fx.], da hun fyrer dem af med rigsdansk udtale – så måske har I ret, men jeg er 50/50 på at tage dét der “om” med, og sprogpedanten i mig synes der er noget galt med “om”: Man fryser jo ikke “ved” fingrene, eller “i nærheden af” fingrene, det er skuda fingrene der fryser… Er det ikke bare sådan noget tv2ificering af sproget? [Hvor om er erstattet af omkring, og nogen så synes “om” skal bruges til fryseriet i stedet?]
Om/ved/i/på – bare jeg må være fri for at fryse mine bær!
@Ægget: Aha, men du vil ikke fryse “dine bær”, ikke “om bærrene”! Lige mine ord, eller altså… det ville det have været, hvis jeg havde haft nogen at fryse, aj, nok om det. Lad nu blot være med at indrømme at du er fra Jylland.
jeg er 2.G jyde
Ahh endnu én…
@Ægget; [Det er aldrig for sent på natten til dårlig humor], så du fryser også dit æg, ikke om ægget?
jeg tog aldrig stilling til om/på osv. Jeg sagde bare at mine bær skulle ikke fryses. Og det gælder også æg. Men hvis jeg endelig skal tage stilling, så er jeg en “om” kind a guy.