Brusetabletter, nu i næsen.

En kollega anbefalede mig sådan nogle slimløsnende brusetabletter til at få opløst det (ikke længere grønne, men stadig tyggegummi-seje) slim, der fylder mit hoved og min hals. Jeg hældte én i halsen og var begejstret over effektiviteten (jeg skal spare jer detaljerne).
Eftersom indlægssedlen ikke lød til, at de kunne være farlige på nogen måde, tænkte jeg at et eksperiment var på sin plads. Så jeg lossede en kvart (det var jo et forsøg) i mit “næsehorn” og skyllede den igennem næsen også! Dø, Slim, Dø!

Det virker – Jeg kan på det varmeste anbefale brusetabletter i næsen!
(et enkelt tip: lad tabletten bruse HELT af, inden du hælder den i næsen)

8 thoughts on “Brusetabletter, nu i næsen.

  1. Ulla

    Mucomyst op i næsen… Du er syg i roen… Har du nogensinde hørt om saltvand…??? :D :D

  2. styx

    Var det mucomyst’er du brugte ?
    Har slugt dem tit, men ALDRIG overvejet at skylle dem i næsen. Opfindelser foretages ofte i blinde og ved uheld. Dette må vel kaldes i desperation (hvis man er venlig) :-P

  3. AnetQ Forfatter

    Til videnskabelig dokumentation kan jeg oplyse, at der var tale om Mucolysin, men da det har samme aktive stof som Mucomyst kan du selv lave forsøget med dem i stedet. Jeg er sikker på vi har gang i en videnskabelig revolution her – jaja om det er en slags mærkelig mug, man opdager, eller indser logikken i også at opløse slimen i næsen med samme midler som i halsen – det er vel næsten det samme.

Der er lukket for kommentarer.