Forfatterarkiv: admin

Grimme enlige masturbanter frabedes!

2 svar

Nogle gange er reklamer så uendeligt gennemskuelige… Før lokalprogrammet på mit tv reklameres der for “Europas frækkeste sexmesse for piger, par og flotte fyre!”
Og hvis der er nogen, der alligevel ikke kan læse indenad, så oversætter jeg gerne: Er du en grim lille gnalling af en mandsling eller sidder alle dine buler de forkerte steder, og har du tennisalbue i højre arm af for meget masturberen til internetporno i store mængder, så er du ikke inviteret.

Grimme, fede piger er tydeligvis velkomne, måske tænker arrangørerne, at der skal være nogle opnåelige piger at se på til ovenstående typer, der ikke kunne læse indenad?

Kan jeg købe noget tålmodighed?

3 svar

Nej, skråt op med det, bare giv mig nogle svar NU!

Var til jobsamtale mandag morgen – og ganske rigtigt, der var indkaldt 4 til anden runde. Der er 2 jobs. Det gik ok tror jeg, og når jeg ikke kan komme det nærmere end “vist ok” er det, fordi jeg bare ikke er på toppen kl. 8:30 – så jeg kan have gjort det fra ok til fint, men jeg er ikke selv helt klar over det. De lovede svar “hurtigt”, men jeg har ikke hørt noget endnu. De var selvfølgelig 8 dage om at arrangere 2. samtale, så måske er vores definition af hurtigt ikke helt ens.) Nogen med uopslåeligt nummer har selvfølgelig forsøgt at ringe mig op i går aftes, men det kan jo være hvemsomhelst og svareren på nummeret siger bare “Du har ringet til telefonsvareren på nummer 40, XX, XX, XX.”

Det nuværende job burde gå under i morgen, men intet er selvfølgelig sikkert endnu… Men jeg krydser fingre for at det sker, for tanken om at skulle fortsætte i den nuværende situation er ubærlig. Men der er stadig ventetid…

Godt jeg er på konference om IT og undervisning, så det kan aflede mig lidt. Jeg hader limbo, og jeg synes godt nok jeg bor der lige lovligt meget i øjeblikket.

What is a girl to do?

1 svar

Det er ikke tit, jeg har følt mig underdressed iført noget gulvlangt, sort og skinnende – plus palietter – og mere makeup end jeg har været iført resten af året tilsammen… Men det er også svært at konkurrere med et originalt Cats-kostume, frihedsgudinden (incl. fakkel med lys i), en mand i luderoutfit og firserkrøllet blond paryk, eller Anna Pihl (også en mand) og Iben Hjejle (som ikke selv vidste, hvad hun hed i serien, men pyt!), Justin Timberlake og en levende vatpind, der promoverede bedre ørehygiejne for alle. Og naturligvis værten:

Danske oste har kun 3 gear?

2 svar

Det slog mig over Irmas køledisk i dag, da jeg ledte længe efter en standard gul skæreost, men én der smagte af ost, hvor sjældent jeg faktisk finder en lagret ost, der er spiselig. Det forekommer mig at de danske oste kun har tre tilstandsformer:
1) Mild / Skoleost: gul firkantet masse, der kan skives til perfekte madder til første klasses spisefrikvarter, og ikke besværer de stakkels børn med smagen af ost.
2) Mellemlagret: Gul og firkanter med et touch af ostesmag og det giver da en dejlig smøragtig fornemmelse på brødet uden rigtig at smage af særligt meget.
4) Ekstra lagret / stærkost /fætter Kras / Gamle Ole / Fars kradserkarl (Hvorfor skal de have latterlige sjovhedsnyt-navne?): Forrådnelsesangrebne gule klumper (i hvert fald efter møde med ostehøvl) flydende i brunlig fedtet vædske, der bør desinficeres ved overhældning med fx. rom før indtagelse.

Det er lige som min gamle cykel, hvor tredje gear på mystisk vis er holdt op med at eksistere? Der må kunne udklækkes en konspirationsteori om sammenhængen. Eller er der en fornuftig forklaring på det med de gule skæreoste?

Duuh-duuh-duuh du-du du-du duuh duh duuh du-duh

3 svar

En af mine nærmeste naboer forsøger at lære at spille elektrisk bas. Det lyder ikke særligt godt og valget af Smoke on the water gør ikke noget godt for mit irritationsniveau, men jeg forsøger at lave noget alvorligt tænke/skrive-arbejde. Er bange for at jeg vil udvikle mig til “irriterende kælling, der banker på radiatorrørene” snart, hvis jeg ikke går ned og køber ind…

Farcen fortsætter

4 svar

Så er endnu en måned snart til ende, og HOV! totalt overraskende og virkelig uventet viser det sig, at den redningsplan, der i sidste måned reddede den joke, de kalder mit nuværende arbejde fra konkursen, måske så alligevel ikke rigtig er på plads og godkendt alligevel… Ergo er der (med mindre der kommer en feberredning, og hvem ved, det er set før) ingen lønudbetaling i morgen, så kører møllen igen; fagforeningerne afleverer påkrav om udbetaling af pengene, der gives frist til onsdag, yada yada, man skal låne til huslejen foreløbig… Same same, but sadly not different.
Jeg troede slet ikke, jeg gad hidse mig op over det længere, mit stille egoistiske håb hælder alligevel mest mod en konkurs og 4-5 måneder med fuld løn via garantifonden til at finde et nyt job. Men det gad jeg alligevel, viste det sig. Da høvdingen (for 38.000. gang) begyndte på den samme floskel-opspændte sang om, at det jo var mest synd for ham, ikke for os (for vi kan jo bare få et andet job) og at intet af det var hans skyld yada yada… Så ramte mit temperament alligevel det røde felt, og han fik i meget udiplomatiske vendinger at vide, at den forklaring GAD vi ikke høre igen.
Overrasket er jeg over at jeg gad, men det er nok også mere års (ikke indestængt! men dog) oparbejdet vrede over at skulle høre på virkelighedsforvrængende fortolkninger af, hvordan alle andre er onde og vil lukke stedet. Tag ansvar og indrøm, at du selv har kørt det i sænk!

Nå, men ophidselsen har lagt sig, jeg krydser (for mig og halvdelen af mine kollegers skyld) fingre for konkursen, mens jeg med hjertet (for den anden halvdel af kollegerne og kunderne i butikken) håber, der kommer en løsning.

Imens glæder jeg mig over, at jeg skal til jobsamtale #2 på mandag, på et job jeg gerne vil have, og oddsene er ikke ringe; 7 til første runde på 2 jobs, så der kan vel højst være 4 i anden runde (eller kun 3 måske?)

Æ hår wot west-å

12 svar

Jeg er andengenerationsindvandrer. Ikke at man kan høre det på mig, eller for den sags skyld min mor, der taler næsten formfuldendt rigsdansk [lige med enkelte afvigelser som knæerne, “jeg hang billedet op” og ind i mellem et overforbrug af fælleskøn “en hus”]. Men ringer de hjemme fra det vestjyske, så skifter hun prompte taletempo, melodi, ordforråd og ikke mindst udtale.
Men det er nu intet mod mine jyskeste [de 6 sønner, der er vokset op på gården uden for Janderup] fætres dialekt – jeg er vokset op med hel- og halvårlige besøg i det vestjyske, men jeg skal godt nok spidse ørerne for at forstå almindelig samtale, og det er jo ellers ikke fordi de taler hurtigt, vel! Jeg har også lært et nyt verbum “at fjale”, som efter sigende betyder at være/opføre sig genert. [Google giver kun et godt hit, men der er skam også en definition, der passer meget godt.]

Det slog mig midt i familiefesten i lørdags, at der jo egentlig er tale om et kulturmøde af rang, når man sådan førsøger en samtale med de meget tavse (men lune, det skal man absolut ikke underkende) bondefætre, hvis samtalekonventioner fx tillader pauser på halve og hele minutter, noget der hurtigt kan få en ellers temmeligt u-af-pinden-vip-bar hurtigsnakkende københavner til at føle sig noget på glatis!
Mææn dee elles grove høglit sårn å wæer te fæst da, for fætrene vil rigtig gerne sludre [selv om de ikke sludrer på den vante måde], den næstældste moster (sidst i 70’erne) svarer frejdigt, at det da bliver mærkeligt at flytte fra gården, nu hun har boet der i 56 år, og når man ikke er helt sikker på, hvem nogle af de andre er, så kan man tjekke hvem af fætrene/kusinerne de ligner mest og prøve at komme i tanke om, hvad deres børn mon hedder… [måske nok kun en sportsgren der dyrkes i de store familier, men nu har jeg også 29 fætre og kusiner, og så er der koner og mænd, forældre, børn og børnebørn.]

Hvis de ikke vil have mig, er det alligevel ikke noget for mig!

3 svar

Der er fordele ved besked i sidste øjeblik! Man har fx ikke tid til at pumpe sine forventninger op så man bliver skuffet.
I dag var jeg til jobsamtale, og blev vældigt positivt overrasket over, hvor interessant jobbet lød. Det gik godt og hvis ikke de vil have mig til anden samtale kan det kun være, fordi de vil have noget, jeg ikke er, så der er ikke noget at klage over. Og der er besked om anden runde allerede i morgen, så der er heller ikke tid til at spilde tid på unødige overvejelser om måske – måske ikke.

Virkelighedsforskydelser, psykedelia og manuelt arbejde

3 svar

I går var jeg på jobmesse – det var overordnet en skuffende oplevelse, bortset fra en glad genforening med en gammel studiekammerat. Men der skulle jo gøres noget ved jobsituationen, så det måtte prøves.
På den synkende skude de kalder mit arbejde har jeg fået viklet mig ud af tjansen med aftenarbejde, som alligevel ikke ville bringe nye indsigter med sig og det sågar på en måde, der alligevel blev til alles tilfredshed. Har også fået afhændet en ekstratjans i sidegeschæften, som ville skabe problemer på længere sigt. Og resten af tiden har jeg knoklet som et svin. Et meget meget træt svin, der har arbejdet morgen og aften, når jeg ikke har været nedlagt af noget svimmelheds-pjat.
I dag kommer jeg sent hjem efter en lang lang dag, der har kørt på pumperne grundet mangel på søvn (3 timer gør ingen sommer, eller slår nogen af hesten, eller …noget) Jeg er psykedelisk træt [der er gratis trip, når jeg sidder helt stille i mere end 30 sekunder, fordi min hjerne prøver at slukke for strømmen til kroppen, den kræver søvn!] og bliver pludselig ringet op:
“Hæææij” siger jeg, fordi jeg i mit træthedssyretrip troede, det var én jeg kendte – det viser sig at være officielt opkald fra officielt lydende dame, der ringer, fordi de “jo har indkaldt mig til samtale, men ikke hørt fra mig. Om jeg ikke har fået brevet?”
“Æejh narj [tydeligvis ikke!] “Nå [indsæt selv beklagelse, jeg havde en absence lige dér] men kan du måske komme i morgen?”
Da jeg lægger røret på, har jeg fået vejvisning “og så ind under stilladset og ned til venstre ad gangen” og er stadig ikke helt klar på, hvad det nu var jobbet gik ud på – eftersom det er 20 dage siden de afsendte “vi vender tilbage når ansøgningsfristen er udløbet”-standardskrivelsen (da var fristen selvfølgelig allerede udløbet) og jeg var på nippet til at smide brevet ud i går, da jeg tænkte at det løb da var kørt for længst…

Min eneste ydre reaktion på denne virkelighedsforskydende nyhed i min omtågede psykedelia-trance var at gribe hæftepistolen og sætte (meget tiltrængt) nyt betræk på mine spisestuestole. Mærkeligt som jeg altid kan håndtere manuelt arbejde og det har en eller anden basal “verden er ikke af lave”-stabilisator-effekt. Er det kun os med håndværkergener, der har det sådan?

Dilemma

4 svar

Har egentlig allerede sagt ja til at lave noget mere interessant på jobbet i efteråret, det kræver en lidt større indsats og giver aftenarbejde.
Eller også…
Kunne jeg lave det sædvanlige, mere kedelige, men til gengæld få tid til at gå på kursus og lære noget nyt – som måske kunne være operationelt ifht at skaffe nyt job. Og jeg skal finde et nyt job. Snart!