Kategoriarkiv: Blogging & Internet

Kvidder, kvidder, kvadder

2 svar

11:55 Spiser de første 3 af dagens 7 penicillinpiller. Træt af alle de fucking piller.
12:03 Jeg tror, jeg kan tilintetgøre en hvilken som bakterie øjeblikkeligt ved at pisse på den!
12:38 Mmmm Solskin i ansigtet. Og frisk blæst.
13:30 Drikker kaffe med udsigt til hav.
15:50 Køber superlækker (lesbisk, selvfølgelig) dame.
16:15 Motorvejskørsel er en øde oplevelse på en helligdag, selv i myldretiden.
16:30 Kunne aldrig bo på Ring 2. Eller i forstæderne i det hele taget.
18:02 Spiser årets første ispind (KungFu-is naturligvis) med udsigt til den lille Havfrue.
21:30 A Knight’s Tale er jo “Ivanhoe meets Hair” det sidste både hvad angår frisurer & bryden-ud-i-sang. Gad vide om det var sådan den blev pitchet over frokost i Hollywood?
02:51 Tager dagens syvende pille og smører bakteriedræbercreme i næsen. Min hud på knoerne er så udtørret, at det svier at smøre creme på. Mon det er en bivirkning af al den medicin?
02:53 Er bare glad for at være født efter Dr. Fleming ved et uheld vippede noget mug ned i sin petriskål til en gang stafylokokker og udraderede dem…

Twitter. Jeg forstår ikke pointen. Det indrømmer jeg. Kunne sagtens bruge oceaner af tid på at sende små beskeder til centralen og dermed publicere alle mine strøtanker. Hele tiden. Men hvad skulle pointen være? Og jeg har sågar fået det forklaret, så selv min mor ville kunne forstå det (Tjek hans blog, der er flere fine “teknik forklaret for mødre”-poster og interessante diskussioner om fx webloggens død).

Måske er jeg bare mere til tovejskommunikation, og så har jeg jo en forkærlighed for længere indlæg og tanker må godt rumle lidt længere ind i mellem og finde deres form først.
På en blog kan man jo også lægge andet end sms-small-talk på: Kan fx. vise hvilken smuk dame jeg købte kl 15.50: Tamara De Lempicka: Autoportrait (og ordspillet selv-/bil-portræt er fikst), og skønt er billedet:

Breve fra folk, man ikke kender

Skriv et svar

I dag læste jeg denne interessante definition på, hvad en blog (også) er, hos Mandejammer (og jeg citerer uhæmmet:)

Meget af det her bloggeri er ligesom at skrive breve til sig selv.
Det kan det i hvert fald være.
Omvendt kan det være ligesom at få brev fra folk, man ikke kender.

Det er jo lige på pletten i mit tilfælde; Jeg har jo en gammel postkortven, som jeg næsten kun kender fra de postkort, vi i årevis sendte hinanden, fordi vi begge elskede at få brev fra folk, man ikke kender.
Breve til mig selv er der jo masser af blandt mine poster. Breve om ting, jeg skal huske, fordi de var gode. Eller dårlige. Eller rigtig mærkelige. Breve (gerne skrevet midt om natten) om ting, jeg har lært om mig selv og min interageren med verden. Breve med hemmeligheder [fordelen ved en blog er, at læserne ikke nødvendigvis ved, hvad der er en hemmelighed, således bliver hemmelighedens hemmelighed også hemmelig ;) ]. Breve hjem fra solbeskinnede oplevelser. Breve med spørgsmål til verden. Breve med spørgsmål til mig selv. Breve der beder om breve fra fremmede.
Åh, jeg har altid elsket at få brev!

Recoveryprogrammer i hobetal

8 svar

Jeg har nu forsøgt mig med en god håndfuld gratis programmer, der var ikke noget, der rigtigt kunne læse min usamarbejdsvillige harddisk – Partitionen var fin (kunne også fint ses i rigtig størrelse i windows diskmanager), disken kører fint og blev genkendt af systemerne som en harddisk med alle oplysninger, bortset liiiiiiige fra indholdet.
Nu er problemet så, at de gratis File Recovery-programmer jeg har afprøvet tilsyneladende alle kører samme strategi; søg disken igennem (sector for sector = mindst et par timer pr. 100 GB) og find filsystemet, for så at tage den derfra. Min mangel på succes med den slags ledte mig til at konkludere, at min teori om problemets rod nok var rigtig: det er filsystemet, der er smadret på min Maxtor-harddisk, og diverse scanninger viste også, at den har en solid bunke bad clusters sidst på drevet (som jo snildt kunne være årsagen til førnævnte problem).

Demo-versionen af Magic Recovery Pro 3.2 har som det eneste program uden timelange scanninger poppet sit vindue op og fremvist en oversigt over alle mine mapper på drevet og deres indhold. Man skal jo så betale, før man kan flytte på dem, dvs. gemme dem på noget andet. Så jeg måtte jo krybe til korset og slippe slanterne. Men til gengæld kan jeg oplyse, at programmet holder alt, hvad det lover: Direkte adgang til alle mine data, og kopier/sæt ind, så ligger de sikkert og læseligt på frisk ny harddisk, fantastisk! Så ender du i samme situation, kan det varmt anbefales. Men det gør du selvfølgelig ikke, vel? For du tager jo backup, n’est ce pas?

Et par spørgsmål står tilbage:
1) Er der nogen der kender det fedeste backup program, der kan spejle én ekstern harddisk over på en anden ekstern?
2) Er man lidt for frisk og gambleragtig, hvis man formatterer dén der er i udu og genbruger den, eller burde man kyle skidtet ad helvede til?

Rigtige mænd tager ikke backup, rigtige kvinder ej heller!

16 svar

Min eksterne harddisk har fået nervesammenbrud. Den ved ikke hvem den er, og hvad der ligger på den, og hvorfor jeg så desperat nidstirrer den med onde øjne…
Vi taler selvfølgelig om den harddisk hvor ALLE min fotografier, filer og ikke mindst AL min musik ligger på.
Før du spørger: Nej, det ligger ikke andre steder, ud over det jeg har brændt til CDer, hvilket redder mine billeder op til jeg kom hjem fra Island (som tilsyneladende er sidste gang jeg tog mig sammen til noget seriøs backup), og mine dokumenter. Men så mangler der stadig de sidste halvandet års billeder og AL min musik (og der var meget!).
Filerne er jo ikke væk. De ligger på computeren, som bare ikke lige kan overskue, hvor de er og hvorfor – Windows kan se disken, men ikke at der er noget på den. Nu har jeg så fiflet med at kigge på alle mulige spændende File Recovery-programmer [men den slags koster penge, da det er et af de få områder hvor folk sjovt nok er villige til at betale!], med mindre man altså finder en eller anden cracker (hvis harddisk også var crashet), som har lavet en skummel batch-fil, eller en hel Boot-CD med mere eller mindre stjålne udgaver af diverse programmer, som fx. GetDataBack [i øvrigt meget velvalgt navn til et datagenfindingsprogram]. Der er altså masser af programmer derude, og i demoversioner kan de også se mine filer, så intet er tabt…
Men kombinationen af labtop + ekstern 3.5″ harddisk i USB-box giver et mindre teknisk problem: Jeg undrede mig over, at GetDataBack skulle være timevis (3-4 timer) om at scanne halvdelen af en 250 GB harddisk… Men det er selvfølgelig USB, der selv i anden generation ikke er det hurtigste i verden, og ikke kan trække en fuld scanning af samtlige sectorer på disken. Så den rigtige løsning er selvfølgelig at forbinde den fortabte søn harddisk direkte med den fungerende computer. Nu er det jo desværre ikke bare lige at flytte en jumper og trykke den på sit ribbon-IDE-kabel, medmindre man har en adapter fra 44 til 40 pin (3.5″ til 2.5″) og den slags og i øvrigt har lyst til at rode i det indre af sin bærbare… [Det prøver jeg virkelig på at holde nallerne fra!]

Ergo er den nemmeste løsning nok at finde en stationær computer og knalde harddisken i og redde skidtet. Den umiddelbart “nemmeste” løsning er vel at tage ud til forældrene og knalde den i min gamle PC, som moderen har overtaget… Suk! LORTEMAXTORSPASSERDREVKANDETIKKEBAREVIRKE
…og ikke et ord om, hvem der har cyklet rundt med den eksterne i dametasken, hevet den på gulvet vha. kablet, trukket strømmen på den uden advarsel i tide og utide [fordi “skub ud” er for feminine mænd, der bruger Mac], overset advarslstegnene på det seneste og i øvrigt bare kunne have taget back-up…
PS: Inden du ler alt for først: Har du taget backup i dag? i år? i dette årtusind?

Nogle gange ønsker jeg mig næsten, at jeg var sådan en pige, der bare ku’ sige “Arj, jeg forstår bare sletikke det dér teknik-noget”, ringe til (mandlig, selvfølgelig) computerkyndig og flapre med øjenvipperne. (Men det har jeg bare aldrig haft tålmodighed til!) Ville mit liv være nemmere, hvis jeg kunne det, kan I svare mig på det?

Sidste chance for at give din mening til kende

Skriv et svar

…uden for kommentarfeltet i hvert fald! Blogtjek er forlænget til og med på mandag d. 19/3 kl. 18:00 (dansk tid!) Så har du ikke svaret endnu, så klik på linket ude i højre side og deltag, det er lissom Fakta, det tager kun 5 min. (og det kun hvis der står en idiot klædt ud som papkasse foran i køen og læser stregkoden højt “tynd tynd tyk tynd…”) Ellers går det meget hurtigere, så chop chop, svar nu, gør!

Ironien i moderne teknik

1 svar

Nuomdage kan man jo kommunikere med alt og alle, hvorsomhelst og naarsomhelst. Saa her sidder jeg paa cafe med latte i forstand til DC med udsigt til endeloese ensudseende lave betongrimme kontor/forretningsbygninger og masser af vej naturligvis, det er jo Guds eget land, og Gud ville koere SUV, hvis han skulle transporteres til lands… og her sidder man og venter paa et logon paa MSN der ikke kommer, men hvem logger paa og vil sludre i stedet? MOR. Typisk!

C://format c:

28 svar

Dengang i sidste århundrede, hvor computeren kun talte DOS og filnavne var noget på max 8 karakterer, ja da vidste man sgu hvad man havde med at gøre. De goooode gaaaammmle daaaage [blah blah WordPerfect 3.1 blah Centipede2 og Spaceinvaders blah blah blah Matrixprinter blah blah monokrome skærme blah blah blah].
Min computer er dum, træt, træg og træls, opstart tager 1000 år, en af Politikens elektroniske skod-ordbøger kan ikke afinstalleres uden at tage normalskrifttypen med sig, men åbner gerne og forsøger at initialisere sig selv, når man åbner et andet program… Ingen virusscanninger, cookie- og cacherydninger, defragmenteringer eller oprydninger i registreringsnøgledatabasen har haft nogen synderlig effekt på problemerne, så nu griber jeg til die Endlösung… “Format C:”
Men den slags er skam ikke så lige til på nutidens overidiotsikrede forudinstallerede nymodens maskineri:

  • Man kan godt nok vælge Formater i højreklikmenuen på C:, men det kræver at drevet ikke er i brug [lidt svært, når der er bootet derfra…]
  • En command-promt giver selvfølgelig muligheden for at lave den old-school “Format C:”, men hvem føler sig nuomdage sikker på, at ens genopretwindowsinstallationsdisk ville være brugbar på en helt helt nuket harddisk? Not me! [og hotlinen lukkede i øvrigt kl. 15 i dag].
  • Opkald til erfarne nørder gav ingen bonus i første omgang, da også disse nørder var af den gamle skole, der dybest set mest var til “Format C:”-Endlösungen…
  • Forsøg med medfølgende GeninstallationsCD strandede på at den var idiotsikret nok til at nægte mig at geninstallere Windows fordi den nuværende installation var en nyere udgave end den på CDen “Du er jo tydeligvis dum, lille du: du skal da beholde den nyeste!” “AAARGH, nej den funker ad lort til, og jeg kan godt finde ud af at geninstallere SP2 [WOW!!] igen bagefter, så fuck jeres formynderi!! @&%##&?!#“

Et sidste opkald til endnu en nørdven gav en helt ny tilgangsvinkel: “Læs manualen?” og denne helt nye og uventede løsningsmodel [Tak!] gav tilsyneladende bonus. Boot med geninstallationsdisk i og tryk “F2” – Ahhh alt dette besvær for at finde ud af, der blot skulle trykkes F2 [jeg skylder sgu nørdvennen en Sarah Bernhard!]. Nåmen hele denne smøre blot for at kundgøre, at hvis jeg pludselig er fraværende fra denne alternative parallelverden, er det fordi det ikke virkede alligevel [i så fald kære nørdven: ingen arme, ingen kage!].
Kryds fingrene, for nu bliver der trykket på den store røde knap!