Kategoriarkiv: Blogging & Internet

Mon dér er en, der er blevet fyret?

Nu var det selvfølgelig kun et problem med for mange advarsler om at alting på internettet var farligt (og som forhenværende Vista-bruger er man jo trænet i at ignorere den slags totalt!) – men det er jo skræmmende at tænke på, hvad en enkelt lille fjel kan afstedkomme, bare den sker helt centrale steder. Men hey, har jo også mødt mennesker, der kan lægge internettet ned, hvis de ville. Heldigvis er de enten A) nogle hippietyper, der ikke vil gøre det af kærlighed. Og/eller B) de vil gerne blive ved med at kunne få arbejde i branchen.

Udeluk “nogle venner” fra “visse ting” på Facebook

Jeg postede for nyligt dette link til hvordan man privatiserer sin facebook-profil (for alle læsere) – men føler man trang til at lade nogen se sit beskidte vasketøj, mens andre ikke skal kunne se det, så se sokkedukkens taktik her – for det kan faktisk godt lade sig gøre:

PS: Og husk så, at chefen stadig godt kan se dit beskidte vasketøj på kollegaens skærm, når alle dine kolleger står samlet om den og griner – Så hovedreglen er stadig: Hvis ikke du vil have, at nogen skal se det, så lad være med at læg det på internettet… Google husker alt!
[Har jeg fortalt at jeg er gået i gang med at genlæse 1984?]

Statistik, statistik & løgn

Nu har jeg i meget lang tid ikke set noget statistik på min blog. Og nej, ikke som i: “Åh, nej, altså læsertal er ikke noget jeg går op i… altså nej, slet ikke. Så længe jeg har min 60 læsere om dagen er det fint”. Næh sandheden er at jeg har været en doven blogger, og engang for snart længe siden, sandsynligvis i et tema-skift forsvandt min statistik. Muligvis i starten af året?
Der var også noget bøvl med at min blog ikke blev registreret ordentligt hos Googles Blogsearch, så derfor fik jeg ingen indkommende links (ud over noget gammelt stads fra 2006), efter at WP skiftede dertil. (Det funker stadig ikke helt optimalt, men er dog blevet bedre).
Alt i alt en ynk – i hvert fald, hvis jeg skulle have interesseret mig for eventuelle links eller læsere. Men eftersom der gik temmeligt mange måneder, må jeg nok bare konkludere, at det ikke var en top-prioritet…

Nu hvor jeg har fået blogstats igen, kan jeg så konstatere:
1) At der til min overraskelse ser ud til at være (væsentligt) flere end de 2-4 gamle blogvenner, der tilkendegiver sig i kommentarerne, der rent faktisk læser med (og der er absolut for mange til at det kan være crawlere alt sammen)
2) At selv om “bolleven”, “stive pikke” og “lebisk frisure” [sic, og skide tak til det sidste!] er populære søgestrenge (Groucho havde ret), så overgås det klart af teknikproblemer; næstpopulæreste søgning er “format c:”, men intet slår [siger og skriver] “tehætte”. Herre Jemini, er min blog blevet en husmoderblog mens jeg var væk?

Secret fact: Jeg er faktisk husmoderlig nok til engang at have lavet min egen elefantformede tehætte samt en girafvarmer til stempelkanden – men det har jeg aldrig blogget om!

PS: Kære læsere: Velkommen, det er godt at se jer. Undskyld jeg har været så dårlig en værtinde så længe.

Apropos “Enemy of the state”…

Hvis du ikke fangede Enemy of the State i går, og derfor slår for lavt ud på paranoiametret, er her en løsning: Spioner på dig selv, eller nogen du kender, eller nogen du ikke kender… endnu!
[Jeg forstår ikke, hvad man skal med sådan en applikation. Men det er måske bare mig. Eller paranoide typer, der vil vide, hvad de andre ved om én?]

Ny variant af selvtest…

Under nedtællingen til Coen-film-premieren i aften kan man fornøje sig med den mere tech-nørdede udgave af test dig selv-spas: Find ud af om du er en feminin eller maskulin internetbruger.
Den regner dig ud ved at se på din browserhistorie…
(jeg lærte så, at jeg ifølge formlen er 75 % mand & 25 % kvinde på min arbejdscomputer)

Barthelme #2

Bloggen har fået nyt tema, og det er jo uinteressant for de fleste andre mennesker, så lad mig i stedet bruge lejligheden til at reklamere for en af mine yndlingsforfattere, som temaet er opkaldt efter – Donald Barthelme. Nå ok, så tager vi den i den næste post…

Til dem, der alligevel synes det med temaet er interessant: Jeg så dets lækkerhed ovre hos kreative Claus Buhl – og synes det udnyttede 2.0 så dejligt. Temaet er rigtig rigtig lækkert på indersiden: For udseendet skal man jo liiiiiiiiige pille lidt i, når man er mig. Det kan godt være, at jeg ikke vil kaldes tøs(eblogger) og HADER lyserød af et inderligt hjerte, men ikke et tema uden hjerteblodrøde indslag.
Mig: “Kan du ikke lige Hex-koden til blodrød?”
Kollega: “Hvad faen snakker du om?”
Mig: (skuffet over den manglende nørdhed*) “Hmmm, så må jeg jo slå det op” – og minsandten om ikke Wikipedia har en tjekket visuel farvekode-beskrivelse på opslaget “rød”.
* En skuffelse der i øvrigt kun varer til jeg selv har fundet det – tænk hvis man delte kontor med nogen, der kunne hex-farvekoder, men (gætter jeg på ville være tilfældet) ikke så meget andet?!

Når jeg siger at temaet er smukt på indersiden, så er det selvfølgelig fordi det kan redigeres fra bagpanelet (til husbehov), der er dokumentation til (wow, sikke’n fest!), mit BLC-plugin virker uden problemer og når man vil pille lidt mere så er fx CSS-filen er til at forstå; så de røde indslag og “kunne den spalte til venstre ikke være lidt bredere”-ønsket er let opfyldt – og det er jo en skøn forandring.

Reblog this post [with Zemanta]

How-To: Christians Filmquiz

Christians Filmquiz er blevet nedlagt af sit eget webhotel (eller er det quizzernes samlede frustration, der har fået det til at brænde sammen?) – Mille & jeg har i hvert fald ikke fået valgt for nemme skud til vores quizrunde – omend vi synes, der er hints at finde i selv de mest modbydelige skud.
Mens vi venter på at quizzen kører igen, så er her en intro for nye quizzere, som måske kan være nogen til hjælp (omend der naturligvis ikke er hints til den igangværende runde i linkene!) – Der altid er én der spørger i kommentarerne, hvad er powersearch?, når nogen andre fortæller, hvordan de fandt svaret – det kan man så finde ud af her, hvis man har lyst:

…Så hvis når du fortvivler; husk:

Google er din ven:
– Indtast forskellige kombinationer af ting der er på billedet + film og prøv at føle dig heldig, overraskende ofte dukker der på mirakuløs vis noget op.
IMDB er din ven:
– Og her taler vi powersearch, keywords, movie connections… the works!
Dine filmglade venner er dine venner:
– Spørg, plag, byt hints, lok andre venner og deres kolleger til at deltage i quizzen, så DE spørger alle dem, de kender etc. (Der er ingen, gentager ingen – selv ikke lynhurtige Timroth, der fuldfører denne quiz uden hjælp!)

Kombiner de tre ovenstående (som ikke er i prioriteret rækkefølge) med:

+ Detektivisk tænkning og opmærksomhed på detaljerne:
Vent, er det en DANSK cigaretpakke derovre i hjørnet, og hvad er det egentlig der kravler rundt i den skål med popcorn?
+ Hukommelses-aktivering [mønstergenkendelse?]:
Hov, er det ikke ham dér, fra den der øh, med hende, der var oscarnomineret for den anden film også det år, og også var med i dén med øh de store kjoler, bum bum…
+ Visuelt stemningsbarometer, instinkt og fornemmelser:
Hmmm har aldrig set billedet før, men det må da være noget Hitchcock/en mockumentary/en musical/noget sci-fi/en komedie fra 30’erne
+ Mistroiskhed over for fornemmelsen, hvis den ikke giver resultat…
…for quizmasterne går jo ikke af vejen for skud, der totalt ligner noget helt andet end det er: Slutscenen i the Good German i en tidligere runde må fx have givet en anseelig mængde fejlgæt på Casablanca.
+ Stædighed (eller stolthed, hvis det er en bedre drivkraft?)
…Nogle gange ender man med en lang liste over film, der foregår i Italien (Location X), er blodige (Keyword Y) og at dømme ud fra møblementet foregår i 60-70’erne (år Z-W) – men jo flere (mere eller mindre) begrundede gæt, man kan kombinere i en powersearch (med TV-serier osv sorteret fra), desto kortere bliver listen…
+ Total skamløshed
…over at kaste 127 forkerte svar ind i svarkassen i et bravt forsøg på at ramme det rigtige svar i blinde.

Og hvis du vil fuldføre næste gang, selv hvis det ikke lykkedes denne gang:
(Eller bare gennemføre med færre tårer) – Så tjek kommentarerne; ganske ofte fortæller folk om, hvordan de fandt frem til svaret. Og alle kommentarer er synlige når tidsfristen er overskredet og quizzen er slut – også for de film, du ikke fik gættet.
God fornøjelse!

CSS-hjælp?

Mit yndlingsplugin har altid være Brians Latest Comments (BLC), men CSS’en fra mit tema ødelægger visningen af det i min sidebar, så der bliver ny linie for hvert link. (Jeg har ladet den stå i min sidebar, for at demonstrere hvad problemet er – brug linket til Brians egen side, og se, hvordan det BURDE se ud.)
Jeg kan regne ud, at det er noget styling af lister (ul eller li?) der giver problemet.
Jeg har forsøgt at definere en class eller id for BLC, for at få lov til at lave en undtagelse for stylingen af BLC – men jeg har jo faktisk ikke forstand på det…
Er der nogen, der kan hjælpe mig med et stykke CSS-kode, der kan sætte temaets CSS ud af drift inden for en bestemt Id eller Class? [hvis det da er sådan man løser det?]
Kan nogen hjælpe?