Kategoriarkiv: Glæde

Tilbage i Blogland… [håndtegn & undskyldninger]

5 svar

Jeg indrømmer blankt; Jeg har totalt forsømt mit virtuelle liv og min bloglæsning [indsæt selv undskyldninger om overarbejde og overvældethed “du har 2738 ulæste indlæg” og Bloglines trælshed…] Men efter jeg fik samlet mine feeds sammen i Google Reader (jeg indså at Lisa havde ret: man kan lige så godt indrømme, at man har solgt sin sjæl til Google og gå linen ud) – og droppet Bloglines (der dog skal roses for den venlige export af links til OPML – portabilitet, dét kan vi li’!), så har jeg fået fulgt lidt op på min bloglæsning igen… Og hjemme i Bloglandgår livet videre som altid; nogen gange godt, nogle gange mindre godt. Nogle er helt holdt op. Nogle er heldigvis begyndt igen andetsteds (ingen afslørende links her, men tak for mails med adresseændring, selv om jeg har været jer utro så længe med livet overlevelse ude i virkeligheden). Nogle har blogget lige så lidt som jeg. Nogle har blogget lige så lidt, men godt som de plejer. Nogle er gået bort fra ord og lader billederne tale i stedet. Nogle blogger ufortrødent med samme energi og skarphed og husflid som altid. Nogle har blogget ude i stedet for hjemme, og de er lige så sjove, som de plejer. Nogle mister aldrig humøret humoren. Masser nævnt og mange glemt, men hey; håndtegn herfra til alle de gamle virtuelle venner – og til de nye, der er dukket op, og til jer jeg har set ude i virkeligheden, men glemt at læse… Blogland – jeg har jo savnet jer, og skal prøve ikke at glemme jer så grusomt igen!

Old School mix tape… nu på USB

4 svar

Savner du muligheden for at lave det klassiske blandede bånd som (slet skjult) kærlighedserklæring til ham/hende du har et crush på, men fortvivler over at (næsten) ingen længere har hverken bånd eller afspiller?
Nu er løsningen her: Lav dit mixede bånd og forær den udkårne dette kasettebånd med indbygget USB-pind.

PS: Jeg modtager gerne mixede bånd!
PPS: Den er set i museumsbix i Melbourne, men den kan fås over nettet.

Opdatering:
Her er en guide til at lave mixede bånd (i en moderne tidsalder), og her wikipedia-opslaget om mix-bånd især afsnittet om æstetik er skønt – og minsandten om ikke der også er en wiki-how-to-guide, hvis man skulle have glemt kunsten at lave et perfekt blandet bånd.

Håndens arbejde

Skriv et svar

Der er noget dejligt tilfredsstillende ved at pakke værktøjet væk og have fikset tingene… [børstende håndbevægelse med rotation i håndleddene] Så er det i orden.
Nu værktøjskassen var fremme, har jeg skruet toiletrulleholderen 1) ordentligt fast i væggen + 2) ordentligt sammen – den har ellers brillieret ved at falde fra hinanden ca. 2 gange om dagen i et par måneder. Derudover var der det egentlige formål: Nyt dæk og slange på mit baghjul (der har henvist mig til den skramlende reservecykel i halvanden uge nu), og en justering af bremserne, nu jeg var i gang – og prøveturen var himmelsk: Stramt på velpumpede dæk, og en uendeligt mere effektiv overførsel af kraft fra pedaler (uden skæv krank) til fremdrift…
I morgen flyver jeg til arbejde!

Frihed i arbejdslivet…

Skriv et svar

Jeg skal aldrig mere:
– piske rundt hver morgen, for at nå at stå i lokale X kl. 8.05 præcis
– løbe hektisk rundt for at finde en kopimaskine, der kan kopiere og ikke har papirstop
– rette opgaver/rapporter i dagevis, men mest søndag nat meget meget sent
– have min dag inddelt i 45 minutters bidder, med 5 minutters “pause” til at pakke sammen og transportere mig selv og bunkerne til lokale Y
– desperat forsøge at foretage transport, PLUS finde en computer og logge ind, og måske sågar nå at svare på én af de 28 mails, der har akkumuleret sig mens man ikke holdt øje…
– ankommet i lokale Y pludselig huske, hvem det var, jeg skulle have nået at ringe til i de samme 5 minutter
– være nødt til at spise mellem 11:30 (hvis ikke man er blevet opholdt af løse spørgsmål til 11.45) og 12:15 (medmindre lokale Z er langt væk)

Det er en luksus at:
– kunne lave det, man er mest oplagt til nu
– kunne udveksle ideer og løse forslag med kolleger (uden at mindst én er nødt til at løbe fem minutter senere, og ingen har tid til at føre det ud i livet)
– selv kunne (være med til at) bestemme hvad éns arbejde skal bestå af
– lave noget jeg synes er sjovt og interessant 90% af tiden i stedet for 30% (har ikke opdaget de sidste 10% endnu, men så er der allerede plads til forbedring!)
– have fri, når jeg har fri …og helt uden dårlig samvittighed over rettearbejde og forberedelse jeg skulle og burde få ordnet
– være et sted, hvor man synes at gode ideer faktisk er en god ting, og at man bare skal gå i krig med at udføre dem (i stedet for vrangvillighed og sylteri)
– have fået en chef, der siger ting som “man skal jo huske, at det bare er et arbejde”
– at føle, at man er hyret for sit hoved, og ikke som et sæt initialer i et skema, der skulle fyldes ud

…Det kan godt være, at jeg skal være 37 timer i nærheden af min pind, og ikke længere har den frihed der ligger i at kunne handle / gå i banken / nå i svømmehallen, mens andre er på arbejde (ikke at jeg har haft det i år – hvornår har I andre tid til at gå på posthuset?) – men hvor er det evigt skønt at kunne slukke for sit arbejde fredag eftermiddag og ikke tænke på det (i hvert fald ikke på den trælse måde) før mandag morgen melder sig.

Fordom smordom!

3 svar

Åh, det er skønt at få prikket til fordommene – tag nu dagens to eksempler:

Fordom #1:
“En buks” i ental – det er da kun homo- eller i hvert fald metroseksuelle herretøjsekspedienter med velplejede negle, der siger den slags.

Elektriker 1 (til Elektiriker 2 +3)
Hvad, hvem af jer to har kommet den her ned i min buks?

Fordom #2:
Revisorer er nogle røvsyge superkonforme typer:

Set på vejen hjem på cykelstien:
Fyr i pæn revisorbuks (jeps, ental er passende om den slags) nysselig revisorskjorte og med revisortaske (med revisorfirmanavn & logo) – der iført iPod kører ræs på tilbagelænet top-smart cruisercykel…

Symmetrisk turistfotografi

Skriv et svar

Hvem vidste at man kunne straekke baglaar med saa fabelagtig en udsigt? Well, ikke saerligt mange i Sydney, at domme efter de (mis)unde(r)lige blikke vi fik faar at ligge saadan.
Men at rejse skal jo vaere en oplevelse ud over, hvad man kan laese om i brochurer og rejseguides, saa…
Operahuset var overraskende brunt i bunden, paa en tysk-60’er-maade, der ikke er smukt – men taettere paa var huset smukt som bare faen, og havende en vis indsigt i bygningskunst kan man kun vaere imponeret over ingeniorkunsten involveret. AbFab!
Resten af Sydney var meget Potsdamer Platz-glas & staal, men med havnefront og laekre overraskelser til at opveje alt det glas & staal. Som fx det labre Art Deco Anzac-memorial – hvor den skoenne bygning alene er nok til at faa en til at graede.


Det er en god dag, jeg har en bred smag….

3 svar

Har fået tilbudt det fantastiske nye job, som jeg var til samtale på i går – og sagt ja!

Har gættet alle 40 film i Christians Filmquiz!

Været på fantastisk sejltur og set på byggeri fra Nordhavnen til Teglholmen – med solskin det meste af vejen.

og jeg skal oven i købet se Dr. House i aften med tøserne – jeg burde næsten opstøve en flaske bubbly til at fejre sådan en dag ;)

Ind i labyrinten

1 svar

K2 & Tim Rushton spiller op til dans i Kanonhallen – det er smukt, svedigt & suverænt

Dans i labyrinten

Grænsen mellem publikum og dansere flyttes hele tiden, forestillingen flyder mellem tableauer og dramaer, lys, dansere & musikere spiller sammen i skøn forening, selv om der ikke forsøges forenet – men måske snarere forgrenet i den labyrint der lukker sig og åbner sig hele tiden. Det er fantastisk – de spiller fra torsdag og det er fantastisk; af sted med sig!

Sprognørdhumor…

5 svar

Sprognørdjokes er lige så nørdede (og usjove for de uindviede) som revisorjokes (hø hø, næh så skal hun vist konteres til afskrivning over 10 år hahahahah) – tillad mig at demonstrere:

Sprognørd #1: …i bagklogskabens ulidelige klare lys, som Kurt Thorsen sagde, det FJOLS!

[selskabet har et meget kort selvransagende intermezzo om øbbede nørdjokes i alle fag, men fortsætter ufortrødent…]

Sprognørd #2: [med påtaget overklasset høvrøvethedsstemme] Ja, han burde da virkelig have vidst, at det stod som adverbium, ikke som adjektiv!

Sprognørd #3: [langt bedre parodi på overklasset kommentar, tænk: Damen med de blå tænder] Ja, min gode lille mand, T’et er skam valgfrit, men et E slipper De ikke afsted med, mwuahahahahah!

3 sprognørder kaster sig storgrinende rundt i sofaerne, mens selskabets eneste ikke-momentant-sindssyge deltager nøjes med at grine af nørdernes latterlighed og ryste på hovedet.

Så er der ordbog, Kurt

3 svar

Serviceoplysning til alle de andre sprognørder og staveplade-glade derude: Gyldendals klassiske røde ordbøger omfavner nu internettet (eller er det omvendt), ordbøgerne går online, og engelskordbøgerne har lagt ud som de første, og der er smagsprøver for de nysgerrige: Se at få det tjekket ud; tilmeld dig nyhedsbrevet og du får tilsendt en kode. Lige som med al god junk, er de første forsøg gratis!

Ideen er jo fantastisk, når man tænker efter; Det fede ved ordbøger [ja, nu bliver det nok en anelse nørdet; lær at leve med det!] er jo ideen om, at ALT står i ordbogen… Men i de trykte ordbøger (og digitaliserede tryk, som fx. ODS) er bogen altid begrænset af, at skulle kunne være i en bog, alt er forkortet og begrænset i en evig afvejning af behov og nødvendighed vs sidetal og kilo.
En ægte netordbog derimod er jo fri af denne begrænsning; endeløse felter i endeløse databaser med krydsreferencer kan brede sig over server efter server, og resultatet er jo enhver sprognørds våde drøm:

Et opslag på Trepidation giver resultater fra 3 forskellige oversættelsesordbøger, mulighed for at se de til 61 resultater i synonymsøgningen, også fra diverse faglige ordbøger (medicinsk etc.), en oversættelse fra Omvendt Ordbog og naturligvis mulighed for at høre ordet læst op at en ægte brite.
Slår man i stedet et substantiv op – hund er altid et dejligt test-ord, så får man oven i hatten ikke mindre end 100 ordforbindelser (som idiomer, udtryk, faste forbindelser og danske sammensætninger); alt over førerhunde, hundesvømning, tømmermændkure, depression, blærerøve, præsteflipper, overpyntethed, angiveri, skodder, rosinbudding, svineheld, diverse flora, sportsmænd, pølsevogne og en fårehund, der behersker flokken med sit blik alene… Hvem sagde, de ikke havde brug for en engelsk ordbog?
I modsætning til retskrivningsordbogen, eller Gyldendals (ikke særligt fede) elektroniske udgaver af deres røde ordbøger er det her ikke en dum papir-tænkt ordbog omsat til et elektronisk format (men med papirets begrænsninger); Næh, alle fundne ord er selvfølgelig links, der leder videre til nye opslag, og har man lyst kan man fortabe sig i en verden af ord. Men er man ikke til den slags ordpjatnørderi og skal man bare bruge en hurtig oversættelse, får man den nemt og overskueligt på den første side. Slet slet ikke spor dårligt gået af et mahogni-forlag ;)

Jeg elsker Dem, Dr. Fleming!

Skriv et svar

Jeg har før erklæret Dem min kjærlighed, men tillad mig at lovprise deres årvågenhed over for mug endnu en gang! Den groteske gurglende lyd og det medfølgende undertryk i kraniets hulninger under indtagelse af væske er allerede forsvundet, ganske som fornemmelsen af helt eksplosivt tryk i kraniekassens øverste del synes fordampet.
Dr. Fleming; af hjertet tak!

Mugi-tastisk flytteweekend

1 svar

Fredag aften blev der malet i lyset af en enlig pære… (som det selvfølgelig lykkedes Morfar at knalde undervejs, men man skal overhovedet ikke klage over den tvangsudskrevne hjælp, så kun taksigelser skal der lyde!)
Lørdag betalte jeg to mænd for at slæbe alle mine jordiske ejendele for mig. Det er voldsomt, så meget jeg ejer, når man sådan stabler det i papkasser… Selv de to hærdede flyttemænd blev næsten sat til dørs af mængden af bogtunge flyttekasser. I mit næste liv skal jeg være minimalist. Men det vil nok kræve, at jeg opgiver min forkærlighed for det skrevne ord?
Da alle papkasserne stod i en gigantisk bunke midt i stuen gik jeg hjemmefra til middag efterfulgt af Mugison på lille Vega. Fremragende koncert! Mugitastisk Monkey-Musik, og meget mere rocket koncert end sidst, hvor han var alene med guitar og laptop.
Og den slags må jo skylles ned, og hvor er det fantastisk at dingle ud af Riesen ved 3-tiden og glæde sig over IKKE at skulle cykle stang-dødsforagtende på tværs af byen, men i stedet blot krydse strassen og være hjemme på 1,5 minut.
Mindre fedt at der så ringede én jeg havde en bogoverdragelsesaftale med kl. 9:23, men da jeg så var vågen, kunne jeg jo lige så godt male færdigt i soveværelset, samle skabet & pakke mit tøj ud af kasserne – så nu er mit soveværelse helt beboet!