…i morgen skal jeg rigtigt tidligt op, men til gengæld skal jeg efter en tur ud i de svenske skove til Slaraffenland: Jeg skal bruge hele ugen på at kigge på lækre badeting og cremer i Boots, shoppe bøger i Waterstones, Borders & i alle de luskede små kældre fulde af bøger på Charing Cross Road. Efter en sandwich fra Pret á Manger er der messe i Kommercialismens katedraler; kæmpekædernes mega-stores, som er fulde af musik. Men skulle der være en enkelt obscur Will Oldham-plade (under pseudonym nr. 17), som de ikke har, så husker jeg også noget om en sort pladebiks med ægte vinyl og alternativ orientering. Jeg skal i Marks & Spencer, som meget demokratisk ikke mener at en d-skål skal begrænse udvalget voldsomt og fordoble prisen. På Tate skal jeg se på både moderne & umoderne kunst og se hvor der ellers er en udstilling jeg har lyst til at se. I Muji skal jeg pille ved alle de labre minimalistiske papirvarer, aluminiumsdimser og papmøbler. Så skal jeg hænge ud hos en gammel ven & hvis det går som det plejer slæbes med til diverse uventede arrangementer, på en club & nogle homocaféer. Hvem ved, måske kan det sågar lykkes at få tid til at få klippet mit hår, som er blevet utilstedeligt langt siden min russiske frisør emigrerede?
Jeg har overvejet om jeg denne gang skulle få set de klassiske turistseværdigheder, men mon jeg får tid til det?
Update: At dømme efter den her underholdende omtale er det alligevel bedst at lade være!
Jeg er da overhoooovedet ikke misundelig. Slet ikke. Ikke det fjerneste. For det er jo kun et år siden, jeg sidst har været i London. Og det er jo ikke nogen fantastisk by.
…
Argh! Jeg vil med!!!
Arrrrgh! Saa er det da bare at hoppe paa et fly!