Nu har jeg i meget lang tid ikke set noget statistik på min blog. Og nej, ikke som i: “Åh, nej, altså læsertal er ikke noget jeg går op i… altså nej, slet ikke. Så længe jeg har min 60 læsere om dagen er det fint”. Næh sandheden er at jeg har været en doven blogger, og engang for snart længe siden, sandsynligvis i et tema-skift forsvandt min statistik. Muligvis i starten af året?
Der var også noget bøvl med at min blog ikke blev registreret ordentligt hos Googles Blogsearch, så derfor fik jeg ingen indkommende links (ud over noget gammelt stads fra 2006), efter at WP skiftede dertil. (Det funker stadig ikke helt optimalt, men er dog blevet bedre).
Alt i alt en ynk – i hvert fald, hvis jeg skulle have interesseret mig for eventuelle links eller læsere. Men eftersom der gik temmeligt mange måneder, må jeg nok bare konkludere, at det ikke var en top-prioritet…

Nu hvor jeg har fået blogstats igen, kan jeg så konstatere:
1) At der til min overraskelse ser ud til at være (væsentligt) flere end de 2-4 gamle blogvenner, der tilkendegiver sig i kommentarerne, der rent faktisk læser med (og der er absolut for mange til at det kan være crawlere alt sammen)
2) At selv om “bolleven”, “stive pikke” og “lebisk frisure” [sic, og skide tak til det sidste!] er populære søgestrenge (Groucho havde ret), så overgås det klart af teknikproblemer; næstpopulæreste søgning er “format c:”, men intet slår [siger og skriver] “tehætte”. Herre Jemini, er min blog blevet en husmoderblog mens jeg var væk?

Secret fact: Jeg er faktisk husmoderlig nok til engang at have lavet min egen elefantformede tehætte samt en girafvarmer til stempelkanden – men det har jeg aldrig blogget om!

PS: Kære læsere: Velkommen, det er godt at se jer. Undskyld jeg har været så dårlig en værtinde så længe.