Jeg har fridag og venter på at Sigrun kommer ud af sengen, så jeg kan tage hende med til Akureyri eller Mývatn, eller et andet sted væk fra her (hun trænger til det), i Saras bil (som hun meget venligt har tilbudt at låne mig). Ellers går det fremad heroppe, det kører så småt med gæsterne; enkelte par og grupper på 20-30 pers. I køkkenet har vi styr på lortet – bortset fra opskriften på flæskesteg (som Matthews fine amerikanske kokkeuddannelse ikke lige indeholdt), så jeg måtte ringe hjem til mor i Danmark i går og få opskriften… Jeg er også ved at have fået bestilt ting jem til at bage mere interessante brød af. Nogle gange er det dejligt, at de importerer det meste fra scandinavien, så jeg kan forstå det, der står på pakkerne ordentligt. Jeg prøvede at forklare (og få en oversættelse på) hhv. sigtemel og knækkede hvedekerner – sigtemel sagde hverken islændinge eller amerikaner noget – men mit forslag om bare at sige det til leverandøren (eftersom det sikkert stod på posen), virkede (oblandat rugsikt, stod der på svensk). Kernerne knækkede Disas mor (som var med på telefon) – som er stiv i dansk… De er ikke ankommet endnu, men jeg tror det virkede “mulið hveitiklið” lød rigtigt!
På rengøringsfronten går det bedre Disa har svinget frem og tilbage mellem at desertere til opvasken, eller holde det ud, men vi har fået forstærkninger fra Reykjavik: Bobo og Manza som tjenere, Frikki til rengøringen og Gisli til opvasken. Disa har (indtil resten af hendes staf ankommer) lånt Bobo, Frikki og Gisli, som nu udgør hendes rengøringsteam – Disa er selv lidt over halvanden meter, måske 160 på en god dag. De tre drenge er alle skræmmende tæt på 2 meter (F trækker lidt ned på gennemsnittet, men er stadig over 190) – så der bliver støvet fint af oven på dørkarmene, uden at Disa behøver hoppe op og ned længere, og hun er glad igen (3 af pigerne havde inkl. D. havde fri i går, det hjælp nok også på perspektivet!)