Kategoriarkiv: Glæde

Baby, Let’s go daaancing, like we did before…

Mugison kommer til byen igen. Sidst var det “Mugison 2.0: nu som rockstjerne”-modellen (på tur med Moogieboogie, der er langt mere rock ‘n’ roll end de tidligere plader), det var godt, der var gang i den – og guitar er jo altid godt… (i hvert fald i indie-udgaven, jeg er ikke så meget til pikspiller-guitar, men det blev heldigvis rimeligt umoderne sammen med puddelkrøllerne)

…Men den 16. december er han tilbage i Vega med samme setup som første gang jeg hørte ham; helt solo: Mand + Sampler + Guitar. Superintim stemning og fed fed koncert: En slags musikalt Robert Jakobsen-stunt; lav stor kunst af alt muligt skrot…
Du kan nå det endnu; der er stadig billetter. Kom nu, du vil jo gerne! Måske får vi også denne gang lov til at råbe “Fuck Yeah” i kor, blive samplet og brugt i nummeret?! På den anden side har Mugi nok fundet på noget nyt og sjovere.

Aner du ikke hvem han er? Tjek MySpace, Blip ham, Tjek især albummet “Mugimama is this monkeymusic?”

Inger Christensen – Cikadernes findes, i aften på DR2

I sørgestemningen er der godt nyt: DR2 sender i aften Jytte Rex’ smukke & sjove portrætfilm (som jeg før har fablet om) om Inger Christensen – Cikaderne Findes. Da der er tale om finkultur sendes det naturligvis først kl. 23.25 – men den er værd at vente på. Eller optage, hvis man er til den slags…

Sylversterfeiern

Nytår i Berlin

Året første nytårslykønskninger kom kl. 14, da australieren ringede i festlig nytårsstemning. Siden har vi fået morgenmad til frokost (eller tidlig middag, alt efter definitioner), har fået varme alkoholholdige drikke (til at bekæmpe min forkølelse) og mellemlander nu lige hjemme i den lånte (meget kølige) kunstnerlejlighed i Friedrichhain, inden vi skal ud og se på byen igen.

Mundorgasme: Verdens bedste gin!

Verdens allerbedste drink – som smager, well – det er en ren mundorgasme; simpelthen sublimt:
Verdens bedste gin, nej - verdens bedste alkohol
…plus et skvæt tonic plus et par dråber af barejerens hemmelige ingrediens. Absolut sublimt. Sad og var totalt mundlam (i lighed med min ledsager, som de siger i madanmeldelserne – og ingen af os kan normalt holde kæft i flere minutter ad gangen). Og hver gang vi fik én til faldt vi igen i svime over sublimiteten.
[Denne anbefaling bør dog nok inkludere en advarsel om at overdrevent indtag kan føre til en alvorligt decapaciteret tilstand efterfølgende…]

Tysk er trendyt!

Jeg har haft det på fornemmelsen længe, men nu er det endelig bekræftet: Tysk er blevet tredyt
– og her har det 10. mest talte sprog i verden ellers tilbragt mange års ørkenvandring i de utrendige sprogs ørken, side om side med sprog som norsk og rætoromansk
Men nu er trendyheden efterhånden ikke til at overse:
– Bog set i dag ved navn “Trendy Tyskland” (muligvis af Torben Steno der jo altid har promoveret tysk stolthed).
– Alle de tysknavnede smarte barer, butikker etc. der har spredt sig i hele København (Nævner i flæng: Gefährlich, Zum Biergarten, Straßen, Fünf und so weiter.
– Berlinerfarten, der er taget til i en helt uset grad.
– Tyske låneord (mest i udbrud) er blevet smarte, nicht wahr?
– Politikens boghal – udbad sig på bogmessen forslag til titler, de burde føre på tysk

Det er så sandelig et nyt årtusind for Tyskland [no pun om tusindårsriger…] – for i slutningen af det sidste årtusind var sagen anderledes:
Vi var, siger og skriver, 3 danske studerende det år på Humboldt
Den tyske boghandel i Vester Voldgade drejede nøglen om.
DSB lukkede den direkte togforbindelse til Berlin (og de har stadig ikke fattet, at Hamburg IKKE ligger på vejen til Berlin)

Læs mere om trendy tysk og der er sågar også forsket i den tyske trend.

Valnøddebrød

38 11112008051

Voila!
Lunkent vandhanevand (ja-ja, det bliver jo bagt, så det går nok med bakterievæksten), gammelt gær, lidt kedelig honning fra skabet, lidt olie, salt, kardemomme, en rest fuldkornsmel og så mel. Og hittet: Den pose friske valnøddekerner jeg købte i dag
Der er penslet med den forhåndenværende skummetmælk (hvem har måske æg til pensling på lager?)

Mmmmmmm det smager himmelsk og smagen af friske valnødder er superb!
Jeg testede selvfølgelig først, for det er lige som med chokolademousse: billig, dårlig tysker-chokolade giver mousse, der smager af ersatz-vekao, kvali-vare chokolade med en tårnhøj kakaoprocent giver mousse, der smager af himmerige (selv for ateister)…

Barthelme #2

Bloggen har fået nyt tema, og det er jo uinteressant for de fleste andre mennesker, så lad mig i stedet bruge lejligheden til at reklamere for en af mine yndlingsforfattere, som temaet er opkaldt efter – Donald Barthelme. Nå ok, så tager vi den i den næste post…

Til dem, der alligevel synes det med temaet er interessant: Jeg så dets lækkerhed ovre hos kreative Claus Buhl – og synes det udnyttede 2.0 så dejligt. Temaet er rigtig rigtig lækkert på indersiden: For udseendet skal man jo liiiiiiiiige pille lidt i, når man er mig. Det kan godt være, at jeg ikke vil kaldes tøs(eblogger) og HADER lyserød af et inderligt hjerte, men ikke et tema uden hjerteblodrøde indslag.
Mig: “Kan du ikke lige Hex-koden til blodrød?”
Kollega: “Hvad faen snakker du om?”
Mig: (skuffet over den manglende nørdhed*) “Hmmm, så må jeg jo slå det op” – og minsandten om ikke Wikipedia har en tjekket visuel farvekode-beskrivelse på opslaget “rød”.
* En skuffelse der i øvrigt kun varer til jeg selv har fundet det – tænk hvis man delte kontor med nogen, der kunne hex-farvekoder, men (gætter jeg på ville være tilfældet) ikke så meget andet?!

Når jeg siger at temaet er smukt på indersiden, så er det selvfølgelig fordi det kan redigeres fra bagpanelet (til husbehov), der er dokumentation til (wow, sikke’n fest!), mit BLC-plugin virker uden problemer og når man vil pille lidt mere så er fx CSS-filen er til at forstå; så de røde indslag og “kunne den spalte til venstre ikke være lidt bredere”-ønsket er let opfyldt – og det er jo en skøn forandring.

Reblog this post [with Zemanta]