Kategoriarkiv: Glæde

Farcen fortsætter

4 svar

Så er endnu en måned snart til ende, og HOV! totalt overraskende og virkelig uventet viser det sig, at den redningsplan, der i sidste måned reddede den joke, de kalder mit nuværende arbejde fra konkursen, måske så alligevel ikke rigtig er på plads og godkendt alligevel… Ergo er der (med mindre der kommer en feberredning, og hvem ved, det er set før) ingen lønudbetaling i morgen, så kører møllen igen; fagforeningerne afleverer påkrav om udbetaling af pengene, der gives frist til onsdag, yada yada, man skal låne til huslejen foreløbig… Same same, but sadly not different.
Jeg troede slet ikke, jeg gad hidse mig op over det længere, mit stille egoistiske håb hælder alligevel mest mod en konkurs og 4-5 måneder med fuld løn via garantifonden til at finde et nyt job. Men det gad jeg alligevel, viste det sig. Da høvdingen (for 38.000. gang) begyndte på den samme floskel-opspændte sang om, at det jo var mest synd for ham, ikke for os (for vi kan jo bare få et andet job) og at intet af det var hans skyld yada yada… Så ramte mit temperament alligevel det røde felt, og han fik i meget udiplomatiske vendinger at vide, at den forklaring GAD vi ikke høre igen.
Overrasket er jeg over at jeg gad, men det er nok også mere års (ikke indestængt! men dog) oparbejdet vrede over at skulle høre på virkelighedsforvrængende fortolkninger af, hvordan alle andre er onde og vil lukke stedet. Tag ansvar og indrøm, at du selv har kørt det i sænk!

Nå, men ophidselsen har lagt sig, jeg krydser (for mig og halvdelen af mine kollegers skyld) fingre for konkursen, mens jeg med hjertet (for den anden halvdel af kollegerne og kunderne i butikken) håber, der kommer en løsning.

Imens glæder jeg mig over, at jeg skal til jobsamtale #2 på mandag, på et job jeg gerne vil have, og oddsene er ikke ringe; 7 til første runde på 2 jobs, så der kan vel højst være 4 i anden runde (eller kun 3 måske?)

Hvis de ikke vil have mig, er det alligevel ikke noget for mig!

3 svar

Der er fordele ved besked i sidste øjeblik! Man har fx ikke tid til at pumpe sine forventninger op så man bliver skuffet.
I dag var jeg til jobsamtale, og blev vældigt positivt overrasket over, hvor interessant jobbet lød. Det gik godt og hvis ikke de vil have mig til anden samtale kan det kun være, fordi de vil have noget, jeg ikke er, så der er ikke noget at klage over. Og der er besked om anden runde allerede i morgen, så der er heller ikke tid til at spilde tid på unødige overvejelser om måske – måske ikke.

Houseathon T minus 2 hours

5 svar

Bevis på at verden ikke er ond og irriterende hele tiden [eller i det mindste er det på den sjove måde?!]:
I aften er der houseathon. Vi skal stene hele 3. sæson af House MD og muligvis råbe “det er ALDRIG Lupus!” af fladskærmen, det vil tiden vise, men festligt bliver det i hvert fald i godt selskab – og her er et fanbillede at varme sig på.

Dr. House

(Så kan doktor Frank godt gå hjem og lægge sig.)

Mmmmm bøger!

2 svar

Har nu tjekket Dublins boghandlere grundigt ud, og kan udnævne Chapters til min favorit, fantastisk udvalg i fiktion, fabelagtige tilbud på de fleste af bøgerne og en udvalgt reol med “kult litteratur”, det er der da stil over! Har således trods de bedste intentioner om at holde mig i skindet* anskaffet mig:

Chuck Palahniuk: Diary (stickerpris kun 4,99 euro i stedet for 15,50) – og det er så ham med Fight Club, hvis ikke navnet ringer en klokke…
Danny King: The Hitman Diaries (igen stickerpris 4,99 i stedet for 12,40)
…og så en sjov guide: The rough guide to Cult Fiction (lidt festligt at se, hvordan de beskriver nogle at alle de absurde forfattere jeg har støvet op rundt omkring og ikke nødvendigvis aner en bjælde om).

og så er der dagens hit:
“Q & A” af Vikas Swarup, som jeg allerede har læst et par kapitler af i Easons boghandel, inden jeg købte den. Boghandleren kunne slet ikke holde sin begejstring tilbage og måtte fortælle mig, hvor god den er, mens han slog den ind på kasseapparatet. Præmissen er fantastisk; Ludfattig indisk 18-årig bliver arresteret for måske at have snydt i den tv-quiz, hvor han har vundet en billion rubler. Hvert kapitel er så del af hans livshistorie (en god røvfuld røverhistorier, som jeg foretrækker det!), der forklarer hvert af Ram Thomas Muhammeds korrekte svar.

*Ankom med 16,1 kilo (efter at have postet mig selv 4,99 kilo, men det er en anden historie) og min næste flybillet er med Easy Jet Ryan Air, der truer med kun at acceptere 15 kg bagage, så gæt hvem der har en af de tunge firkantede håndbagager i morgen?)

Random London

1 svar

Det kan godt vaere, at jeg får lidt dårlig samvittighed over min manglende “rigtige turisten-omkring” i London, men på den anden side, så er overraskelser jo også sjove, og nu rejser jeg jo altid for at opleve noget mere uplanlagt liv, ikke for at se Buckingham Palace eller museet for indfødt kunst fra kolonierne (medmindre trangen dertil pludselig skulle komme over mig), så lad mig i stedet opsummere Londons overraskelser i tilfaeldig orden…

Boghandler, boghandler, boghandler, Blackwells, Foyles, Borders, Murder One, den lillebitte brugtbogsforhandler på det naeste hjørne, Waterstones (de er altid federe end jeg huskede dem, og bare SÅ meget mere sexede end Arnold-Bog og Ide… Propfulde som de er af bøger fulde af røverhistorier til utroligt rimelige priser, og så falder der også altid en pamflet med Cockney Rhyming Slang (denne gang med alle de sjofle udtryk) eller noget andet fornøjeligt med ned i min kurv).

Pigesex – eller well, tilbud derom. Det ene sågar med noget seriøs gramsning på forhånd [og jeg spørger igen, hvad er det, der er så fascinerende ved bryster? Jeg forstår det ikke helt?]

Veninden, jeg har mistet kontakten med de sidste 2 år (pga. vores begges dårligt ukoordinerede flytten mellem lande) og 4 og en halv times uafbrudt snak, som var det i går, vi sås – Jeg har savnet hende, og det gør mig så overmåde glad at have fundet hende igen og have den samme fortrolighed som for 10 år siden, da vi (også dengang) prøvede at finde ud af vores liv over gin og tonic i mit køkken i Berlin.

“Dinner and a show”, nåja til søndagsmatinéen er det så frokost og show på forbooket kombo-billet, det sidste jeg havde regnet med fra min gode ven – den selvsamme som sammen med sin kaereste (også en mand, så de kan drikke igennem) har lokket mig med på en 3-dages turné mellem Londons barer, restauranter og klubber – hvadsomhelst med en alkoholbevilling og en smule stil [det sidste dog ikke et krav senere på natten] – men altså med indlagt ARTE-lignende teater+dineren [Stomp i øvrigt].

Pludselig alvorlighed… om ordblindhed og DAMP som forklaring på mangende fokus, og til tider pisse-irriterende-hed, fra ham der ellers aldrig er alvorlig.

At sove ved siden af en skildpadde, der bor i et oppusteligt børnebadebassin midt på stuegulvet for tiden.

Åh ja, jeg når nok ikke så mange museer denne gang heller, men hvad faen – tilvaerelsens (til tider liderlige) tilfaeldighed (for nu at mock-parafrasere Kundera) har jo sin egen charme, og jeg kimser ikke.

Døden i Venedig

5 svar

Jeg har set Venedig (Og med en let fortolkning af Lone Kellermansk karakter, så er den lige til at dø over!). Den er smuk smuk smuk og jeg er fascineret af byens umulighed, som også er den ukuelige charme: Byen står i vand til knæene. Og det er den ret kold over [nå? og så?]. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig de friske italienoer, der har givet den gas:
A: Hvaa’ jeg tænkte på; ku det ikke være en fed ide at banke no’en pæle ned i det dér mudder og så bygge en fantastisk by af store sten ovenpå?
B: Kanon idé! Det gør vi!
(relativt kort tid efter…)
A: Hmmm pis, det synker og der er vand i stueetagen allerede…
B: No problemo, vi knalder bare no’en flere pæle under i den ene ende, så går det fino!
A: Nåja, 10-4 den er i vinkel!
(nogle hundereder år senere…)
A: Pis, det synker stadig, og vi har badebroer på Marcuspladsen i højvande!
B: No problemo, vi bygger bare en superhightech skumfidus, der puster sig selv op, når det bliver højvande, så er den detalje klaret!
A: Nå ja, godt tænkt.
A: Hvor længe tager det?
B: Mjah, det bliver kun en lille bitte smule mere forsinket end den dér metro vi sku’ bygge i København.
A: Kanon!

Det var nu lavvande, mens jeg var der; fra vandbusserne kunne man se, at alle husene havde mindst 2 trappetrin over vandet, der voksede vandplanter på, og der var ingen badebroer på pladsen. Der lugtede heller ikke udpræget råddent i byen, så det har nok været tørt længe.
IMG_6379
Mosaikkerne på gulvet i Markuskirken var forrygende (og håndværkerdatteren kunne slet ikke komme sig over dem, jeg var nødt til at røre også…) Fine mønstre af udhuggede sten i præcise størrelser, og naturligvis i forskellige mønstre passet ind i hinanden. Billedet yder dem slet ikke retfærdighed, men det var så godt det kunne blive uden stativ taget i et hul mellem turisterne med en bænk til støtte (der er ikke meget lys i gamle kirker). Skatkammeret var også fantastisk; Minimale perfekt udførte emalie-medallioner med apostle med tydelige ansigtsudtryk, svulstige drikkebægre skåret af enorme opaler med sølvarbejde og ædelsten til pynt… Kunstnerisk udført omkring år 950 (det kulturelle højdepunkt på de hjemlige mudderbanker på samme tid var plyndren & hærgen på fluesvampsudtræk, mestendels iført dyrehuder.)
For snart mange år siden så jeg Viscontis Døden i Venedig og den rullede over min indre skærm hele tiden mens jeg var der; Den døende kunstner der med smeltende makeup løber forvildet rundt i Venedigs gyder efter sin fantasi om den blonde yngling… Byens gyder og kringelkroge kaldte scenariet lyslevende frem (med indslag fra Rødt Chok også). Og så overraskede byens beboere såvel som gæster ved at være venlige og rare, trods varmen og horderne af turister.

Tag til Venedig og dø over: Skønheden, sporene efter dogernes afsindige rigdom, naturen der æder kulturen, den filmiske mareridtslabyrint og drømmen om den umulige by, der ikke lader sig knægte af trivialiteter som vandstand. Dekadencen i det smukke forfald!

Endnu ufordøjede oplevelser eller 8 dage offline

4 svar

Godt nok i angst for at lyde som Carsten Jensens bogtitler (Vig bort Satan!) må jeg vist kaste en håndfuld “jeg har set”-sætninger ud.

Jeg har indtil denne stund været offline (kold tyrker-style) i samfulde 8 dage. Vi snakker intet internet, ingen e-mail, ingen nyheder overhovedet (bortset fra et bort resume af det tyrkiske valg, eftersom en tyrkiske ven havde været på internetcafe og tjekke verdenssituationen).

Jeg har været til venindens italiensk-danske bryllup, med 2 sæt traditioner i fuld udfoldelse, ca. 8-9 lækre lækre italienske retter, brudgommen på guitar, grædende talere og alt hvad der skal til. Der er sgu stil over et bryllup, der starter i det stiveste puds (høj hat, slæb og den slags i den bagende hede) og ender i klipklappere med dans til Nirvana. – Åh ja, og i øvrigt var der kun pedaltoilet! [Den slags er overraskende nemt, når man er til sommerbryllup i kjoler uden strømper og den slags besværligheder].

Dagen derpå viste den ægte italienske stemning sig; brudgommens forældre havde inviteret til afslappet italiensk aften: maden var supersimpel, men himmelsk. Tre mand på strengeinstrumenter spillede italienske klassikere, total kitsch! Men det var det jo så ikke, det var jo helt helt ægte, og italienerne sang smukt med på VOL-A-re eh eh, CAN-TA-re eh eh eh eh, Brudgommen gav O Sole Mio en tur og sådan blev det ved.

Fra den lille pensione på bjerget og (vist ulovlig) grillfest under oliventræerne har jeg kigget på mælkevejen og lysene der tændes i Verona.

Jeg har været i Gardaland [Tivoli, nu med udsigt over Gardasøen] og køre i indtil flere rutchebaner med loops, i selskab med 2 søde og kvikke mennesker, der er så store både på den ene og den anden led, at de ikke fysisk kunne køre med i de fleste af forlystelserne, ikke fordi de var for tunge (det kunne ingeniørkunsten godt holde til), men fordi de var for store til at kunne spændes fast. Ikke særligt sjovt at opleve folk være handicappet på den måde af deres egen krop og næsten tage det alt for pænt.

Jeg har læst et par bøger: Paul Austers Oracle Night, Bill Brysons The Mother Tongue og et par essays af Calvino om hvorfor man bør læse klassikerne.

Jeg har set Venedig, som er så ypperligt fantastisk at den kræver sin egen post, men lad mig starte med at sige, at mosaikkerne på gulvet i Markuskirken alene var turen værd.

Jeg har været på Biennale og tilmed investeret i en lyserød bog på 2 kilo – “kataloget” over Sophie Calle’s fantatiske udstilling “Pas på dig selv” – slutsentensen i den email, hvor X slog op med hende, som hun efterfølgende har ladet 107 professionelle kvinder analysere, dechifrere, danse, synge, klovne, oversætte osv.

Og oveni hatten har jeg været sammen med en hel masse mennesker – nogle fremmede, nogle bekendte, nogle velkendte omend kun af omtale [sjovt at se de dele af den nærmeste venindes familie, som jeg har hørt om i årevis] og selvfølgelig de gode venner.

Det føles som om jeg har været væk i mindst 3 uger, ikke 8 dage – og da vi landede i CPH og amerikaneren ved siden af spurgte “om vi var i en anden tidszone, end da vi lettede” kunne jeg i et helt minut faktisk ikke huske, hvor jeg lige var fløjet fra. Mit hoved ikke helt kan følge med…

Kampen med den månedlige bog-tsunami af bøger man har købt og bøger man har tænkt på at læse…

1 svar

Har læst Nick Hornbys essays fra et bogtidsskrift, hvor han i følge undertitlen kæmper med bøgerne:
A hilarious and true account og one mans struggle with the monthly tide of books he’s bought and the books he’s been meaning to read.
The Polysyllabic Spree er titlen, og den er fantastisk:

Hvert essay starter med månedens liste over købte hhv. læste bøger, hvilket jo ikke behøver være (og ofte ikke er) nogen sammenfaldende liste! Der er selvfølgelig nogen, der har gidet lægge disse lister på wikipedia, så du kan selv e, hvad han har læst. Jeg elsker at vi ordensnørder har fået et sted at gøre af al vores ordenssans, på wikipedia kan vi endelig få ordnet HELE (den pisirriterende kaotiske) verden i nysselige leksikonopslag med krydsreferencer – så bliver der endelig genoprettet orden i universet, og det fylder ikke en gang på bogreolens hylder, hvor meget mere lækkert og ordentligt kan det blive?
Nåmen tilbage til bogen; Den er ikke bare klog og interessant, den er også uhøjtidelig [kan man forvente andet fra manden bag nede-på-jorden-sjove bøger som Fever Pitch [kan anbefales alle, både dem der elsker fodbold og dem, der ikke fatter mænds besættelse af fodbold], High Fidelity osv. Nu jeg tænker nærmere over det, så handler de fleste af hans bøger om folk der er besatte af et eller andet projekt (og uventet bliver udfordret på deres altoverskyggende projekt).
– Kan man virkelig elske andet end Arsenal? (og alligevel stadig elske Arsenal?)
– Ansvar for ALT Vs Intet [de to hovedpersoner i About a boy]
– Arj, det er jo MIG der er den gode, jeg er jo LÆGE, du kan da ikke være den gode, altså!
Nå, nu ikke lade sig gribe af analysetrangen… Lad det blot være sagt, at The Polysyllabic Spree er en tilsyneladende skamløs blotlæggelse af en læser og bogkøbers sære drift mod bøgerne. For en bogkøber er den sært befriende. Her er én der frivilligt indrømmer, at han køber bøger, han nok aldrig får læst, nogle gange bliver overrasket over at få læst dem alligevel og går fuldstændig uglorificerende til opgaven, der er praktiske bemærkninger om at glemte klassikere nogle gange er lykkeligt glemt, fordi de er uudholdeligt kedelige, eller om fordelen ved Salingers (også i praksis) smalle forfatterskab: The realization that you could polish off a major author’s entire oeuvre in less than a week was definitely part of the appeal – you won’t catch Dickens being pushed around like that.
…og ud over genkendelsens glæde, hvis man selv er en læser [eller skal vi blot kalde det bogkøber?!], så er manden jo (skulle jeg ikke have fået nævnt det allerede) sjov – jeg lå og grinede højtlydt i min stockholmske hotelseng og måtte ustandselig læse passager højt for veninden, der ellers prøvede at sove…

Vejrudsigt

2 svar

I aften ved midnat holder regnen op. Søndag og tirsdag bliver tørre dage, så regner det af onsdag og bliver tørt resten af ugen med enkelte lette natlige byger til at lægge støvet og fortynde pispytterne.
(gæt hvis Roskilde Festival-tjans der starter ved midnat?)