Kategoriarkiv: Blogging & Internet

Jomfruer?

5 svar

Er man ikke en slags jomfru, hvis man i år 2007, i en alder af nogen-og-tredive ikke har hørt om:
Person A: amazon.com [Ja, selvfølgelig stavede jeg for at tjekke, at det ikke bare var en misforståelse!]
Person B: IMDB.com [det er verdens største filmleksikon på nettet?! Nej?!]

Vi taler veluddannede, kvikke mennesker, der ikke er computeranalfabeter, men flittigt sender emails og bruger chatprogrammer uden skyggen af angst. Den ene har sågar fundet sin tilkommende via dét der netdating-noget. [Ja, et eller andet sted skal man jo være en slags jomfru, det er vist min halvblinde plet på nettet, men jeg ved da, at det eksisterer, har sågar været der og kigge på det…]

…og nu er vista død, og nu er vista død, og nu er vista døøøøød hurra

8 svar

…jeg havde ikke troet, at jeg skulle blive så glad for at se den her igen! Men nu er den tilbage, jeg har installeret en frisk XP-pro og opstøvet XP-kompatible drivere i hobetal på nettet (den slags følger jo ikke med, når maskinen er født med Vista), og jeg har ikke længere mere uigenkendt hardware. Det eneste der ikke helt makker ret endnu er mit netkort, men det skal ikke vare længe før det også er under kontrol, og i mellemtiden glæder jeg mig indædt over at Vista er helt helt død & borte!

Tip til andre downgradere: Tricket er at udskrive (eller screendumpe) hele indholdet af listen over installeret hardware fra “enhedshåndtering” INDEN man dræber Vista, så man ved, hvad det er for en driver (til hvad for noget hardware) man leder efter…

Vista, Vescere bracis meis! [Vista min bare røv!]

6 svar

Eller på et mere nutidigt sprog; Vista, min bare røv! [Ovenstående er oversat til: Eat my shorts, men lidt kunstnerisk frihed til oversætteren er vel tilladeligt.]
De seneste dage har jeg bakset med at få WordPress til at fungere på en anden server (til en anden side end denne) og haft alle mulige spændende problemer med at få tingene til at fungere. Nu er det ikke WordPress og de ikke-fungerende plugins, der er problemet, dette er nemlig i princippet ganske problemfrit – næh problemet er at Vista [en plage der får biblens græshopper til at lyde som en fest!] mener at alle filer, der har været en tur igennem min computer skal gøres HELT HELT sikre. Så sikre, at jeg ikke rigtigt kan få lov at gøre dem skrivbare igen, selv om jeg [logget ind som administrator!] beder pænt om det. Jeg har samme problem med min iTunes, der fejlmeddeler mig igen og igen, at jeg ikke kan skrive til iTunes-filen, når jeg importerer. Jeg kan selvfølgelig godt finde rette fil, vælge egenskaber og gøre dem skrivbare. Det tager så en del minutter, mens den retter alle mapperne i mit arkiv… Og når jeg så tjekker filerne igen bagefter, har Vista for en sikkerheds skyld skrivesikret dem igen… SUK!
Min konklusion er derfor:

Fordele ved Vista, ifølge Microsoft selv:
1) Det ser pænt ud
2) Det er meget mere sikkert

Til det er der at bemærke:
ad 1) Hvis det havde det været min topprioritet, så havde jeg da købt en Mac!
ad 2) Jeps! Så sikkert, at selv om man ikke er idiot, får man ikke lov til noget, og det er så top-idiotsikret, at det heller ikke er til at slå (endnu mere af) sikkerheden fra, så det er brugbart for typer, der skal kunne mere end åbne et worddokument og læse sin e-mail.

Konklusion: Nu trækker jeg stikket ud på det her lort, Arrividerci Vista, Bonjour XP-installation! Vi ses igen, når alle driverne til min nye computer er opstøvet i en XP-udgave (men jeg har dem næsten!).

Hvem slog floppyen ihjel?

5 svar

Jeg tog en test, der beviser 1 af 2 ting:
Enten: Computersprogsopfindere ser syge og mærkelige ud.
Eller: Seriemordere ser helt normale ud.

Eller nej vent, der er også en tredie mulighed: Begge typer ser syge & mærkelige ud på samme måde?!

Prøv selv om du kan se forskel, eller det er bedst selv at formattere dine drev, og du bare skal prise dig lykkelig over at floppyen er død [her kan man så gætte på, hvilken af de syge stoddere, der slog den ihjel?!]
Anita mindede mig om legen, og du finder den her.

Ikke Lupus alligevel?!

Skriv et svar

Det er jo som bekendt aldrig Lupus, når det kommer til stykket… Og det ser da også ud til at min Windows Vista ikke har Lupus, eller rettere at Lupus i dette tilfælde er “Windows Defender”, der alene synes at have til formål at lukke programmer, der forsøger at køre.
En vis justering [læs: slåen alle mulige funktioner fra] har givet mit virusprogram lov til at hente en opdatering for første gang i 12 dage [TAK!]. Jeg synes i store træk også at være sluppet af med “DEP har forhindret et program i at køre”-pjattet.
Tilbage står at finde ud af, hvad jeg skal slå fra for at undgå “Resident Internet Proxy er holdt op med at fungere” – er der nogen der ligger inde med svaret på det?

Vista har lupus?!

11 svar

Jeg er nu officielt nanosekunder fra at miste tålmodigheden og afinstallere Vista, for at installere XP i stedet på min nye bærbare…

Vista ser da meget pænt ud, men det er også en fest af “Forhindring af Datakørsel (DEP) har forhindret den executerbare fil i at køre” (eller noget i den stil), evindelige “Er du helt helt sikker på at du virkelig vil gøre det?”-vinduer (fx. åbne det farlige, farlige (i windows indbyggede) kontrolpanel) og så fornøjelsen med at finde Vista-kompatible drivere til fx. min printer (det er dog vist lykkedes), og selvfølgelig det relativt interessante problem med overhovedet at få mit virusprogram til at få lov til at køre i Vista “Internet Proxy er holdt op med at fungere, klik her for løsning” “Windows fandt ingen løsning på problemet”. Også den indbyggede Google, undskyld Windows Sidebar bliver jævnligt lukket af datakørselsforhindringsfunktionen [lækkert ord og jo utroligt logisk at ens styresystem har den slags!].
Hvis ikke jeg snart får lavet en manuel liste over programmer, der gerne må køre, bliver jeg idiot og afinstallerer skidtet! Er der nogen derude, der har tæmmet det autoimmun-sygdomsramte styresystem?? [HA! Så var alle de timer med House ikke spildt; og her er endelig noget, der faktisk har Lupus!!] Differential diagnosis, please? Nogen gode forslag??

Agloco – Andelsbevægelsen, nu på nettet?!

Skriv et svar

Andelsbevægelsen ser ud til at få en revival på internettet. Ideen er simpel nok: vi, brugerne, skal trækkes med reklamerne på internettet, så hvorfor ikke lade annoncørerne betale os brugere for at se på dem, i stedet for at lade søgemaskinerne (mellemmanden) få betalt for, at vi ser på reklamer? Det er jo god gammeldags andelsbevægelseslogik!

Agloco [navnet er kort for A GLObal COmmunity] er altså ejet af brugerne, som ved at lave deres (normale) søgninger via Agloco-søgebjælken sørger for, at det fælles firma tjener de 10 cent (eller hvor meget det nu er), der er at tjene på at vise de reklamer, de alligevel ville få vist!
Det er ikke noget mystisk pyramidespil (selv om der selvfølgelig er en pointe i at få så mange med som muligt), du bliver heller ikke ringet op fra Bahamas og franarret dit kreditkortnummer, ej heller bliver du begravet i spam. Der står kloge folk bag, og de påstår, at det her bliver den næste revolution på nettet… Tjah hvorfor ikke? Andelsbevægelsen revolutionerede jo også landbruget. Det må bestemt prøves! Vil du også være klar til andelsbevægelsens second coming, så kan du melde dig til her, og hvem vil ikke gerne være med på sloganet “Own the Internet”?

WordPress 2.2 meetup

5 svar

Søndag morgen var der så mikronørdekonvention for københavnske WordPress-fanatikere, -brugere & -flirtere. René (WPs danske oversætter) har skrevet et slags referat (den slags kan jo ikke refereres) på wordpress.dk flere links følger fra de deltagende.
Ud over at møde nogle andre WP-brugere ude i virkeligheden (en af dem viste sig at være en gammel bekendt), få udvekslet erfaringer om stort og småt og hørt hvad de andre har gang i at bruge WP til, så fik jeg snakket lidt om brug af weblogs i undervisning (som jeg selv har et projekt i tankerne om til efteråret), udspurgt en socialdemokrat om eventuelle problemer ved at bruge WP som til deciderede hjemmesider/som CMS (svaret var selvfølgelig, at der ikke var nogle problemer), og så fik jeg fundet ud af, hvordan man får noget fotogalleri med flickr-billeder integreret i en WP-side, piece of cake med snedigt plugin (det virkede i hvert fald i Renés 4. forsøg med mine billeder på hans side, og så lærte vi derved, at plugin’et ikke er opdateret til Flickrs nyeste påhit collections endnu).
Det kedelige er, at nu er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke bare at få transformeret den old-school-HTML-hjemmeside, jeg længe har haft liggende som dårlig samvittighed, over i noget WP, hvor det bliver brandsmart med flere brugere og alt muligt lir. (Særligt når jeg også liiiige får læst lidt op på det der ?php? og lavet noget database, der kan trækkes fra, bum-bum…)
Men hey, det er jo den dårlige samvittighed, der taler; glemte jeg at sige, at det var både hyggeligt, forklogende, nørdet (på den gode måde) & sjovt?

Hvis ikke du er konverteret til WordPress endnu, så se at komme i gang, det er nemt, dejligt & fabelagtigt tilpasseligt, du kan skræddersy det til, hvad du vil have det til – og uden at behøve at få nallerne i kode, hvis den slags skræmmer!

Update: Karen har lavet et fint referat fra hendes ende af bordet, det ligger her.

Giv mig glittede magasiner!

3 svar

Jeg har altid elsket de tunge glittede magasiner. De første mange gange jeg var i London bestod en del af de ekstra kilo i kufferten & håndbagagen hjem af lækre blade. Nu er jeg jo ikke så meget til de pigede, så det var tit herrebladene (GQ, FHM, Arena og den slags), der havde interessante artikler & interviews. Jeg fik ofte nogle letpåklædte damer med i købet [dog, forekommer det mig, ikke nær så mange som pryder de senere danske udgaver/rip offs af de samme blade], til gengæld skal man ikke undervurdere, hvor mange lækre mænd der er i tøj- og parfumereklamerne i den slags blade, mmm…
Ud over mandemagasinerne var det selvfølgelig de mere unisexede livsstilsmagasiner & så de mere emnespecifikke, der kom med hjem: fx iD, hedengangne The Face, diverse filmblade & selvfølgelig dem om musik. Især hvis der var en CD-sampler med noget godt med i købet.
Der var blade om alt, hvad man kunne finde interessant, og de kostede gerne noget i omegnen af 30-45 kr for minimum 150 sider (hvoraf halvdelen godt nok var glittede reklamer, men de var jo også dejlige).
Nu skulle man tro, at jeg havde fået min lyst styret, efter at det danske magasinmarked er eksploderet i løbet af de senere år, men jeg synes faktisk at det meste er røvsygt. Soundvenue gør det ret godt på musikområdet synes jeg, men der er måske også entusiaster & impulskøbere nok? Måske er det danske marked bare for småt til gode tvær-interesse-blade? Der har vel ikke været nogen for alvor siden Press gik ind for årtier siden?

Så jeg vil have
Er der nogen, der har gennemskuet en billigere måde at skaffe sig Wired, end den officielle til 70 dollars årligt (for tiden kun 390 kr)? Jeg tjekkede en tysk magasinforhandler, men de ender på 127,50 Euro (ca. 950 kr), og de danske abonnementspushere der lover 70% besparelser i forhold til kioskprisen (den er også oftest astronomisk), har det slet ikke.
Min efterkrigsspareopdragelse kan bare godt blive lidt fortørnet over at det koster det syvdobbelte i DK af USA-prisen (og det er med en historisk lav dollarkurs).
Jeg så faktisk reklame for en postbox-service i USA for nylig: Få din egen adresse i USA, spar udlandsporto (ekspeditionsgebyrer og måske også de uendelige leveringstider) og få det skibet til dig, når du ønsker, evt. i samlede forsendelser. Det var måske værd at overveje. Gad vide om den årlige besparelse på Wired kunne betale den service? Er der nogen der har lyst til at dele en amerikansk postbox?

Jeg vælger at tro, det er en joke og griner lidt for højt, mens jeg krydser fingre for, at det ikke er alvorligt ment

3 svar

Lad mig fortælle en historie: Den handler om en mand, vi kan jo kalde ham Søren. Han sad ude i Ølstykke og fik for lidt eller for dårlig sex (måske var det også november? Der er noget med at Ølstykke ikke er godt for sexlivet) og tænkte; det der internet, det må jeg da kunne tjene nogle penge på. Han havde også læst en blogpost om at tjene millioner på nettet og besluttede sig for at “sådan en ville han også have” (en million altså).
Så tænkte han; “Hvis nu jeg er smart, så organiserer jeg alle de glade griske bloggere til at lave noget luderjournalistik i deres egen rede, så er der sikkert nogle firmaer, der gerne vil betale mig for det… Jeg kaster nogle flotte ord om viral markedsføring på en hjemmeside, så skulle den være i vinkel.” Desværre var Søren ikke så god til at stave, eller i hvert fald til at læse korrektur, så det så lidt utjekket ud for den kritiske læser. Da den kritiske læser meldte sig til som luderblogger, for at se mere, viste det sig, at valgmulighederne, når man skrev sig op (og der blev selvfølgelig lovet flere penge, jo mere man fortalte om sig selv) var, hmmmm lad os sige interessante:

Er jeg den eneste, der tænker på Blues Brothers?
Elwood: What kind of music do you usually have here?
Claire: Oh, we got both kinds. We got country *and* western.

Nu vi er ved de amerikanske film, et forbehold; Dette indlæg er “inspireret af virkelige begivenheder”, og enhver lighed med faktisk eksisterende personer, websider eller dårlige ideer, er naturligvis et FULDSTÆNDIG tilfældigt sammenfald af begivenheder, som ingen ville have kunnet forudse, og ingen dyr kom forsætligt til skade under skrivningen af denne post.

PS: Jeg fandt ikke-linket dertil hos Genstart & Rock, beklager det manglende link i første omgang.

iPod + PC = Lorteparforhold?!

10 svar

Min iPod Nano er pisseirriterende. Den insisterer på i tide og utide pludselig ikke at indeholde nogen filer. Eller (endnu en vinder!) simpelthen at formattere sig selv uden at have spurgt om lov først.
Det var også under et sådant stunt [på vej på rejse i 3 uger selvfølgelig] efter 8 iPod-formatteringer og derpå gentagne forsøg på flytninger af musik, at min eksterne harddisk (hvorpå musikken lå) opgav ævret, eller rettere sagt; pludselig opførte sig som iPoden: Ikke længere vidste, hvilke filer den indeholdt, og generelt bare var uden for pædagogisk rækkevidde, så der måtte katastroferedningsprogram til for at redde de 100 GB musik. Jeg havde en skummel mistanke om at iPodens præmestruelle opførsel KUNNE være det, der havde smadret indexet på harddisken, men tvivlen kom iPoden til gode – det kunne jo også være den selvopfuckede harddisk, der havde fået iPoden til at gå i selvsving…
Men det var det tilsyneladende ikke. I hvert fald har jeg efter 4 nye forsøg stadig ikke fået musik på iPoden, men til gengæld fået opdateret og formatteret et par gange!

Er dette dysfunktionelle parforhold mellem iPod & PC er normalt, eller hvad man kan gøre? Ville det hjælpe at sparke iPoden til reparation i håbet om at få den tilbage i funktionel tilstand, eller er det ikke der problemet ligger?
Nørd-tek-spec: iPod Nano 4 GB (1. gen). iTunes installeret på PC på Win XP pro og en ekstern harddisk, hvorpå musikken ligger.

Mindre nørdet (men muligvis sværere forståeligt) spørgsmål: Kan man ikke lave en mappe [spilleliste hedder det vel på iTunesk], med det musik, man vil have på iPoden (som man så kan bede den opdatere fra eller noget). For efter 4. formattering gider jeg ikke længere sidde og vælge 4 GB ud blandt de 100 GB album for album, for så at miste udvalget, når iPoden for 5. gang formatterer sig selv midtvejs? [Er spørgsmålet forstået? Ellers bed om uddybning]

Hvorefter XP glad fortæller, at den har fundet ny hardware…