Forfatterarkiv: admin

GeekGirlMeetup om WordPress i April (og WordCamp!)

Vi er nogle, der har planer om at lave et #ggmcph (GeekGirlMeetup) med en hel dag om WordPress – på den tekniske side af sagen (ikke i “få 10.000 læsere på din blog”-genren). Vi tænker at køre 2 spor; så der både er noget for the noobies, og dem, der der burde have migreret fra blogspot forlængst (sammen med os andre i 2004, I ved, hvem I er!), og bare gerne vil have lidt hjælp til at finde rundt i kontrolpanelet, men også for os, der godt ved at de burde have lavet egne temaer forlængst, i stedet for at klampe rundt i andres CSS. Det bli’r i april, og da der også er planer om en WordcampDK, så hvis det kan passe lægger vi den dagen før – så der er varmet godt op til den officielle WordCamp :D
Glæder vi os? Ja for dælen da! Ses vi? Det tror jeg nok vi gør!

Har du gode ideer? Sig endelig frem!

1-2-3 tilbage på WordPress …og bloggen?!

1) I sidste uge fik jeg endelig nørdet wordpress, i skønt selskab, og fik ryddet op i et gammelt site, fik brygget et child-theme sammen, installeret NextGenGalleri og fik sat en ny sidetemplate op til det osv. Med andre ord pillet for alvor i WordPress 3.0 og det nye standardtema TwentyTen… Og glædet mig lidt over WordPress påny. I øvrigt under kyndigt tilsyn af @risager, der undervejs både kom med kvalificerede inputs og naturligvis fik strikket.
2) I dag var jeg så til #ggmcph Drupal Workshop – hvor jeg dels fik leget med lidt WP, men også fundet et gammelt Drupal testsite, fundet ud af, at jeg egentlig godt kan huske det, selv om jeg ikke har pillet med det siden – men så kunne jeg jo passende lige bruge lejligheden til at finde ud af, hvordan man upgrader sin core, diverse moduler, installerer et admin-tema, der ikke gør ondt i øjnene og den slags… Alt sammen meget godt, men for dælen, hvor bliver man glad for WordPress’ ulidelige lethed, hvor man ikke skal definere 28 parametre 27 forskellige steder for at nogetsomhelst virker bare lidt :D
3) Desuden provokerede @kim_bach på twitter i dag og spurgte om jeg ikke snart skulle undre mig…
Så, universet synes at have rottet sig sammen om at sende mig herind igen?
Og nu jeg var her måtte jeg jo også hellere opgradere, og måske for at tage revanche for min hånen af Drupals 17.000 klik-upgrade tidligere, så failede min opgradering, så jeg måtte køre den via FTP, old school upgrade.
Eller også var det fordi jeg lavede en total cowboy-upgrade: ingen ny backup, ingen deaktivering af plugins, ingen retur til standardtema, bare “install now” og så puste på pistolmundingen – well hell, det plejer jo at virke fint.
Eller også var det et af de 23 tussegamle forældede, men stadig aktiverede plugins, der kastede en kæp i prærievognen?
Nåmen old shool opgradering kan man jo stadig, og når man nu er i gang, så rykkede jeg da også lige over i nyt standardtema – og fandt de gamle får et sted i de digitale gemmer. Så Undr! er måske tilbage? I hvert fald har den fået en fransk vask og strygning.

Dagens dame: Valentina Tereskova

I dag er det Ada Lovelace Day, og i den anledning er det tid til at fejre kvinder i teknologi… Og selv om i dag ville vær en god dag at fremhæve nogle af de “unsung heroines” i teknologien i dag – så lad mig alligevel flage for en klassisk førstedame: Valentina Tereshkova; der under kaldenavnet “Havmåge” [Chaika] blev sendt ud i rummet 16. juni 1963, fløj 48 gange rundt om jorden på lidt over 70 timer.

Mit forhold til Valentina startede med en memorabilia-pin, som jeg købte af en russisk sømand, der var på landlov i Reykjavík og forsøgte at afsætte de sædvanlige sovjet-memorabilia-pins fra hans cigarkasse. Men i “Rumafdelingen” fandt jeg både en Jubilæums-fejring af Sputnikopsendelsen & så Valentina…
Hun var i øvrigt en god kommunist med arbejderbaggrund og det var naturligvis det vigtigeste udvælgelseskriterium for USSR.
og helt personligt har jeg aldrig forstået begæret efter at blive skudt ud i intetheden i en blikdåse! Men hatten af for en nation, der allerede i 1961 insisterede på lige rettigheder, ikke kun for arbejdere & finere folk (=mænd), men også for kvinder.

Den Blå Avis, nu med mere spam!

Jeg har bitchet over DBA og deres manglende respekt for min uvilje mod at modtage reklamemails fra dem… Sidste gang afmeldte jeg deres såkaldte “Servicemails” i dag modtager jeg så endnu en

Linket: Afmeld mails fra DBA linker til den side, hvor jeg har afmeldt alle afmeldelige mails, så nu har jeg brugt det andet link til kundeservice og spurgt dem, hvad faen de har gang i:

Update: Nu med undskyldning!

Baby, Let’s go daaancing, like we did before…

Mugison kommer til byen igen. Sidst var det “Mugison 2.0: nu som rockstjerne”-modellen (på tur med Moogieboogie, der er langt mere rock ‘n’ roll end de tidligere plader), det var godt, der var gang i den – og guitar er jo altid godt… (i hvert fald i indie-udgaven, jeg er ikke så meget til pikspiller-guitar, men det blev heldigvis rimeligt umoderne sammen med puddelkrøllerne)

…Men den 16. december er han tilbage i Vega med samme setup som første gang jeg hørte ham; helt solo: Mand + Sampler + Guitar. Superintim stemning og fed fed koncert: En slags musikalt Robert Jakobsen-stunt; lav stor kunst af alt muligt skrot…
Du kan nå det endnu; der er stadig billetter. Kom nu, du vil jo gerne! Måske får vi også denne gang lov til at råbe “Fuck Yeah” i kor, blive samplet og brugt i nummeret?! På den anden side har Mugi nok fundet på noget nyt og sjovere.

Aner du ikke hvem han er? Tjek MySpace, Blip ham, Tjek især albummet “Mugimama is this monkeymusic?”

Kære DBA.dk

Lidt definitionshjælp:

Skærmbillede 2009-10-22 kl. 12.37.57

En “servicemail” er en sjældent udsendt oplysningsmail til dine brugere om fx. større ændringer eller omstruktureringer på sitet: Ting som (reelt!) nye funktioner, store ændringer og lign. Det er en farlig grænse mellem “servicemail” og “Spam” i kundens bevidsthed, som aldrig bør overskrides, hvis man vil beholde kunden som abonnent på ens nyhedsbrev.

Til eksemplificering er her et eksempel på en reklamemail:
Skærmbillede 2009-10-22 kl. 12.48.40

Pixars UP

Pixar laver jo altid skønne film med børnevenlig morale og humor, også for voksne. Up er ikke nogen undtagelse den er sød, rørende & supermorsom – og som altid helt helt fantastisk tegnet/lavet – hold øje med de grå skægstubbe, der vokser en anelse dag for dag!

Som altid hos Pixar er den børnevenlige morale en variant over “venskab det vigtigste”. Men nu vi taler om moraler og (slet) skjulte busskaber, så er jeg nødt til at påpege noget påfaldende: Med undtagelse af de første 5-10 min. så er der nul kvindelige figurer i filmen. Nåja den store fugl bliver godtnok udnævnt til at være af hunkøn (for at forklare, at den har børn, børnepasning er jo noget som kvinder må tage sig af?), men hedder ellers konsekvent Kevin (det er selvfølgelig en morsom pointe (og her er jeg ikke ironisk, det er sjovt!)).
Alle agerende personager i filmen er af hankøn også de mange hunde. En anden af de sjove pointer er at den über-onde Alfa-hund taler med lys kvindestemme, første gang man ser den (+ når dens tale-halsbånd går i stykker). Det er endnu en sjov pointe (og nej, jeg er (usædvanligt nok) stadig ikke ironisk) – det er nemlig lårklaskende morsomt at Alfaoverhunden taler med tøsestemme.

Eneste hunkønsvæsen i filmen Ellie er godt nok en pige med knald på i filmens første 5 minutter og langt mere initiativ end vor mandlige hovedperson som dreng i – altså indtil vi fast-forwarder hendes liv med ægteskab, børn (eller manglen på samme), hus, hjem etc. Der efter er hun blot et billede på en piedestal (undskyld, væggen).

Forestil dig nu, at du er en ungt hunkønsvæsen; og analysér nu, hvilke forbilleder du kan afkode i denne film: (lige som i tv-køkkenet har jeg snydt lidt og bagt en analyse allerede)
Små piger må gerne være vilde og lege.
Voksne kvinder er nogen, der gifter sig, får børn, bygger rede og bliver sat på piedestaler.
Kvindelighed er sjovt, fordi det er umandigt (jf. Alfahannen med kvindestemme)
Handling er mandigt.
Her kunne vi underbygge med en mikroanalyse af, hvordan fuglen kun er kvindelig, når det handler om dens børn, mens den som handlende væsen, der agerer målrettet – betragtes som mandlig.

Ja, man kan godt bare “oversætte”, men det sender signalet til hunkønsvæsener i alle aldre, at hvis man ikke er mand, så er man anderledes (eller sågar forkert), der er ingen identifikationsmodeller (ud over ikke-handlende, børnepassende, køkken&hus-begrænsede kvinder).

Up er en rigtig flot, sød og ikke mindst rigtig sjov film – og ja, jeg griner med (og muligvis højere) af Alfahannens fistelstemme, for det ER sjovt – men det er ikke spørgsmålet her: Spørgsmålet er vil du opdrage dine børn i en verden, hvor drenge indoktrineres med, at de skal bare gøre, og gøre deres bedste for at gøre det gode – mens piger indoktrineres med at de helst ikke skal gøre noget, i hvert fald ikke efter 7 års alderen.
Er det sådan vi får en verden, hvor alle har lige muligheder – og vi bruger alle talenter til fulde?

Update: Ser lige at jeg ikke er den eneste, der har forsøgt at komme på en Pixar-film med kvindelige hovedpersoner, eller bare personer, der ikke er bekymrede mødre og den slags. Uden held. Der er faktisk ganske mange der diskuterer det samme ser jeg. #Pixar get some real women in your films!