Tak det er ironi nok for i dag!

Jeg (trods weekendens kamp mod snottet) vågner mere syg end hidtil; Fuld af grønt snot og deraf forårsaget hovedpine, selv om jeg har brugt weekenden på at bekæmpe snottet.

Det øjeblik gadedøren smækker bag mig indser jeg, at at nøglerne ligger i lommen på den anden jakke. Den der hænger oppe i lejligheden.

Også nøglen til cyklen og cykelkælderen, så dét, der var god tid, er nu sidste øjeblik med bussen.

Det er første dag med dem, der ellers er vildt bagud pga. sygdom, så signalværdien i at melde sig syg (igen igen, det er en skidt vinter!) ville være rigtig kikset, så I optimisme/altruisme slæber jeg mig på arbejde alligevel, kl. 11 kapitulerer jeg og går hjem…

Jeg er jo ikke nået til dét med at parkere ekstranøglen hos nogen – for jeg er jo lige flyttet ind. Et låsesmedsbesøg koster 575 kr.
Det kunne måske være klaret billigere og nemmere, hvis jeg havde vidst, hvilket låsefirma, der står for systemnøglerne. Dén slags står selvfølgelig på nøglen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.