Kategoriarkiv: Hørt, læst & set

Du er syg, men desværre ved vi ikke, hvad det hedder på latin…

Jeg er også blevet grebet af sportsgrenen “sjov med digital signatur”… Tilsyneladende har jeg kun været i kontakt med det danske hospitalsvæsen 5 gange siden 1977… Men mærkeligt nok lyder hele 2 af diagnoserne, som om de ikke lige vidste hvad det hed på lægelatin:
Hvad er der galt med dig? Se selv på sundhed.dk
Se Joakims meget sjovere diagnose her.

Vil man have mere sjov med digital signatur, så er der jo andre steder at logge ind. Studielaan.dk er som regel ikke så morsomt, men jeg kan anbefale ATP, Eftersom alle landets arbejdsgivere skal indbetale ATP-bidrag, så kan man ved at logge ind der på en komplet liste over alle de arbejdssteder, man nogen sinde her arbejdet… [med mindre der altså var tale om sort arbejde] Personligt fandt jeg flere arbejdssteder, som jeg havde glemt – eller måske fortrængt? [Skal man skrive CV, er det også handigt, eftersom de har alle årstallene]

En selvrefererende sætning. En til!

Apropos en kommentar jeg lagde hos LasseR: En af de bøger jeg har moret mig mest over nørderiet i er Douglas R. Hofstadters “Metamagiske temaer” (engelsk udgave). Der er bl.a. en hel selvreferende historie, titlen er: “Dette er historiens titel, som optræder flere gange i løbet af historien” og så er der bare det almindelige nørderi, som “denne sætning lider af for tidlig!!! tegnafgang…
Er man til sprogligt nørderi, kan den varmt anbefales.

The truth about “happening Reykjavik”

Reykjavik is very happening – every friday night. Saturday night is (to quote 101, the book) just a desperate attempt to relive friday night…
The rest of the time it is full of people desperately trying to kill time, waiting for friday night to come round again.
The book “101 Reykjavik” is actually rather depressing when you’re seing the useless hanging out (and/or doing it) on a daily basis. But if you’re not in Reykjavik, by all means read it!

South Park prequel musical…

Der er filmfestival i Island, og jeg har set “Napoleon Dynamite” – navnet på den mest kiksede high school knægt nogen sinde set, med en endnu mere kikset bror og deres lige så kiksede onkel… Den var – de to skuespiller-studerende på hver side af mig brækkede sig af grin, så sjov synes jeg ikke den var hele tiden…

Men rigtigt sjovt var det at se “Cannibal! The Musical” som er lavet af Trey Parker & Matt Stone, mere kendte for deres senere succes South Park. Filmen er med rigtige skuespillere, det er en western-musical om en farefuld færd – og hvordan nogle spiser nogle andre, mødet med en indianerstamme (der (også i filmens historie) er Japanere forklædt som indianere), hovedpersonens kærlighed til hans hest og dom til hængning ved solopgang for at have spist de andre (Helten er naturligvis uskyldig). Og det hele foregår med sang og musik – hvor teksterne (lige som i South Park) er uventet brutale i forhold til konteksten. Heltinden der synger om den anden side af hende – sødt smukt poetisk indtil omkvædet; “If I wasn’t such a bitch”…

Filmens tema (der gerne synges af vor helt, spillet af Trey Parker)
The sky is blue and all the leaves are green.
The sun’s as warm as a baked potato.
I think I know precisely what I mean,
When I say it’s a shpadoinkle day.

Hvad rapmusik egentlig handler om…

I hvert fald den amerikanske selvpromoverende slags (den danske er en helt anden historie):

Lyrics:

First things first, I poppa, freaks all the honeys

Dummies – playboy bunnies, those wantin’ money

Those the ones I like ‘cause they don’t get nathan’

But penetration, unless it smells like sanitation

Garbage, I turn like doorknobs

Heart throb, never, black and ugly as ever

However, I stay coochied down to the socks

Rings and watch filled with rocks

TRANSLATION:

As a general rule, I perform deviant sexual acts with women of all kinds, including but not limited to those with limited intellect, nude magazine models, and prostitutes. I particularly enjoy sexual encounters with the latter group as they are generally disappointed in the fact that they only receive penile intercourse and nothing more, unless of course, they douche on a consistent basis. Although I am extremely unattractive, I am able to engage in these types of sexual acts with some regularity. Perhaps my sexuality is somehow related to my fancy and expensive jewelry.


Resten af den fornemme oversættelse af Notorius B.I.G.s smukke lyrik findes her.

Så har alting alligevel en ende?!

Stumble har i bedste Douglas Adams-stil bragt mig til The End of the Internet.
Den ville jeg godt have lavet!
Konceptet er næsten bedre end usandsynlighedsgeneratoren, men derfor skal man nu ikke glemme altid at rejse med at håndklæde. [Fatter du minus, så vær ikke bekymret, det er mig, der er nørden, ikke dig]
Jeg er sikker på, at man kan købe håndklædet et sted på internettet – men det her er sjovere.

Hvad var det lige for en knap igen?

Der var engang, hvor jeg måtte forklare min mor, hvordan man tænder for computeren [men sidenhen er hun blevet lidt af en haj – det hjælper på computerfærdighederne at man flytter langt væk – så fik hun ADSL og nu kan hun både skype & bruge messenger]

Nordmændene har tænkt tanken til ende, om hvordan vi i vores alderdom må fortsætte den pædagogiske indsats med at forklare oldebørnene, hvor man tænder for bogen

Marianne stikker dem én med håndtasken

Blev gjort opmærksom på de radikales valgvideo med Bertel-citater i dag (havde ikke set den i mit nordatlanske eksil): http://www.radikale.dk (film “dem og os”)
Det reddede min dag på en dag med traurige prognoser (og ligeså traurigt resultat).

– og at de skulle være gået over stregen er da noget bræk; Det er Danmarks integrationsminister (og dermed regeringen & ikke mindst dens klamme bagland) der er laaangt over stregen, og har været det længe!
Det er da på tide, at der er nogen, der påpeger, hvordan Danmarks repræsentanter taler om dele af den befolkning, de repræsenterer – og at deres menneskesyn så ikke er kønt i nærbillede… Ja, det vidste de fleste af os jo godt i forvejen!

Valgaften med Leonard Cohen…

Ville egentlig for at se hvordan det gik med valget… Men resultatet så ud til at blive fire forbandede år mere med Pia K & Bjørnebanditten Anders [sammenlign selv hans kæbeparti med bjørnebandens prikkede kæber!]

Så jeg slog i stedet over på DR2, hvor der var genudsendelse af en temaaften om Leonard Cohen – Det var fantastisk [ud over at Leonard altid er fantastisk] – de viste bl.a. det ret mærkelige talkshow med Jarlen, som jeg tidligere kun har set klip fra (med Leonard, der mixer drinks “Red needles”):

I 1992 medvirkede Leonard Cohen i et af Jarl Friis-Mikkelsens talkshow. I denne forkortede version oplever vi en afslappet, humoristisk og klog sanger, der bl.a. mixer drinks, giver gode råd om kærlighed og det at blive ældre. Vi får også et gensyn med Steen Jørgensen og C.V. Jørgensen og deres fortolkning af Cohen-sangen “Seems So Long Ago, Nancy”.

Steen Jørgensen og resten af Sort sol var meget unge og spillede akustisk. Leonard var ganske jovial og forsøgte at afmontere sin egen kunstner-aura, men fik alligevel flettet sætninger som “I write to murder the selves, that whispers untruths to me” ind i en meget casual samtale med Jarl F… Ta’ den på din hawaii-skjorte!