Når man lige har solgt sin sjæl til Google, bør man så blive bekymret over det her?
Kategoriarkiv: Blogging & Internet
Tilbage i Blogland… [håndtegn & undskyldninger]
Jeg indrømmer blankt; Jeg har totalt forsømt mit virtuelle liv og min bloglæsning [indsæt selv undskyldninger om overarbejde og overvældethed “du har 2738 ulæste indlæg” og Bloglines trælshed…] Men efter jeg fik samlet mine feeds sammen i Google Reader (jeg indså at Lisa havde ret: man kan lige så godt indrømme, at man har solgt sin sjæl til Google og gå linen ud) – og droppet Bloglines (der dog skal roses for den venlige export af links til OPML – portabilitet, dét kan vi li’!), så har jeg fået fulgt lidt op på min bloglæsning igen… Og hjemme i Bloglandgår livet videre som altid; nogen gange godt, nogle gange mindre godt. Nogle er helt holdt op. Nogle er heldigvis begyndt igen andetsteds (ingen afslørende links her, men tak for mails med adresseændring, selv om jeg har været jer utro så længe med livet overlevelse ude i virkeligheden). Nogle har blogget lige så lidt som jeg. Nogle har blogget lige så lidt, men godt som de plejer. Nogle er gået bort fra ord og lader billederne tale i stedet. Nogle blogger ufortrødent med samme energi og skarphed og husflid som altid. Nogle har blogget ude i stedet for hjemme, og de er lige så sjove, som de plejer. Nogle mister aldrig humøret humoren. Masser nævnt og mange glemt, men hey; håndtegn herfra til alle de gamle virtuelle venner – og til de nye, der er dukket op, og til jer jeg har set ude i virkeligheden, men glemt at læse… Blogland – jeg har jo savnet jer, og skal prøve ikke at glemme jer så grusomt igen!
Backup, opdatér, kryds fingre…
At blogge er en vane
…og som så mange andre vaner, kan man vænne sig af med det. Jeg har helt glemt at jeg har en blog – eller også er det det sidste halve års sindssyge arbejdsræs – jeg har i snit arbejdet 50 timer om ugen (uden at der var nogen god grund til at jeg skulle hænge på de timer)… Men nu har jeg jo fået nyt job, hvor man sågar sidder ved en computer, så mon ikke det kan hjælpe på blogfrekvensen?
Frustrationsfejlgæt?!
Dansk wordpress 2.5 på Undr! (MeetUp 4.0)
Dagens resultater: Der er blevet hygget, spist af Karens medbragte brownies, hældt kaffe i Renés tastatur (jeg sværger, jeg er altså ikke sikker på, hvem der lavede den ulykke – men det var ikke mig!), sludret om spændende igangværende & fremtidige projekter, udvekslet ideer og jeg er blevet shanghajet til at blogge lidt mere… Fik jeg sagt hygget?
Nåja, og så har jeg fået opgraderet, flyttet bloggen over på Gigahost (har kun fået smidt 2 dages kommentarer væk…), ryddet lidt op i plugin-rodebunken og min “indkommende links”-liste viser nu links fra efter 2006 (som det ellers har begrænset sig til længe). Men det er jo kun de kedelige, omend praktiske resultater af dagens WordPress-MeetUp. Har du ikke prøvet det endnu, så kan det kun anbefales – næste gang er efter sigende omkring 17. august, hvor 2.6 skulle være klar.
XP er tilbage & min firefox har fået nye tilføjelser…
|
Kunne være coolt, hvis den kunne…
…beskriver vist min tilgang til IT meget godt. Fx. ville det være coolt, hvis:
…Blogtemaet kunne trække et bestemt ikon for hver kategori (under posten) – famfamfam’s små ikoner er nemlig lækre og fine, og der er 1000 at vælge imellem, så mon ikke man kunne finde et der passer – selv om jeg ikke lige ved, hvordan ikonet for “opfindelser fra helvede” ser ud, men det skulle jeg nok finde ud af… Eller bare ovre i listen over kategorier?
…Jeg vidste noget for alvor om CSS, så jeg kunne få fikset min arkivside-sidebar (gætter på, det er i CSS’en et sted arkiv-skabelonen trækker en forkert sidebredde?) – måske er det på tide at forstå det?
…Jeg kunne regne ud om det er vigtigt at widgetifisere sit template – når man godt kan rode i sidebar-filen selv, er det vel ikke nødvendigt? (Hvis man altså ikke skifter tema hele tiden, så man skal gøre det om…)
…Jeg anede noget om, hvordan jeg laver en anden skabelon, med en anden sidebar til nogle af undersiderne (fx. arkivet)
…Jeg kunne finde ud af sådan noget med grafik – er totalt amatør til den slags. Arj, ok ikke totalt amatør, men voldsomt meget mindre haj til det, end jeg ellers er til IT. Giv mig noget hardware at formattere, det ved jeg da, hvad er!
…og hvordan mon jeg får mit nye tema til at vise tags? Noget med noget php i temaets index og/eller enkeltside-fil?
Dette er stadig Undr!
Jeg roder bare lige med mit tema, så når det ser mærkeligt ud og overskriften mangler, så er det derfor…
bolleven.dk – er det dig? Så er det nu!
Så er der ryddet op i .dk-domænerne, og listen over de nu ledige domæner fortæller mange interessante historier om håb, bristede drømme og det der ligner:
Når selv domænehamstrerne mister troen, så står det skidt til for den faste forbindelse over Femern Bælt, gør det ikke? Der bliver vist hverken cafe, cafeteria eller restaurant på de kanter foreløbig…
Kondolencer også til både Camilla og Christian samt Lennart og Annette, der tilsyneladende er gået fra hinanden.
Wellnessbølgen ser også ud til at have toppet, ikke alt der hedder noget med flow, coaching eller wellness sælger sig selv længere.
Næh ikke engang stoffer, fisse eller hornmusik sælger altid.
Og Johan er vist holdt op med at tro på både nisser og julemanden.
Men har du håbet i behold, så er det nu du har chancen for at købe fx.
densorteloge.dk (hemmeligt og/eller frækt det bestemmer du, men der er basis for sorte kapper, måske med rødt foer?)
destille.dk (en fanklub for det elektriske barometer, eller “offline er det nye sort”-agtig simple-living-hjemmeside?)
dobbeltdansker.dk (etnisk(e) danske siamesiske tvillinger? Andre bud?)
doggiestyle.dk (fancy hundesalon? Nå ja måske er der andre muligheder?)
differentbeat.dk (undergrundspladeselskab, i den elektroniske genre kanske?)
digterkvarteret.dk (Arj, det er for nemt!)
dirtydisco.dk (så må de hellere spille noget CarWash…)
disturbedmono.dk (endnu et undergrundspladeselskab, måske noget low-fi indie? Jeg ville købe musikken!)
Bare nogle af de ledige domæner med D, men blev du fanget af overskriften, så er den god nok – bolleven.dk er din, hvis du er hurtig!
Ikke godt nok Clearwire!
:::.. Download Stats ..:::
Download Connection is:: 245 Kbps about 0.2 Mbps (tested with 386 kB)
Download Speed is:: 30 kB/s
Tested From:: http://testmy.net/ (Main)
Test Time:: 2008/02/19 – 1:49pm
Bottom Line:: 4X faster than 56K 1MB Download in 34.13 sec
Tested from a 386 kB file and took 12.927 seconds to complete
Download Diagnosis:: May need help : running at only 86.88 % of your hosts average (clearwire.dk)
D-Validation Link:: http://testmy.net/stats/id-DXI8WLFN6
User Agent:: Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 7.0; Windows NT 6.0; SLCC1; .NET CLR 2.0.50727; Media Center PC 5.0; .NET CLR 3.0.04506; InfoPath.2) [!]
Det burde være en 512mbit forbindelse. Jeg har haft hyppige udfald, og modemet skal stå “just so” for at fungere optimalt nogenlunde.
Bogudslaget fortsætter
Pensum.dk viser sig at fungere fint, der snegler sig 2-3 fagbøger om ugen ud af mine reoler, og selv om det ikke rydder de vilde hyldemetre har lidt jo også ret, det kan jo som bekendt blive til en syg stor å… Jeg har sendt litteraturhistorie til Århus & Slagelse, psykologi til Viborg og afleveret Wittgenstein på en station – der er mere af filosofien også på vej hen…
Alt i alt er det en fin side; Kravet om at indtaste ISBN-numre sorterer det værste a la “Diverse blandede romaner, ca. 30 stk” fra, og når det man ligger inde med er faglitteratur i fin stand, så er det en oplagt win/win-situation; Jeg får ryddet ud i reolerne, og får lidt håndører ind, og nogle glade studerende får fin faglitteratur til fornuftige priser. Alle er glade!