Har kun én kommentar til David Lynchs “nye” (well kun et år efter får den snart premiere i dk) film, der varer 3 timer:
Det kunne han have gjort på den halve tid, og det ville have givet lige så lidt mening!
Skuffetskuffetskuffet… det er meget godt med post-postmoderne selvreference og ophævelse af tid og sted, men jeg vil gerne have en HISTORIE, tak.
Lav så mange databaser du har brug for, smid så mange domæner du har lyst til derind, bestyr hele møget i supersimpelt admin-panel. Med andre ord: Du får det som du vil have det, og der er ikke noget pis overhovedet.
– Og der er klar til både WP og Joomla-installationer, så ikke noget med 7 punkter i rødt om nogle php-settings [som man ikke har forstand på, og i nogle tilfælde skal bede webhotellet om at rette, fordi man ikke selv har tilgang til det]. Nix, ikke noget, der lige skal rettes og indstilles på (eller bare krydses fingre for at det nok går alligevel), klik på næste og der er installeret. Voila, sådan skal det være. Farvel jyske-amatør-webhotel, vi ses ikke igen selv på Dovers hvide klinter. Åh og prisen? Om måneden, cirka det samme som en lille til mellem shawarma i KBH N eller V.
Får jeg penge for at reklamere: Nope! Er det bare fordi det er fedt: Jeps!
C’est moi! Er der en behjertet sjæl, der gider forklare mig, hvordan jeg får min Nokia 6103 til at sende nogle billeder (i ganske ringe kvalitet) til denne WordPress-drevne blog? Flickr er fint, men andet kan også gøre det.
Min pige-Nokia kan godt gå på nettet, men vil ikke sende mails lige nu og jeg synes den er dum!
Jeg har rodet mig ud i at rode med Joomla, et open source CMS-system. Det er den sædvanlige metode; Trial & Error, men det ser ud til at være brugbart til formålet.. Nemlig noget hjemmeside med en masse (mere eller mindre) statisk indhold (der dog skal kunne fyldes mere på af) OG noget dynamisk evt. blog-organiseret indhold.
Det startede for længe siden i den statiske grøft med noget old-school HTML og Dreamweaver og rode med CSS og den slags, men det er utroligt besværligt at rette i indholdet, så resultatet bliver noget meget statisk + webmasteren bliver flaskehals (og dermed den, man klager til, når man da slet ikke kan forstå, at det man sendte for utrolig lang tid siden slet ikke er kommet på endnu, eller at “statisk genereret” tilsyneladende dynamisk indhold ikke er opdateret). Alt i alt et voldsomt utaknemmeligt job som webmaster; Masser af besvær + lige så mange klager.
Så har jeg kortvarigt forsøgt mig i den dynamiske grøft, ved at smide svineriet ind i en WP-blog, men formatet passer ikke rigtigt til det mere statiske indhold, og WP er ikke skabt til at håndtere billeder i større mængder (fx gallerier), selv om der er prisværdige forsøg på at lave plugins med det formål. Det spiller bare ikke rigtigt.
Ergo nu forsøget med et egentligt CMS-system. Gratis open source, det er jo skønt, og en næsten-garanti for, at der et sted på et drengeværelse i Bergen, Bergamo eller Brentwood sidder én og fifler med at lave den udvidelse, man aldrig havde vidst, man altid ønskede sig. Og når man elsker at få lov til at bestemme [customize – nogen mindre skrap oversættelse? – tilretning?], så er den slags jo sagen.
Så Joomla får et forsøg og foreløbigt ser det godt ud. Det har vist sig, at et vist indblik i maskinrummet (eller i hvert fald fil-mapperne) på WP slet ikke er noget dårligt udgangspunkt, og hvis det ikke virker, og man ligefrem må gribe til manual-læsning er der en fin “kom godt i gang”-guide her. Nogle tilsyneladende systematiske tyskere har samlet 1500 templates her. (Der er også et dansk forum, som ligger inde med nogle oversættelser og vejledninger) Nå, men så det er bare med at gå i gang… Jeg er i krig, er der andre derude, så sig endelig til!
Er du? Jeg er ikke sikker på, hvordan man er “af bestemmelse”?
Det blev lige besluttet i går over mangen en øl, at min sommerferie næste år går til Australien, og min personlige ferieplanlægger er gået i gang med at fortælle om hendes venners vingård med vandski-muligheder, besøgsmuligheden hos en anden ven i New Zealand, dykning på det store rev, Canberras fortræffeligheder & invitere mig til opera i Udzons smukke hus mod at jeg inviterer på hummer på Doyle’s [ved ingenting, men jeg er frisk!]… og vores fælles mellemlanding i Kuala Lumpur på vejen hjem – Tokyo var også oppe at vende, selv om det streeeeengt taget ikke er lige på vejen.
Jeg glæder mig allerede helt vildt!
Skal lige have tjekket med det nye arbejde, hvornår jeg egentlig har ferie til sommer, inden jeg booker billet. Men har lusketjekket priser, og lige nu siger de 9,5-9 hvilket ikke er så galt som man kunne frygte. Au-au-au-au-straaaaaaaaaaaaalien!
Var på Bloglines og skovlede lidt rundt i de 1002 ulæste indlæg på de blogge jeg nu læser lidt på til tider (men jo åbenlyst ikke lige i øjeblikket), egentlig lidt i håbet om at minimere listen af links lidt (Lucy havde inspireret mig!), hos Heidi falder jeg så over en liste med den ultimative top 10, og konstaterede i et meget meget hurtigt blik, at vi absolut ikke deler musiksmag – men jeg fik lyst til at komme med mit eget bud.
Eftersom jeg ikke kun hører sange, men plader (ja, inkl. LP’er), så bliver det højst u-iPoddet ikke enkeltnumre, men hele plader… Nick Hornby go home, for her er de 10 mest indflydelsesrige plader i mit liv (med enkelte ekstranumre):
10 
Dead Kennedys: Give Me Convenience Or Give Me Death – min første DK-plade og der kom flere til, men den her kan jeg udenad. Forleden gik jeg forbi en yngling på gaden, som havde DK-logoet på ryggen af sin cowboyjakke, og mindedes med at smil min gymnasietid, hvor jeg selv malede logoet bag på venindens jakke på vej på interrail. Det var de år jeg var til koncerter med Kraftverk og DAD i Saga og Ramones i Pumpehuset og alle mulige obskure punkbands på Barbue og i ungeren – og blev tåregasset på vej ud fra Sonic Youth i den Grå Hal…
9 Mazzy Star: Among My Swan. Melankolsk i en grad så det er helt patetisk. Og smukt. Og FOR MEGET – og det er nok det der er det gode ved den. Plus Hope Sandovals stemme er for lækker.
8 The White Stripes’ plade med samme titel. Det er stramt, skarpt & sprængfuld af rastløs energi.
7 Der skal også være noget til de helt stille dage: Soundtracket til The Garden State er perfekt, særlig Zero 7’s In the Waiting Line, Nick Drakes One of These Things First og Iron & Wines Such Great Hights er smukke & sprøde.
Stereolabs Dots & Loops udfyldte vist næsten samme funktion før – og den er også stadig god.
6 Dinosaur Jr: You’re living all over me. I øvrigt den grimmeste plade jeg ejer, da den er på farvelade-splattet-lyslilla vinyl, men det er nu ikke den, jeg har hørt tynd. Den kørte i loop på min walkman på et kasettebånd med The Wedding Presents Saturnalia på den anden side i flere år mens jeg delte post ud alt alt for tidligt på 2 timers søvn. Jeg har ingen anelse om, hvad nogle af numrene hedder, men begge plader er brændt ind i min hjerne – og havde en fantastisk energi til at overleve 7-8 timers uønsket arbejde, mens min krop prøvede at fortælle mig den ikke ville løbe på trapper, men sove, rigtig længe.
5 PJ Harvey: To Bring You My Love. En kvinde der forstår at være inderlig og vred og ked af det og larme med sin guitar & sin stemme. Som ekstranummer får vi “Henry Lee”, så får vi lige sneget Nick Cave med ind på listen og et glorværdigt Roskilde-minde fra tredje række om Nick Cave der indfølt præsenterer sin very very (x 25)…special guest: Polly Jean Harvey. Entrée PJ i pink top. Man forventer en duet, den kommer også, men først efter 2 minutters intens snaven på scenekanten foran Orange scene. Et match gjort i himlen helvede? Men en oplevelse at se the Prince of Darkness & hans kvindelige modstykke være totalt lalleglad-forelskede.
4 Jeg er ellers ikke til at spille voldsomt højt, men Pavements Brighten the Corners kan snildt høres på fuld volumen. Da jeg boede på 42 m2 under en dårlig klaverspiller og naboen havde kærestesorg og spillede Tracy Chapman i en måned i træk var det bare og smide den på og så fyre helt op for volumen. Der er noget afreagerende vredt og samtidig vældigt legesygt og ironisk og glad over den plade.
3 Beck: One Foot In The Grave. Kreativt, vrøvlende, sprudlende, skævt, følsomt og fjollet. Cowboy/Lo-Fi/Folksy på den sjoveste måde. En plade der giver lige så godt humør som Kents Isola.
2 Bonnie Prince Billy: I See a Darkness. Fuld af opløftende titler som Another Day Full of Dread og Death to Everyone ;) Må nok bare indrømme at jeg elsker skarpe, kloge, sorte mænd, der synger deres sorte hjerter ud. Intet er så galt at “A Minor Place” i al sin skønhed ikke kan gøre det bedre.
1 Der er kun én plade, som jeg har hørt så meget i så mange år, at jeg kan alle sangene udenad, har slidt den første vinyludgave helt op, og rent faktisk investeret i den samme plade på CD: Leonard Cohens Songs of Love & Hate – og sjældent har en plade lever mere op til sit navn: Sange om kærlighed og had er en meget præcis varebetegnelse. Det er sjældent en plade jeg spiller i selskab, da mine gæster har det med at dømme den “deprimerende”, og indrømmet det kan være lidt af en festlukkerplade. Men mig gør den sjovt nok altid i bedre humør; der er ikke noget som at “wallowe” lidt i sit dårlige humør og høre den bitreste sang i verden: Dress Rehearsal Rag.
…og du, Brutus? Hvad er din top 10, hvad enten vi taler plader eller sange?
Jeg har set, at det er så moderne at fylde sin blog med automatisk genererede poster; af “mine del.icio.us-links for dato”. Og jeg vil jo gerne være trendy, men elsker Old School, så her er i stedet mine bogreollinks fra i går:
Mads Brügger & Nikolaj Thomassen: “Dagen – ingen kender dagen, en avishistorie om begejstring og bedrag”
– Slagord: Journalistikken ind i det 21. århundrede. Realitet: Konkurs efter 40 dage. Og jeg har været ivrig Brügger-læser siden det fantastiske magasin Virus, den kan kun være sjov!
Len Fischer: “Weighing the soul – scientific discovery from the brilliant to the bizarre”
– Hvordan kan man undlade at falde for en bog af en mand, der præsenteres som “the man who put the fizz in physics”?
Hutchinson Pocket – “Dictionary og science”
– Ved du måske, hvad definitionen er på: ductile material, angle of incidence, dessicator eller melanism? Og hvornår står man ikke lige og har brug for at vide noget fx om materialer, der kan strækkes ud over deres egen elasticitet?
Anna Libak: “Rusland på røde plader”
– Efter at have hørt søstrene Sperlings rapporter i Orientering fra de fremmedartede lande øst for fordums jerntæppe har jeg udviklet en vis nysgerrighed…
De tre førstnævnte fundet til 10 kr. stykket i Politikens Boghals rodevindue-oprydningsudsalg, den fjerde måtte jeg investere en 30’er i samme sted. Arnold Busck havde også oprydningsudsalg i kunstbøgerne især, selv om jeg da også var lige ved at komme hjem med Dostojevskijs samlede værker – men jeg nærede mig! Det blev i stedet til:
“The Archive” ed: Charles Merewether
– artikler/essays af teoretikere og kunstnere samt interviews, der alle indkredser og analyserer arkiv-tanken i den visuelle kunst. Meget interessant og det er de seje drenge på teoretikerholdet, der er på banen.
Meeen det skal jo ikke være mere eller mindre pseudo-fagligt det hele, og når Gibson er på banen, så må det blive godt:
William Gibson: Spook Country
– Den glæder jeg mig rigtig til at læse. Pattern Recognition (Mønstergenkendelse) var fabelagtig, Gibson gør sig nemlig særligt godt i nutiden synes jeg (ikke at han ikke var fin i fremtiden, men…). Første kapitel bærer titlen “White Lego”, hvor GenX-Y-stykker & Zeitgeist-agtigt. Gibson i rss fås i øvrigt her.
Er du så ussel en forælder, at dit barn allerede i 5 års alderen har selvværdsproblemer, fordi du tæver knægten/tøsen med forefaldende genstande eller blot ydmyger barnet psykisk, så fortvivl ikke! Nu kan du bare købe en cd, der løser problemet. I med skiven og sagen er klaret, og tænk hvad man sparer på fremtidige psykologregninger vha. en investering på kun 298 kr inkl. moms. Køb! Køb!
Denne gang fik vi alle opdateret, vi var tydeligvis flere, der var sprunget over, hvor gærdet var ikke-eksisterende sidst – men selv om nogen hånede min let antikverede WP 2.0.1 var WordPressMan og flere andre dog behjælpelige med at få lavet backup af min database og få installeret en 2.3 temmeligt smertefrit. Sjov nok er vi alle sammen nogle klovne øh gode til forskellige ting, så kan man jo supplere hinanden så smukt – og brandhyggeligt er det jo også – der var da bred enighed om, at noget så traurigt som opdatering og æøå-problemer var uendeligt meget sjovere end det plejede at være… Advice lagde kantine og (til lejligheden opsat) trådløst net til, og det kan der kun kastes respekt-håndtegn efter!
Men det var nu ikke kode-nørderi det hele; Karen Mardahl holdt et oplæg om blogge-hyppighed eller mangel på samme og kom med nogle gode overvejelser om, hvorvidt man skal blogge, når man ikke har noget at blogge om – og henviste til Paul Boags Podcast om emnet.
Karin Høeg imponerede os alle med sin totalt blærede “se hvad man kan med noget insisteren og en hollænder, der ved alt om RSS” – som hun havde fået denne supertjekkede sag aka “Podcasting Professionals” ud af – og tro mig, det øjeblik jeg trykker på “udgiv”, så ved Karin jeg har nævnt hendes side her – for den side kan det hele!
Der blev også spist kage og fiflet med plugins, diskuteret hvorvidt Mountain Dew virkelig indeholdt amfetamin, jeg fik forhørt mig om webgrrls og Joomla (og Karen havde en fin henvisning til et podcast om Joomla, tak!).
Jeg havde ikke troet, at:
Jeg kunne reducere 6 års arbejdspapirer til et enkelt ringbind på en halv time.
Én af de floskler jeg har hørt på (og grinet af) i årevis, skulle blive sand: Situationen ændrer sig fra time til time.
Jeg ville være nødt til at geninstallere Vista efter kun et par måneder (ok, måske er det ikke helt så overraskende!).
Medion faktisk endelig ville have fundet nogle XP-drivere, men jeg alligevel overvejer at geninstallere Vista.
Men hvis ikke livet var overraskende, ville man jo dø af kedsomhed, ikke sandt?
Er det så tid til at blive nervøs?