Længe var det blevet ved tanken, men som så meget andet på det forcromede net viser det sig en dag nyttigt… Så jeg har smidt mine billeder på flickr. Ved samme lejlighed har jeg oprettet en danske-bloggere-gruppe, så hvis du har lyst er du velkommen!
Kategoriarkiv: Blogging & Internet
Nu med arkivflytning…
Med hjælp fra den her er arkivet nu flyttet fra Blogger… og med lidt fedten med hjælp fra denne her, skulle kommentarerne også gerne dukke op igen…
Så er Undr! kørende på anetq.dk
Nu med WordPress… Designet kommer senere – og alt sådan noget!
– og tak til Joachim for assistancen, havde jeg bare gjort som han skrev i første omgang, havde jeg ikke behøvet at gøre det 2 gange… Men sådan er det jo, når “rigtige mænd læser ikke manualer” – så ka’ man lære det!
Googl dig selv!
– Medmindre du har bare de mindste paranoide tendenser… Utroligt så lidt man kan skjule nu om dage [bare fordi man ikke kan holde sin kæft (heller ikke i cyberspace) behøver man jo ikke være exhibitionist. Faktisk kan man godt være en lille bitte smule paranoid].
Men der er også sjove sider ved det; Jeg har fx to alias-søstre: En der er interesseret i redekasser, og en polsk én, der har en blog – og spiller sæddræber-spil [så vidt mit polske rækker] […Det er godt nok kun til billederne, men tjek spillet her]
PS: Det er ham hers skyld, at jeg har fået googlenoia [hey, er det ord med i en Wiki eller noget, det burde det!] [Update: jeps, jeg var ikke den første, der havde fået det sådan]
PPS: Gør det nu! Googl dig selv! Du ved du har lyst… Første gang er gratis. Du vil jo gerne have din rokokopude, ikk’ Mulle
PPPS: Jo, den er god nok imperativ (da: bydemåde) dannes ved at fjerne -e fra infinitiv-formen (da: at-formen), at google, jeg googler, jeg googlede, jeg har/havde googlet. Imperativ: Googl!
PPPPS: Ok, indrømmet, jeg har en svaghed for spastiske imperativ-former, men hey det kan enhver jo regne ud med den blog-titel, jeg render rundt med.
PPPPPS: Er det ikke helt vildt 13-år-med-poesibog-agtigt at skrive PPPPPS? – Jo.
Maskinoversættelser med dåselatter
.net 1.1 er nødvendig. Ønsker du at laste ned nu? Venligst start om din PC efter installationen.
[Gider slet ikke opremse, hvad der er galt med den sætning… syntaks, pragmatik, ordvalg, nej pyt!]
Ånggyl! [kommentarer for ikke-Blogger-bloggere]
En venlig sjæl gjorde mig opmærksom på, at mine kommentarer udelukkede bloggere, der ikke bruger Blogger – Anti-facistisk aktion har været i aktion, “the situation has been rectified” [som det hedder på actionfilmsk], og jeg skal hermed bringe de hjerteligste undskyldninger for en så stupid fejlindstilling.
…det indbyggede ordensmenneske i mig er i øvrigt misundelig på muligheden for at kategorisere indlæg, bladre i kategorier, for slet ikke at nævne den fikse lille indlægs-kalender – så jeg har overvejet at gå et nyt sted hen, men er det besværet værd?
Soya i rullen
Jeps, det er officielt – jeg har nu en grotesk overdimensioneret blogrulle… En brutal udrydning følger muligvis senere, men nu har jeg da fået samlet linkne til weblogs jeg (nogle mere af end til) læser, de befandt sig ellers spredt over min. 3 lokaliteter; min weblog-mappe i bogmærker [ild-ræven styrer!], den gamle [oldschool HTML] blogrulle her på siden, og endelig i mit kønne lille hoved… Nu er de så banket ind samme sted, så kan sorteringen følge senere.
7:54, tid til at sove oven på den blogrulle…
Tør roligt det sjofle grin af fjæset, overskriften hentyder til;
1) At det er ved at være tid til at logge af og få lidt søvn (se sidste indlæg ang. tidspunktet)
2) At jeg har blogsurfet i flere timer og bl.a. opdaget hele 2 danske blogge af “islændinge” – en anden midlertidigt udstationeret og en indfødt – sidstnævnte med en cool Vblog, så man kan se ham spise pylsa og hænge ud i Bankastræti… Hvilket er helt hyggeligt, nu hvor jeg sidder i KBH og glæder mig over det!
Bugger! Har lige indset, at jeg har en aftale hos min kiropraktor om 2 timer & 19 minutter… Over & out!
Man skal feje for egen dør først…
Sad tidligere på dagen og blog-surfede, og undrede mig (igen) over at Sebastian Dorset, der ellers virker som en begavet ung mand [alder er relativt] har en så teknisk utjekket blog; hele opsætningen er tilsyneladende urørt, så arkivet er på ugebasis [og dermed nu alenlangt], kommentarerne er ikke slået til, ikke engang “edit-me”-linkene er der pillet ved… Måske er der en subtil pointe, eller måske er han bare slet ikke teknisk anlagt?
Nemesis:I et forsøg på at besvare en anden bloggers spørgsmål om det fede i Mozillas Firefox, forsøger jeg at finde et af mine egne gamle indlæg om netop det… Og opdager at mit arkiv ikke fungerer, og ikke har fungeret i månedsvis, siden jeg pillede ved skabelonen [og altså givetvis fået fucket arkivet op ved samme lejlighed].
Morale: Se overskriften! Der er så hermed fejet, tilbage står så opfordringen til SD…
Vintersportsgrene med danske medaljechancer
Det er ikke helt sæson, men denne post om stoledans mindede mig om en ide, jeg har diskuteret før: at få optaget nogle vintersportsgrene, som danskere kan være med til, som olympiske discipliner;
“100 m. spurt efter bus, i slud”
“Cykling på glatbane”
“Glatbanemanøvrer med blankslidte sommerdæk på bilen”
– Så sku vi eddermame få taget nogle medaljer, og de der vinterforvænte, skivante snekædekørere kan godt gå hjem og lægge sig…
Et mysterium løst
Har endelig fundet ud af, hvorfor messenger nægtede at logge på efter jeg havde hentet 7.0 (Beta-versionen fungere fint før det). Det viste sig at være Norton Internet Security, der blokerede alle forsøg på at opnå forbindelse… Typisk! Hvilken energi der bruges på at forhindre os selv i det vi gerne vil opnå – måske sigende for mange af livets forhold?
Kan jeg købe et “A”?
Tstturet på min bærbre er lidt mærkeligt – eller [den lterntive mulighed] min venstre lillefinger er tilsyneldende blevet gigtsvg… I hvert fld kommer der en del tekster fra dette tsttur, hvor ‘erne mngler – og det kn godt være ret irriterende i længden, selv om jeg prøver t rette det undervejs.
Problemet opstår tilsyneldende i de tilfælde, hvor mn ikke rmmer MIDT på tsten; rmmer mn den sådn lidt sidelæns eller ude på knten, så giver den sig, det siger klik, [hvilket kunne forlede en til t tro, t tegnet vr tstet] men der kommer ikke noget “” på skærmen.
Mit 9 ½ fingers-system, der eller hr fungeret upåklgeligt de sidste mnge år [udviklet fr sit spæde stdie på PS2’eren tilbge i 1988 – oh hvilke tider, det vr dengng mn skulle være en hj til DOS, for t kunne komme ind i Word Perfect 3.1, eller Centipede2 som jeg vist spillede en del]
Nok kn mn skrive hele romner uden vitle vokler (de belæste intellektuelle kender denne her på frnsk), men det er ltså røvirriterende i det dglige hele tiden t skulle tjekke, om de er der!
Derfor overvejer jeg nu mine muligheder:
1) lær t skriv ordentlig 10-finger blindskrift
Fordel: venstre lillefinger hviler fint midt på tsten og trykker jævnt og ordentligt på tsten.
Ulempe: Gmle hunde-nye tricks-problemtikken; 9 ½ finger systemet der flgrer over tstturet hr tjent mig godt i årenes løb, og det vil tge en uforholdmæssig stor indsts t opnå et godt resultt.
2) Brokke mig til Dell over deres lortetsttur, de ndre tster tror jeg ikke jeg rmmer særligt meget mere præcist, så der må være noget glt med det bogstv. Ø fungerer fx fint.