Ok, jeg har prøvet at holde mig i skindet, men here goes… Det handler selvfølgelig om tøsebloggerdebatten som Liselotte startede ved at sige pænt “Nej tak” til et arrangement med titlen Tøseblogger dinner – ode til eksistensen som tøsemedie.
Min allerførste tanke var, at det da lød sjovt & hyggeligt at møde nogen andre bloggere, det har jeg før haft succes med – men det varende lige indtil jeg så titlen, så tænkte jeg HELL NO! (på dansk; Fa’en heller!).
Kvinder bliver altid defineret som “det andet”, kvinder er nødt til at blive defineret, fordi de er “noget andet end normalen” – mens der aldrig er nogen forsøg på at definere, hvad en mand er – for det er jo selvindlysende (lige som det er selvindlysende at begrebet “mand” kan dække over så utroligt meget, at det er et vidt begreb ud over lige biologien).
“Det andet” køn er vi hele tiden nødt til at få sat ord på, så vi kan få defineret “anderledesheden”, så det holder op med at være farligt (kan vi definere det fremmede er det ikke længere så fremmed, og dermed farligt). Denne definitionstrang gør, at vi hele tiden læser flere betydninger ind (end blot det biologiske køn), lige meget hvilke ord vi bruger om kvinder – og af samme grund er vi nødt til hele tiden at finde på nye ord, fordi de gamle bliver overlæsset med uønskede konnotationer (medbetydninger). Jeg nævner i flæng; Kælling, madamme, pige, tøs, qvinde, fruentimmer, luder, frøken, ho, dame, frue, bitch, kone. Lige meget hvilket ord du som kvinde foretrækker, så trækker det mere mening med sig, end blot “hunkøn”. Betydninger der siger noget om fx. opførsel, imødekommenhed, sexualitet (eller mangel på samme) og ægtestand. Alle betydningsområder, hvor vi hver især kan have en mening om, hvad der er godt, skidt, upassende, utilbørligt, lækkert eller frækt… Og ganske ofte kan samme ord derfor også for hver enkelt have ganske forskellige betydninger i forskellige kontekster (sammenhænge). Og så er vi tilbage ved at ordet “tøs” lyder helt forskelligt alt efter om det indgår i en kontekst, hvor vi har fat i ordets seksuelle eller aseksuelle (=ikke-kønsmodne) medbetydninger.
Resume: Vi er nået så langt, at kvinder altid bliver “defineret” ud fra deres køn, fordi kvinden er “det andet” – og at disse definitioner altid får mere betydning end blot at definere kønnet.
Er det nu så farligt at blive defineret, kan nogen med rette spørge?
Her er min påstand; Ja! En definition er altid en AFgrænsning – og det vil på nogle punkter altid være en BEgrænsning! “En kvinde er A, B & C (indsat selv værdier)” er det samme som at sige, “En kvinde er ikke X, Y & Z” – eller sågar “Et hunkønsvæsen, der ikke er A, B & C – er ikke en kvinde”. Det er simpel logik (noget som jeg i følge mange definitioner ikke burde være god til pga. mit køn, men det er jeg altså – og straks gør det, at jeg kræver min egen definition…)
Nogen vil her trække på skuldrene og sige “sku’ du nu ikke lige slappe af med det der femi-pis!” Og til det kan jeg kun sige; Jo, gid det her var unødvendigt! Men al erfaring viser, at det er desværre nødvendigt… [og jeg kan godt forstå, hvorfor det for mænd kan virke pjattet – for de har aldrig prøvet hvad det vil sige; ikke at blive taget alvorligt, at blive talt ned til og at blive regnet for mindreværdige og useriøse alene på grund af deres køn – og ligesom med racisme er det fint at I melder jer i debatten – men I vil aldrig vide, hvordan det er at være køns-perker! – og hvis nogen læser dette som klynk, så vil jeg lige sige, at det er det skam ikke, det er bare de kolde kendsgerninger]
Lad mig give et eksempel fra den virkelige verden:
Person A møder person B til relativt larmende koncert, hvor de for så vidt kan lide musikgenren, men begge udtrykker, at de finder bandet lidt kedeligt. A & B følges derfor videre til anden koncert med Volbeat (dansk tungrocks unge håb). Person B giver sig nu til kontinuerligt at forklare A alt hvad der foregår til sådan en farlig koncert i stil med; “nu vil han gerne have, at vi råber Vol-Beat-Vol-Beat”. Person A føler sig talt voldsomt ned til og føler stærk trang til at fortælle mr. B at dengang han sad derhjemme og hørte Madonna på konfirmationsanlægget i forældrenes parcelhus, dansede frk. A pogo til Ramoneskoncert i Pumpehuset og obscure amerikanske undergrundspunkbands i ungeren & på Barbue – så måske skulle han lige ta’ og lukke røven.
– Men det gør A ikke, for havde hun sagt det ville hun 1) have såret hans mandighed, hvilket ville have fået ham til at 2) mene, at hun overreagerede TOTALT og 3) kaldt hende en bitch, og eventuelt beskyldt hende for at være betonlebbe… (for det er kvinder, som insisterer på at være selvstændige og intellektuelt ligeværdige nemlig altid!)
– Hvis lysten til at sige person B et par sandheder også forekommer dig at være en overreaktion, så prøv lige at forestille dig samme scenarie med 2 mænd – kan du se det for dig? Nej? Hvorfor ikke?
Eller forstil dig scenariet med modsat fortegn kønsmæssigt; Kvindelig koncertgæst fortæller mandlig koncertgæst (der ikke ser voldsomt mindrebegavet ud) de uskrevne regler ved rockkoncerter… Virker det underligt?? Nej??
“Nå, men dét var jo bare én mærkelig historie, der er sikkert noget galt med fyren, og I var sikkert fulde og alt muligt…” Jaja men den slags sker netop hele tiden i det små – det er de små umærkelige “forskelsbehandlinger”, der hele tiden bestyrker, at der er forskel (ud over det biologiske køn), og at det er okay at behandle kvinder anderledes end mænd FORDI de er kvinder.
Læg venligst mærke til, at jeg ovenfor konsekvent bruger “vi” i min lange smøre om definitioner – og dermed mener jeg både mænd & kvinder, og dette er (på trods af det foregående eksempel) ikke noget angreb på mænd – blot en analyse, der kan få os til at huske at tænke over, hvad vi gør og siger… og gøre opmærksom på at de ord, vi vælger, definerer, hvordan vi tænker på tingene. Og derfor min pointe:
Lige meget hvor meget glimt man har i øjet, mens man kalder sig selv “tøseblogger” – så indebærer definitionen helt uvilkårligt konnotationer (for nogle) om useriøsitet, umodenhed & eventuelt seksuel promiskuitet (eller i det mindste koket flirten dermed).
Derfor vil jeg godt bare være BLOGGER, tak. Og selv om jeg gerne ville møde nogle af de involverede – så nægter jeg at møde op til et arrangement med med den titel (og i øvrigt en undertitel, der lugter af blomstrede poesibøger) – selv om jeg da sikkert ville kunne møde nogle interessante mennesker.
PS: Jeg gider ikke undskylde, at dette blev et rivende feministisk indlæg – hvorfor skulle jeg det? (men stadig har jeg trangen, for dette er jo om noget trampen i “andetheden”, den andethed vi desperat prøver at undgå ved at få det defineret og puttet i kasser).
det var dog det mest veloplagte og velskrevne indlæg! du er så præcis, at jeg gerne vil have lov til at linke til dig.
Tak, og du er selvfølgelig velkommen – Link away!
Amen!
Og tak for at tage bladet fra munden – du har jo en pointe, der i den grad mangler i den nuværende debat…
:-)
Sådan Q! fantastisk skrevet.
Og det var sådan set mit udgangspunkt, men jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at en uddybning var nødvendig.
Det er meget velskrevet og tak for at sætte ord på det jeg mente.
Halleluja :)
Er glad for at læse det og støtter op omkring disse holdninger.
@Liselotte, selv tak fordi du åbnede ballet… Problemet med det her emne er, at ofte siger man ikke noget, for gør man det, bliver man lynhurtigt udråbt til (eller i hvert fald opfattet som) en mavesur grim kælling uden humor, der får for lidt… Og man føler sig selv lidt sådan, for er det ikke for latterligt at skulle sidde i år 2006 og råbe “vi vil have ligestilling” – Jo, men selv om det ser pænt ud på overfladen, skal man ikke kradse meget i lakken, før de grimme forskelle pibler frem…
Men netop fordi det ser så pænt ud på overfladen virker det pedantisk, humorforladt og bare ret træls at skulle trampe i køn, ligestilling & feminisme.
Jeg melder mig i hallelujakoret. Vel skrevet, gode frøken!
Og så lidt skulderklap til mig selv. Mig mig mig. I øjeblikket læser jeg en bog, der netop handler om de forventninger vi har til børn og voksne, alene ud fra hvilket køn, de har. Jeg kan på det varmeste anbefale den, omend nogle af argumenterne virker en anelse svagt underbyggede, kan de ikke undlade at vække til eftertanke. Den hedder “Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden” og den er skrevet af Liza Marklund (ja, det er hende med krimierne) og Lotta Snickare. Jeg udlåner gerne, når jeg lige er færdig med den.
Den har jeg faktisk lige stået og smuglæst i i Arnold Snusk forleden – netop inspireret af din “i øjeblikket læser jeg”-sidebar! Vil man have flere mærkelige hverdagsforskelsbehandlingshistorier, er det faktisk det “Fisseflokken” består af. Det er de små forskelle, der tæller!
Tak for et velskrevet, velargumenteret indlæg!
Hilsen,
Feministen Irene – Eire
Bravo! Efter min mening det endnu bedst skrevne indlæg i debatten om brugen af ordet tøse-blogger!
Og tak til regitze for at linke!
:-)
Virkelig godt skrevet.
Jeg synes at dine pointer er velargumenterede, og jeg er for store dele også helt enig. Det er for mig det helt sproglige der er interessant i hele denne diskussion, og dine konnotationsbetragtninger er spændende og velvalgte.
Tak
Hey nu holder i kæft kællinger! ;)
Det er sgu da rart at se der er kommet lidt fut under Blogland.
Beklager, jeg kan ikke klappe på skulderen af et indlæg, som er æbler, pærer og bananer i en uskøn blanding.
Lad os slå en ting helt fast. Det her begreb er – om ikke dannet af jer selv, så dét mange af jer selv markedsfører sig på – med succes. Tøseblogdinneren er en tøseopfindelse. I dit indlæg får du det til at fremstille som om, at noget bliver trukket ned over jer. I trækker skam selv.
Jeg tror, alle er enige om, at ordet tøseblogger ikke definerer samtlige kvindelige bloggere med eller uden q. Det definerer en type blogs, der beskæftiger sig med tøseemner. Det er en gruppe, der er blevet brandet godt og stærkt, modsat de meget få drengerøvsbloggere, der findes. Jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om en rigtig drengerøvsblog, men hvis de findes, er de meget usynlige. Morfar bliver konsekvent kaldt tøseblogger – formentlig i mangel af bedre begreb – eller måske fordi han blot er det.
Så hvis du føler, at du er en kønsperker, er det vel og mærke dine perkervenner, der kalder dig perker.
Dit eksempel om alle de frygtelige små forskelle i hverdagen kan jeg ikke følge. Eller også forstår jeg bare ikke, hvad du skriver. Men selvfølgelig er der forskel på, hvordan vi forventer en mand eller kvinde opfører sig. Og går det ud over normen (som jeg tror er meget forskellig geografisk), så kan det blive påtalt afhængig af selskabet. Både hvis en fyr opfører sig for tøset, eller hvis en pige opfører sig for drenget. En dreng kan eksempelvis ikke tillade sig at låse sig inde på et toilet og flæbe en hel fest igennem, fordi en ven talte lidt hårdt til ham, og han bare følte sig såååå misforstået. Get the point?
Alt og alle har definitioner. En mand kan være en rigtig håndværker, en mors dreng, en nørd, en nar, et røvhul, en charmetrold, en charlatan, en wise-guy, en dengse, en slapsvans, et mandfolk…og en tøs.
Vær i stedet glad for, at den kvindelige blogscene er så stærk, at det er den eneste, der slår igennem i medierne og den første, der har fået sit eget Bridget-Jones-inspirerede begreb.
Jubi! Endelig et opvakt, intelligent, velargumenteret indlæg i den standende tøseblogger-debat. Tak for det!
Hej!
Smukt, præcist og velformuleret! Må jeg osse snuppe et link?
@Anet: nu hvor jeg endelig kan se så meget ud af migrænetågerne så jeg kan læse hele dit indlæg på én gang, kan jeg se at jeg kommer til at gentage en lang række af ovenstående kommentarer, men here goes alligevel:
Godt skrevet, godt indlæg, jeg er aldeles enig i dine betragtninger.
Jeg har selv tilmeldt mig den dér aften inden det blev til en offentlig storm, netop fordi, som du selv skriver; at det helt enkelt kunne være sjovt og hyggeligt at møde de andre bloggere – og se hvem der gemmer sig bag det skrevne. Alt det andet er kommet til efterfølgende, og det beklager jeg dybt.
Til at starte med synes jeg, at du havde fat i noget, men jeg synes desværre, at din pointe fortaber sig i en generaliserende fordomsfuld tåge blottet for nuancer. Specielt dit eksempel fra den virkelige verden er plaget af tunnelsyn…og lad mig lige smide et par punkter til:
1.
Der er masser af eksempler på en yderligere definering af “manden” såsom; stodder, herre, stud, dreng, mandsling, husbond, hjemmedreng, tyr, buk, nørd, så også her er der en form for ligestilling. En mand er nemlig ikke bare en mand.
2.
Den betydning som du tillægger ordet tøseblogger er som du opfatter og tager titlen til dig og desværre gør du din definition uvilkårlig. Det hverken bidrager eller indbyder til en dialog om forståelsen.
3.
Både for vores selvforståelse og vores generelle forståelses skyld afgrænser og begrænser vi både os selv og andre. Du gør det selv i udstrakt grad i dit indlæg. Andre eksempler er Klaus Rifbjerg der er afgrænset som forfatter, men spørger man ham selv, er han mere end det. Helena Christensen var afgrænset som model, men hun er jo også en datter, en veninde, en kæreste og nu fotograf etc. etc.
Vi bliver alle kendt for noget af nogen, du er selv med i den proces, men du har ikke ret i, at det er vores køn der afgrænser og begrænser os, det er i højere grad vores virke, job og bedrifter der bidrager til dette.
4.
Den mandsling som er opfinder af ordet, betegnelsen, titlen; tøseblogger har sikkert opfundet ordet i desperation som et sidste værn overfor egen fejlbarlighed og afmagt overfor en “ny” gren af bloggere, der havde ordet i deres magt og som han ikke kunne hamle op med. Nogle af dine medsøstre, blogkollegaer tog denne mandslings våben og gjorde det harmløst, tildels ærefuldt og vente det på bedste Wing Tsun manér til en styrke. (Wing Tsun er en intelligent og meget gammel forsvarsteknik opfundet af kinesiske kvinder).
Så uanset dit indlægs velskrevethed, så er det blot et eksempel på at kvinde er kvinde værst og du naivt går mandslingens ærinde…og det var vel ikke meningen.
@ Leto – det vil jeg gerne svare på, når jeg har fået sovet…
Andy og Leto jeg er helt ENIG ;-)
@fivetosix: Ja, det er sgu meget nemt at sige – I hvad? Frem på banen med dig!
Jeg svarer på deres indvendinger i de næste poster – så op på tasterne!
Jeg er på vej ud af døren. Skal lige bruge et par timer i regnen med Vuf.
Men der er ikke så meget at sige andet end at jeg tilslutter mig Andy og Leto’s syn på sagen. Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det alvorligt. Og hvad hjælper det i en evt. kønsdebat ? INTET.
Pingback: Undr! » Blog-arkiv » En mand, der eksemplificerer mine pointer:
“Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det alvorligt.”
Kommentaren indeholder en ret tyk genneralisering mht hvad hunkønsvæsener kan fokusere på eller ej.
Hvem er det, som har vedtaget, at følelser ikke er væsentlige?
Leto:
“Vi bliver alle kendt for noget af nogen, du er selv med i den proces, men du har ikke ret i, at det er vores køn der afgrænser og begrænser os, det er i højere grad vores virke, job og bedrifter der bidrager til dette.”
På din blog har du en post, som beskæftiger sig en del med partilederen for Socialdemokratiet, Helle Thorning Schmidts, frisure.
Du har to forskellige billeder af hende og kommentaren til det ene er: “Her…Yummi….foxy girl ala Charlies Engle”
Herefter citerer du Helle Thornng Schmidts udtaleleser om velfærd og kommenterer hendes frisure i hendes deltagelse i tv programmet “Clement direkte”. Du konkluderer herefter, at Helle Thorning Schmidts udtalelser vedrørende velfærd er utroværdige qua den frisure, hun på tv er mødt op med.
Det er helt i orden med mig, at du og de tøser du hyler i kor med og Helle Thorning Scmidt så åbentlyst i livet har forskellige mærkesager. Men din blog viser, efter min mening, at der ikke er dækning for din udtalelse i denne kommentarfunktion om, at det ikke er køn, men i højere grad virke, job og bedrifter som bidrager til at begrænse os.
Med fare for at blive kaldt betonfeminist og andet – den risiko tager jeg med i dette tilfælde – så er omtalte indlæg på din blog, hvor du kalder en kvindelig politikers udtalelser om velfærd utroværdige på grund af hendes frisure og kalder hende “foxy girl” netop et udtryk for en latterliggørelse og patroniserende holdning til kvindekønnet.
Hvis jeg tager helt fejl og dine udtalelser vedr Helle Thorning Schmidt blot dækker over en manglende evne til at indgå i en fornuftig politisk debat om velfærd, må du meget undskylde.
Godt eksempel HenrietteB!
Mine egne svar til både Leto & Andy blev Aaaaaaaaaaalt for lange, så de er flyttet til hele to poster:
Én her Om frugtsalat, mænd & kvinder … (eller Tøseblogger? Nej tak! part III) og Én til her: Kønnet ud af Blogland… (eller Tøseblogger? Nej tak! part II)
Henriette B.
Det kunne ikke falde mig ind at kalde dig for en betonfeminist, for selv en betonfeminist ville kunne se et minimum af humor/ironi/satire i mit indlæg om Helle Thorning, som du enten ikke øjner eller bevidst forsøger at fravælge ved at citere ud af kontekst.
Derfor er dit eksempel langtfra godt, det er faktisk direkte manipulerende, og det er, hvad jeg takserer som ufin opførsel.
Du formår at blande et indlæg på min blog, der er lavet om et andet emne, med en humoristisk vinkel, med et indlæg på en anden blog om et helt andet emne, hvor min tilgang er seriøs.
Og hvor var du, da jeg tog Richard Ragnvald og hans krøllejern under samme behandling? Han ville have kunne brugt din opbakning.
http://leto.smartlog.dk/43332_Flere_sesamfro_til_Richard_Ragnvald.html
Hvis du ønsker at blande dig i denne debat, så gør det i det mindste med anstændighed.
Og Anet, du som ellers er en skarp, reel og hurtigtopfattende blogger, at du falder på halen for sådan et stunt…Dine egne svar indeholder da betydeligt mere omtanke.
Leto:
Jeg tror ikke nødvendigvis en betonfeminist ville kunne se det humoristiske eller satiriske i dit indlæg. Jeg tror ærligt talt en sådan havde revet klunkerne af dig uden først at spørge om lov.
Jeg tillod mig, at bruge et eksempel fra din egen blog på, at din påstand om, at det ikke er køn, men virke,. job og bedrifter som begrænser os, ikke holder.
Åbentbart begrænser ens frisure også – for af en eller anden grund vælger du at påstå, at en politikers synspunkter vedr. velfærd er utroværdige eftersom hun møder op på tv med en – efter din mening – dårlig hårdag.
Helle Thorning Schmidt er vel formodentligt mødt op i “Clement direkte” i sin kapacitet som politiker – ikke som “foxy girl” eller frisørkunde, selv om hun givetvis i andre situationer kunne være disse ting. Jeg oplever, at DU vælger at begrænse Helle Thorning Schmidt ved udelukkende, at fokusere på hendes hår og ydre fremtoning og ikke hendes politiske budskab, selv om det er i den egenskab hun er mødt op.
Det synes jeg ærligt talt er ufin opførsel.
Jeg har desværre ikke læst dit indlæg om Richard Ragnvalds krøllejern.
Jeg må vel påtage mig mangelen på humoristisk sans – eller ihvertfald at jeg ikke på dette område deler din.
Leto:
Nu har jeg læst dit indlæg på din blog omhandlende Richard Ragnvalds (RR) krøllejern. I dette indlæg forholder du dig til føromtalte ud fra en ugedagbog RR selv har offentliggjort i et indlæg i politiken – altså en situation Richard Ragnvald selv har sat sig i.
Det holder efter min mening ikke vand, at sammenligne dine to blogindlæg.
Med hensyn til Helle Thorning Schmidt forholder du dig i dit blogindlæg udelukkende til dennes fysiske fremtoning og ikke til det politiske budskab, hun fremfører til trods for, at hun i egenskab af politiker er deltager i et tv-program. Jeg så desværre ikke “Clement direkte”, men formoder, at Helle Thorning Schmidt ikke var mødt op for at diskutere frisure og vandondulation?
Og deri består der en vis forskel og efter min mening latterliggørelse af Helle Thorning Schmidt.
@ Henriette
Det der er sjovt for nogen er ikke sjovt for andre, derfor kan humor og ironi ikke rigtig diskuteres…men jeg kan da prøve at forklare dig, hvad det er du går glip af. Følgende er sakset fra Wikien tilsat et par eksempler:
Ironi i kulturen
Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer.
Ironi kan dog også bruges i den offentlige debat, – fx i form af et glødende avisindlæg (blogindlæg) for et i skribentens øjne vanvittigt forslag, – men risikoen er selvfølgelig at nogen af læserne ikke forstår, at der er tale om ironi.
Ironi har dog ikke ikke det formål at fornærme, skade eller håne nogen specifik person eller gruppe, selvom sarkasme har. Der kan ofte være en tynd linje imellem ironi og sarkasme, men de to kan adskilles. Ironi er aldrig et ondsindet redskab, selvom en ondsindet ytring selvfølgelig tillige kan have et ironisk indhold. Et eksempel på dette kunne være, hvis nogen sagde: “Det er altså bare så synd, og det virker altså ikke særlig troværdigt, at man vil “forny og forbedre velfærdsamfundet” med sådan en frisure som Helle Thorning har i Clement Direkte.”
Indenfor skriftsproget kan man markere ironi ved brug af tre efterfølgende punktummer (‘…’). Dermed markeres der, at der her er noget usagt, hvilket i dette tilfælde er det ironiske indhold. Denne tegnmæssige praksis kan dog også bruges i andre sammenhænge, som fx til slutningen på en tør, men eksplicit, humouristisk sætning, eller simpelthen til at vise, at der her mangler noget tekst. Eksempel som billedtekst til et billed af Helle Thorning: “Her…Yummi….foxy girl ala Charlies Engle”.
Henriette har du fanget det nu…eller skal jeg stave det for dig…?
Jeg takker for dit genopfriskningskursus i hvad ironi og humor er.
Jeg kan meddele, at jeg for ikke så mange år siden havde en ganske udmærket dansklærer, som udover sit daglige virke ligeledes en længere periode var formand for Dansklærerforeningen – så de begreber du omtaler og mener jeg går glip af, er mig trods alt bekendt.
Jeg mener også – uden dog at påberåbe mig ufejlbarlighed – at jeg staver nogenlunde hæderligt. Så derfor har jeg ikke brug for, at du staver noget for mig. Men tak for tilbuddet.
Jeg kan således forstå, at det er begrebet ironi, som har været på spil i sammenligningen af Helle Thorning Schmidt og Charlies Engle, samt i din udtalelse om at “Det er altså bare så synd, og det virker altså ikke særlig troværdigt, at man vil “forny og forbedre velfærdsamfundet” med sådan en frisure som Helle Thorning har i Clement Direkte.”
Det er så taget til efterretning.
“[og jeg kan godt forstå, hvorfor det for mænd kan virke pjattet – for de har aldrig prøvet hvad det vil sige; ikke at blive taget alvorligt, at blive talt ned til og at blive regnet for mindreværdige og useriøse alene på grund af deres køn – og ligesom med racisme er det fint at I melder jer i debatten – men I vil aldrig vide, hvordan det er at være køns-perker! – og hvis nogen læser dette som klynk, så vil jeg lige sige, at det er det skam ikke, det er bare de kolde kendsgerninger]”
Hvis du virkelig mener det totalt åndsforladte ævl, så har du tydeligvis aldrig hørt om en mand, der forsøgte at bevæge sig ind på “kvinders domæne”. At købe ind, lave mad, vaske tøj, passe børn. Det er altsammen områder hvor mænd automatisk er underlegne, til grin, latterlige og helt uden autoritet. Jeg ved det for jeg har gjort det og jeg gør det.
Prøv du – som mand – at gå ind på et cafétoilet for at skifte den lille, eller at blande dig i kantinesnakken om kagebagning. Så skal du se løjer.
Nej min ven – det virker ikke kun én vej. Faktisk er det sådan, at en kagebagende, bleskiftende og tøjvaskende mand – er latterlig både i kvinders og mænds bevidsthed. Selv hvis man ikke i andre henseender er “blød” (i bolden???)
Jeg klynker ikke – for jeg kan lide det.
Men kom ikke og påstå, at mænd ikke kan vide hvad det vil sige at være kønsperker.
Der er et regulært debatindlæg på denne tråd, Andys. resten er feministisk kvidder i varierende toneleje inklusive rygklapperi. *gab og dyner*
@ Gunnar; Tak for kommentaren – det var et frisk indspark i denne debat, og den tager jeg til mig; Du ved godt, hvordan det er at være kønsperker (måske endda på et endnu højere niveau, idet det er selvvalgt) – jeg synes, dit eksempel er fremragende. For subteksten i dit eksempel er, som jeg ser det fuldstændigt i tråd med min oprindelige pointe: Kvinder opfattes/kategoriseres igen og igen ubevidst som ringere end mænd. Så når én fra den højerestående race (en mand) frivilligt synker ned på det lavere niveau (og er kvinde-lig), så er det da klart, at der må være noget helt galt med ham (i følge vores forskruede ubevidste logik).
Som dit eksempel understreger, og som jeg igen og igen påpeger i denne debat, så har jeg ALDRIG sagt, at det her kun er noget (onde) mænd gør mod (stakkels) kvinder, på trods af, at der optrådte en mand i mit eksempel. Jeg var jo netop provokeret af, at to kvinder (efter min mening) var i gang med at få stemplet samtlige kvindelige bloggere som “tøser”… Kvinder (inkl. mig selv) er præcist lige så slemme som mænd til at degradere kvinder til andenrangsmennesker.
Mit debatindlæg var ikke noget “J’accuse!”, men derimod at “opråb til os alle” om at være lidt mere bevidste om problematikken – som vi generelt har en tendens til at henlægge som “det har vi da klaret i 70’erne, så hvad piber vi/I for?” [Læs: problemet eksisterer ikke] eller “hvis du synes du har et problem, så er du nok en lesbisk betonfeminist, der hader mænd!” [Læs: du synes, det er mændenes skyld alt sammen og det er jo totalt usagligt] eller eventuelt; “Nå, ja, helt lige er vi jo ikke, men >suk< det kan vi jo desværre ikke gøre noget ved" [Læs: opgiv, der er intet at gøre!]. ...Men man kan jo gøre noget, i Sverige har man fx. fået omdefineret begrebet feminist til at betyde "én der mener, at kvinder skal have samme rettigheder/muligheder som mænd på alle planer", så selv (den mandlige) statsminister kalder sig feminist. I Danmark er ordet feminist derimod stadig tynget af medbetydningerne: "betonlebbe", fanatiker, mandehader, selvmedlidenhedsklynker, osv.