Kategoriarkiv: Hørt, læst & set

Læsningen og ikke-læsningens hemmelighed

2 svar

Det slår mig, at jeg læser flere og flere bøger om, (ikke) at læse bøger, i stedet for at læse bøger. Er det en kærlighed til læsningens ontologi (eller lyder læsningens metafysik mere sexet?), eller er jeg bare blevet læseundviger, der læser bøger om at læse bøger?
[Hvilket i øvrigt falder ind i trenden med at læse bøger om at rydde op (og dermed blive lykkelig/opnå indre fred og verdensherredømmet) frem for bare at rydde op]

Bare et umiddelbart erindret udvalg i genren:

Sidste sommers læsning (meget passende læst med udsigt over Verona) Italo Calvinos Why read the classics – et forsvar for klassiker-læsning, men i sidste ende (for os læseundvigere) endnu en måde at læse om, i stedet for at læse klassikerne.

Så var der Nick Hornbys essays The Polysyllabic Spree, som jeg læste i Stockhom. En skamløs blotlæggelse af en læser og bogkøbers sære drift mod bøgerne. Lakoniske sandheder om at glemte klassikere nogle gange er lykkeligt glemt fordi de er røvsyge, eller om fordelen ved Salingers (også i praksis) smalle forfatterskab, så man kan tyre et helt forfatterskab igennem på under en uge.

En klassiker i læser/læsningsreflektion-genren er Umberto Ecos fantastiske (og som altid, når Eco er i essay-hjørnet; morsomme) essays Six walks in the fictional Woods – blandt andet om hvordan lange handlingspauser i ridderromaner, fx i form af beskrivelser af våben og rustninger side op og side ned – under alle omstædigheder fungerer som pause, for selv når den utålmodige læser springer beskrivelserne over, interpolerer læseren selv den tiltænkte pause… – okay, man skulle nok have været der, det er sjovere i Ecos udlægning!

Opslagsværket 1000 books you must read before you die, som jeg slæbte hjem fra NY, falder selvfølgelig også åbenlyst inden for meta-læsnings-genren.

I dag har jeg så hjembragt en fransk sag om… Ja, titlen taler for sig selv: How to talk about books you haven’t read af Pierre Bayard, som jeg glæder mig til at ikke-læse.

Jeg har altid været en stor læser af metafiktion, men nu synes det at have nået et meta-meta-niveau, hvor jeg er gået over til meta-læsning?
Er det sædernes forfald og litteraturens død, eller den moderne læsers vilkår og ord-på-papir-branchens svar på snack culture, som Wired døbte det i et tema?

Onde onde Christian!

23 svar

Så er søndagens samvittighedsfulde forberedelse ødelagt: Der er ny filmquiz… Trods en spoleret arbejdsaften mangler jeg 28 film, og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kan komme på nummer 1, som jeg er sikker på, at jeg kender. Hvis jeg har ret er dialogen efter de to mænd er flygtet/faldet/jaget ud af vinduet på det store hotel noget i stil med:

1: Hvordan vidste du, at der var en pool her?
2: Det gjorde jeg heller ikke…

Ok, nu nede på at mangle 21 film efter nogle friske gæt – men #1 og #23 (noget italiensk fra 1962…) er da totalt irriterende!

Sprognørdhumor…

5 svar

Sprognørdjokes er lige så nørdede (og usjove for de uindviede) som revisorjokes (hø hø, næh så skal hun vist konteres til afskrivning over 10 år hahahahah) – tillad mig at demonstrere:

Sprognørd #1: …i bagklogskabens ulidelige klare lys, som Kurt Thorsen sagde, det FJOLS!

[selskabet har et meget kort selvransagende intermezzo om øbbede nørdjokes i alle fag, men fortsætter ufortrødent…]

Sprognørd #2: [med påtaget overklasset høvrøvethedsstemme] Ja, han burde da virkelig have vidst, at det stod som adverbium, ikke som adjektiv!

Sprognørd #3: [langt bedre parodi på overklasset kommentar, tænk: Damen med de blå tænder] Ja, min gode lille mand, T’et er skam valgfrit, men et E slipper De ikke afsted med, mwuahahahahah!

3 sprognørder kaster sig storgrinende rundt i sofaerne, mens selskabets eneste ikke-momentant-sindssyge deltager nøjes med at grine af nørdernes latterlighed og ryste på hovedet.

Storblomstret 70’er-fest

4 svar

Var der i tv her til aften – er jo flyttet ind i opgang med indlagt søndagshygge inkl. tv og blomme i madeira – og det er jo skønt!
Album ser godt ud indtil videre… og det er smukt gået, at der tilsyneladende er det helt rigtige filter på kameraerne, så billederne lige får et tint over i det rød-brune, præcis sådan som billederne i vore familiealbums fra 70’erne har fået det med tiden. [Fik selv et chok, dengang jeg scannede billedet af min første skoledag (med rød skoletaske foran grøn hæk) ind og gav det et klik på “ret magisk op på farverne”-knappen – for at opdage, at hækken rent faktisk var grøn også dengang i 70’erne, det var bare Kodak-kvaliteten, der ikke helt holdt til tidens tand]
Første skoledag

En tehætte til bagværk?

8 svar

Det var noget af stof, og min første tanke ved ordet “hvede” (hvis ikke jeg lige bager), er sådan nogen lækre varme hveder, man spiser aftenen før Store Hvededag, så umiddelbart var jeg ude i noget med en slags tehætte til bagværk, men det skulle vise sig at være noget helt andet… En øko-varmepude, det lyder da lækkert. Og lækre er billederne også.
Jeg pønser på deltage i Operation Påskeglad og finde en måde at bestikke Liselotte til at få Stine til at sende mig én til at varme min påske. På den anden side tvivler jeg på Liselottes bestikkelighed [medmindre måske man syr hende noget lækkert??], så eftersom jeg jo både kan bage & sy [selv om jeg aldrig har tænkt på at kombinere de to ting!], er det måske alligevel nemmere bare at komme i gang selv?

* Hov, ser lige at det slet ikke er Liselotte, men Prelsborg, der bestyrer påskeglæden i år, så holder bestikkelsesplanen jo slet ikke…

En Forudsigelig Dal & en rotte i køkkenet…

Skriv et svar

Oscarfilmindhentningsheatet har bragt mig In the Valley of Elah, en film, der sikkert vil blive opfattet som “kontroversiel” i USA, men absolut ikke er det… Og gad vide, hvorfor Tommy Lee Jones er oscarnomineret for den? Det må være fordi, det er sådan en fin ukontroversiel “kontroversiel” film, som akademiet gerne belønner skuespilspræstationer i – måske udvise venstreorienteret protest på den ynkelige måde, som er den eneste Hollywood tør?
Så var Ratatouille sjovere på alle mulige måder – Pixar som det plejer at være; sjovt, underholdende, flot & med kun semi-irriterende moralsk pointe, som altid skåret ud, så vi er sikre på, at alle kan følge med. Det er festligt og sjovt mens man ser den, dagen efter er det næsten glemt.

Oscar-ræs: Charlie Wilsons War & Juno

1 svar

Projekt “se de nominerede film” fortsætter. I aften skal der ses “In the Valley of Elah”, i forgårs fik jeg set “Charlie Wilsons War” – ganske underholdende, omend meget Hollywoodet sag, men historiens absurditet og Philip Seymour Hoffmans lækkerhed (på den grimme måde – som altid) opvejer den forudsigelige slutmorale og Tom Hanks’s ulidelige “charme” (på den ucharmerende måde), så alt i alt ikke så ringe. Og så er der lidt 70’er grimhed med i købet, lækkert!

I går så jeg Juno; Den er brandgod & fuld af tør tør humor fra gravid 16-årig:
Vanessa: Your parents are probably wondering where you are.
Juno MacGuff: Nah… I mean, I’m already pregnant, so what other kind of shenanigans could I get into?
(flere sjove citater)
Det er klassisk indie-americana i solid aftapning, man undrer sig næsten over at Buscemi ikke er med, men det er nu ikke fordi han mangler, super pic!

33 film på 12 dage?

4 svar

Har lige tjekket Oscarnomineringerne og researchet mulighederne for at nå at se alle de nominerede film, jeg mangler at se inden oscarshowet… Jeg håbede at mængden af film, der endnu ikke har fået premiere i Danmark kunne skære listen lidt ned, men ak… det hjælper ikke meget, de tider er forbi, hvor andet end Lynch-film og sidste øjebliks “Bedste Film”-kandidater kom til landet med halve års forsinkelse, antallet af usete film er på den forkerte side af 30, og med 12 dage at løbe på, er det et noget hårdt program.

Hvis vi starter med dem, der er nomineret tungt i Bedste film / Instruktion / Manuskript-kategorierne:
Dykkerklokken og sommerfuglen – Den går endnu i Grand.
There Will Be Blood – Premiere 22. februar, det kan lige nås, og det er en Paul Thomas Anderson.
Atonement – Premiere 22. februar, det bliver en travl weekend!
Juno – Premiere 29. februar, skulle være gået til gratis forpremiere i søndags!
No Country for Old Men – Coen-brødrenes nyeste, premiere 7. februar, men den vises som optakt til Oscar Night i Imperial, så det kan lade sig gøre, hvis man går i byen og ser oscarshow.
Michael Clayton 7 nomineringer, men ikke dvd-premiere før 11. marts (Svært at nå, nu min tidskapsel er på værksted)

Dem, jeg ikke har fået set, men som kan nås endnu:
Sweeney Todd
3:10 to Yuma
American Gangster (Empire Bio har dem alle 3)
Charlie Wilsons War (Falkoner/Metropol)
Eastern Promises (kræver en tur i Palads)
Herunder de animerede: Persepolis (går i Vester Vov Vov), Ratatouille (er på DVD), Surf’s Up (går endnu, men i Palads).
In the Valley of Elah – der ser ud til at være en for-premiere eller noget 19/2 i Dagmar, så i teorien er det muligt…

De få oscarkandidater, jeg har set:
Gone Baby Gone
The Bourne Ultimatum
Pirates… Worlds End (tror i hvert fald nok at det var den jeg så på niecens sofa julenat…)
(Sådan går det, når man spilder sin biograftid med australsk musical, Benicio Del Toro og andre u-oscar-agtige film)

Og dem, der (heldigvis?) må vente:
The assissination of Jesse James… (Sidste dag i dag i Skibby Kino!)
Elizabeth – The Golden Age (Aalborg, Aalestrup, Århus & Solrød Bio – og dvd’en først 18. marts)
I’m not there (Aalborg, Århus og Klovborg Kino!), Into the wild (29. feb.), La Vie en Rose (La Môme) (13. apr.) Across the Universe, The Savages, Away From Her (de sidste to er også nomineret for manuskripter), og endelig: Lars and the Real Girl (Lars køber Lolitadukke og introducerer hende som sin kæreste – den bliver sjov!)

Og dem, jeg ikke får set:
Norbit (Eddie Murphy, der forsøger at score Eddie Murphy med make up, nej tak)
The Golden Compass (Lord of the Bears, nu med guldkrummelurer, så der også er lidt pænt til pigerne – Animerede dyr lader mig kold, jeg er stolt af at høre til de udvalgte få, der aldrig har set Jurassic Park)
The Kite Runner (hader den eeeepiske amerikanske voice-over på traileren, og det hjælper nok ikke, at jeg på et tidspunkt har set bogen beskrevet som feel-good-chick-lit, nu også for mænd)
Transformers (animeret robotkrig? Hmm måske, men ikke under det givne tidspres!)

Sådan dér! Så blev 33 film reduceret til 12 film, det er jo kun én om dagen i gennemsnit – og snyder jeg og gemmer de animerede ser planen jo næsten realistisk ud! Godt, skal du med i biografen??

Mugi-tastisk flytteweekend

1 svar

Fredag aften blev der malet i lyset af en enlig pære… (som det selvfølgelig lykkedes Morfar at knalde undervejs, men man skal overhovedet ikke klage over den tvangsudskrevne hjælp, så kun taksigelser skal der lyde!)
Lørdag betalte jeg to mænd for at slæbe alle mine jordiske ejendele for mig. Det er voldsomt, så meget jeg ejer, når man sådan stabler det i papkasser… Selv de to hærdede flyttemænd blev næsten sat til dørs af mængden af bogtunge flyttekasser. I mit næste liv skal jeg være minimalist. Men det vil nok kræve, at jeg opgiver min forkærlighed for det skrevne ord?
Da alle papkasserne stod i en gigantisk bunke midt i stuen gik jeg hjemmefra til middag efterfulgt af Mugison på lille Vega. Fremragende koncert! Mugitastisk Monkey-Musik, og meget mere rocket koncert end sidst, hvor han var alene med guitar og laptop.
Og den slags må jo skylles ned, og hvor er det fantastisk at dingle ud af Riesen ved 3-tiden og glæde sig over IKKE at skulle cykle stang-dødsforagtende på tværs af byen, men i stedet blot krydse strassen og være hjemme på 1,5 minut.
Mindre fedt at der så ringede én jeg havde en bogoverdragelsesaftale med kl. 9:23, men da jeg så var vågen, kunne jeg jo lige så godt male færdigt i soveværelset, samle skabet & pakke mit tøj ud af kasserne – så nu er mit soveværelse helt beboet!

Tyren Benny

Skriv et svar

…har lige set “Things we lost in the fire” og den er fantastisk fin. Halle & Benicio spiller røven ud af bukserne, især Benicio er fremragende… som altid – så tillad mig lige at påpege, at han er månedens stjerne i filmhuset, så der er stadig mulighed for at få set ham i en bunke gode film, hvor han blærer sig med evnen til at spille de andre af banen med det ene øjenbryn, eller en trækning i en mundvig. Se at komme af sted!
(…og nej det er ikke bare fordi jeg har en svaghed for tall, dark & dangerous-typerne.)

Rejselysten!

Skriv et svar

Lyder sgu egentlig lidt frækt ikke? Lysten efter at rejse, mmmmm… [der toner godt nok noget ikke så lysten underlægningsmusik frem på det indre lydspor, men lad nu opankringen ved Jyllands kyst ligge for nu], tilbage til rejseliderligheden?!
Freshmaker skrev noget om udlængsel, det fik mig til at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om den der rejselyst?!
Udlængsel er jo godt! Jeg lyder sikkert som en nar ind i mellem, når jeg ikke kan huske hvor jeg har fået objekt X / set Y / hørt om Z, men geografien er jo underordnet – det interessante er jo den nye inspiration, visuelle & kulturelle spark i røven med jævnlige intervaller, så man ikke glemmer at leve og begraver sig i almindeligheder & faste forventninger om at tingene er sådan som de altid har været fordi sådan skal det jo være og blah blah og det er også for besværligt at lave om på og blah blah plejer blah plejer blah plejer.
Jo udlængsel er godt, så længe man også godt kan li’ at komme hjem igen. Jeg har i mine rejsende år mødt min del evighedsrejsende, og mens det kan lyde tillokkende og romantisk, så handler det oftest ikke om at tage ud for at finde noget, men derimod for at forlade noget – gerne sig selv og sine handlinger (og deres konsekvenser) derhjemme.
Og jo, jeg tror også jeg selv rejser for at slippe for mig selv… Eller i hvert fald for noget af mig selv. Ude er jeg nemlig bedre til at være noget af det som jeg også er, men ikke er så god til at lade mig selv være (eller bare huske at være) hjemme [Var det sort? Det er lidt sent…], så jeg tror faktisk at det er sundt.
En god kollega sagde noget overraskende til mig for nylig: At han aldrig havde mødt et så gennemorganiseret menneske, der bekæmpede det så meget i sig selv som mig. Jeg forstod det ikke helt, da han først sagde det – men det var godt set. Jeg tror det er noget af det samme der er på spil med rejselysten; Oprør mod det nemme, velkendte & planlagte.
Der ER andre måder at gøre dét oprør på, men de kræver at man selv gør en indsats for at se verden fra en anden vinkel end man plejer – det er ikke så nemt at huske i hverdagen.
* Men her kan jeg da lige indskyde et bogtip: En (gal?) franskmand har lavet en manual til netop at se anderledes på tingene: Roger Pol-Droit: At se ned på stjernerne – og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen, en fantastisk bog med 101 instruktioner i små øvelser der ændrer verden – eller din opfattelse af den. Tag fx #2 At tømme et ord for betydning, der går ud på at klippe forbindelsen mellem ting og betegnelse, gentag ordet for tingen indtil det forekommer meningsløst; blyant blyant blyant blyant blyant blyant. Øvelsen slutter: På bare et par sekunder kan vi sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, veltilfredse med at kunne kalde tingene ved deres rette navn. [PS: eventuelle stærke fransklæsere kan begaves med et eksemplar, som jeg har haft med hjem, før nogen var så fornuftige at oversætte den, bare sig til!]

At sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, i vores veltilfredshed med det vanlige – det var nok dét jeg famlede efter, da jeg forsøgte at sige hvad rejselysten skal gøre godt for.