Sommerhotellet fungerer resten af året som kostskole, og alt hotelgrejet er tilsyneladende kastet ind i nogle lagerrum i tilfældig orden… Andre ting er der bare ikke. I køkkenet hvor M, H & jeg opererer, er der rimeligt styr på lortet, bortset fra at vores 4 hjælp ankom, men forlod stedet 1½ dag senere (syg bror, hjemve & undervældet af stedet) og vores opvasker ikke er ankommet endnu, men det kører for os. Jeg bager brød i stride strømme til fryseren. Rengøringen, som D er overhoved for, er til sammenligning et beskidt mareridt; alting mangler, alle bygninger var helt utroligt beskidte da vi ankom, og der var 3 dage til at få alt op at køre – 82 rum rene! Der mangler rengøringsmidler, vogne, mopper, toiletpapir, klude, you name it… Så hun havde et mindre sammenbrud i går, og overvejer stadig at degradere sig selv til opvasker, så hun kan hænge ud i køkkenet med os andre. A havde smækket sig ude af værelset med de 3 masternøgler, og der var ingen vej ind – og (ligeledes under en del stress), så han også grædefærdig ud… Vi har ikke nogen opholdsstue for personalet, må helst ikke mænge os med gæsterne (alle 2 på det tidspunkt) og heller ikke drikke for meget etc. etc.. Så dér stod vi 7 voksne mennesker, der alle overvejer at sætte sig ned og tude. Så jeg gav den som tillidsmand (what else is new..) og fortalte hotelmanageren (en fyr på vores alder, der er lidt handelsskoleagtig, men ok, når han ikke giver den som belærende-far-agtig chef), at han havde en flok medarbejdere på grådens rand, som trængte til at få en drink og for nogles vedkommende også en smøg – så ville han gøre det til et problem, at vi satte os i hotelbaren og gjorde det? Jeg ved ikke, om det var min logiske argumenteren eller min let truende tone, der gjorde udslaget, men der var grønt lys… så jeg organiserede det og hældte noget Baileys på D – det hjalp betragteligt på situationen. – og døren til den låste gang smadrede de senere på aftenen, så de kunne komme i seng…
[to be continued!]