Jeg overvejede at lave en quiz, for at aftenens tv-program bød på “norsk rocks historie” lå da lige til højrebenet som det umulige, men rigtige svar… Men der var heldigvis noget bedre senere:
Jaaaa, [udtalt på mærkeligt North Dakota-skandinavisk] Cohen-brødrene er altid en vinder…
Når man tilbringer en uge på langs, får man set nogle serier – og i længden kan det jo godt blive lidt langweiligt… Men så er det jo en trøst at kunne tænke “der står jeg om en uges tid”. Det gjorde fx. verdens allersidste afsnit af Præsidentens Mænd til at holde ud – det var ellers en slemt sentimental (og nationalromantisk) omgang, men “narj, der står jeg også om 2 uger”-effekten gør enhver storladen selvfed amerikansk svælgen i egen historie næsten til at bære. Et gammelt afsnit af Drabsafdelingen: Ja, Baltimore burde jeg nok tage og se på vejen. Et endnu ældre afsnit af NYPD Blue: Yes, der står jeg om en uge.
Men først skal jeg jo en tur ud at svømme her:
Hvorfor spiller alle de fedeste bands søndag og på samme tid? Hvor svært kan det være at mødes ved den midterste søjle i Ballroom-teltet? [grotesk svært, men Marcelo D2 spillede fedt så længe] Hvor stor en portion græs kan der være i en nettopose? [ret stor] Hvem medbringer pink/gule/blå piller mod for meget mavesyre, bare for at det skal være mere festligt? [Åh-åh-åh-Ullo-la-la] Hvor mange mennesker troede de skulle høre Mike Skinner/ The Streets, men ombestemte sig efter 2 numre og vandrede derefter til scenen længst væk derfra for at høre Death Cab for Cutie [ca. 30.000 give or take nogle tusinder]. Og hvad gik der lige galt for Argentina? [Ingenting ifølge det tyske selskab lige bag os, der sjovt nok synes, det gik som det skulle] Hvem tror selv de kommer op for at høre Spleen United, når de starter lørdag kl. 12?
Nå, men i dag skal jeg høre Josh Rouse kl. 18.30 – og det bliver lækkert!
Så er den over os igen. Bortset fra det klistrende plasticarmbånd jeg har lidt under siden i tirsdags, så var min første forsmag på dens genkomst foran Irma på Østerport, hvor en velklædt ung dame forsøger at få en ramme dåseøl og tre par Mao-sko til at balancere på cyklen.
Jeg undrer mig et øjeblik, men indser hurtigt, at det naturligvis er de essentielle indkøb til en Roskilde Festival med god vejrudsigt.
I går og i dag har jeg så tjekket armbånd ved Indgang East – Lørdagens vagt gik primært ud på at fortælle bilister at “nej de måtte ikke lige køre ind selv om de skulle noget meget vigtigt”, når ikke de havde den rigtige tilladelse. I løbet af dagen ankom så alle de festivalgæster der VIL have den bedste campingplads. De kunne få armbånd fra midnat, hvorefter de blev sluset ind i en aflukket fold, hvor de så skulle vente til kl. 8.00 i morges, hvor hegnet ville blive væltet, og de kunne spæne ind over markerne (hvis de ikke var gået helt kolde i mellemtiden).
Da jeg gik kl. 18 i går var der pænt mange mennesker med campinggrej (som jo er et vidt begreb på Roskilde). Da jeg kom igen kl. 06.00 var der grotesk latterligt mange… Almindelige gæster i folden, og medarbejdere ved porten (hvor de så kunne blive sluset ind kl. 8.15 – de betalende skulle have et kvarters forspring. Ved porten med medarbejderne var der rimeligt roligt, så bortset fra at jeg måtte bære min lånte cykel hen over 500 meter folk med campinggrej, var det rimeligt roligt. Men i folden længere henne var dem, der havde ventet i 10-20 timer blevet utålmodige, så ca. kl. 6.45 vender vi os om, fordi der er lidt tumult – og ser 10.000 mennesker med telte spæne ned over markerne. De havde så besluttet sig for at vælte hegnet i utide. Og intet kunne stoppe den horde rabiate sortklædte roskildefestival-veteraner…
Derefter var det så liiidt svært at forklare de ventende medarbejdere, hvorfor de ikke også kunne komme ind, så efter nogen palaver på radioen, en i hast tilkaldt kran, der fjernede en lampemast, blev de så også lukket ind. Men det er nu ret interessant, hvor meget autoritet der ligger i en fast stemmeføring, en orange vest og en walkie-talkie (jeg har vendt mange store lastbiler & voldpiercede/tatoverede mænd med intet andet end venlig høflighed til følge – kun enkelte “jeg har altså ombytningsbillet til et medie-armbånd”-typer skaber sig) – mere derom ved lejlighed. Men jeg har lige en synops-eksamen på tirsdag kl. 11 og væg-til-væg fyldt kalender med arbejde, mere arbejde, lidt mere arbejde og en nattevagt på Roskilde fra mandag til tirsdag inden da. Så min eksamensforberedelsestid består vist (ud over en eventuel mulighed for sporadisk læsning i løbet af nattevagten) af de næste 2 timer inden jeg dratter omkuld. Roger Over.
Ham den højpandede fra internetreklamerne har tydeligvis et day-job for de svenske nyheder.
Man ved, man har haft en god weekend i London, når ens kuffert (der ellers var pakket nogenlunde moderat til en forlænget weekend) kommer hjem iført et skrigorange heavy-skilt.
Var det de 15 bøger? Hmmm… CDerne vejer jo ikke meget, og de dér 7″ med The Raconteurs kan det jo heller ikke være… Det kunne være alle de fab’e bade-dufte-lækkerheder fra Boots, der gjorde udslaget?
…og så kan jeg jo nonchalant henkaste: “Hvad jeg lavede i weekenden? Åh, jeg var til fødselsdag i London hos én af mine venner“
Det er hermed vedtaget at stifte en bogklub! Foreløbig har Suzy-Hang-Around, Nelliken & A meldt sig til at læse Norah Vincents “Self-Made Man” se den foregående post. Jeg byder gerne på en giftgrøn pastis…
Er der flere interesserede? Er der fx. virkelig ikke nogen mænd, der har lyst til at læse en bog om, at det er hårdt at være mand, bevidnet af en kvinde (lesbisk sågar)??
“…og nu kan du vinde en rejse op til en værdi af 40.000 kr!” (TV2)
– Ja, så det er altså også muligt, at man i stedet vinder en togbillet til Køge?
“Desværre vandt du så kun en rejse til en værdi af 68 kr. Men tillykke med det!”
Så Match Point her til aften; Det var helt forfærdeligt! – Altså ikke filmen, den var god, siden den kunne hensætte mig i den tilstand. Den skal vist lige fordøjes. Men ud over det, er der det gode at sige om det, at det er en utrolig kvalitet ved en Woody Allen-film, at Woody Allen ikke spiller med i filmen. Forteksten: Written & directed by Woody Allen kunne således snildt klare tilføjelsen: but not starring Woody Allen.
Og der er også noget for husarerne (hvem er de pornofikserede krigsliddere egentlig? Er der nogen der ved det?) Scarlet er jo smuk som synden selv og Jonathan er som A så rammende har beskrevet det her (spoiler!) “utrolig lækker på en bleg, usund måde”.
Det anderledes Bog-meme lanceret af Dana – eller “hvem lyver mest om deres læsning, kvinder eller mænd?”
1. Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Jeg har lige som Suzy Q voldlæst siden jeg var 7, så at holde sig til én er umuligt: Jeg kan dog se klare tendenser:
På den ene side de store tykke romaner om fortællingens kraft (med en god gang metafiktion ind over): Svend Åge Madsens “At fortælle menneskene” Italo Calvinos “Hvis en vinternat” (eller Klatrebaronen, eller Den halverede Vicomte) og Jan Kjærstads “Forføreren”.
På den anden side de små tynde bøger med de små mærkelige historier, der vender verden og skriften på hovedet på den superelegante måde: Borges historier (vælg selv!), Kafkas små mærkelige prosastykker – fx. “Drømmen om at være indianer”, Donald Barthelme
– Generelt er jeg til fals for den gode røverhistorie, og det børne-/ungdomslitteratur jeg husker bedst (og jeg havde læst alt, hvad de havde på det lokale bibliotek) er Knud Holtens fantastiske serie om Alex’s eventyr.
2. Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Romaner & noveller jf. ovenstående. Men i perioder (når trangen melder sig og jeg har lange dage eller nætter til at læse) tyrer jeg gerne en stak skandinaviske krimier: Forrige sommer startede jeg med Jan Guillous Hamilton-serie (10 bind om Sveriges upgradede (og langt sejere) svar på James Bond), derefter kværnede jeg det meste af Mankells 10-binds serie, inden jeg blev lidt træt af krimierne. Siden har jeg været inden om Arne Dahls A-hold og Anne Holts krimier fra Oslo. Krimierne er dog ren konsum-ferie-læsning (selv om de er gode) – med i konsumlæsningen ryger der også noget engelsksproget chick-litt ind i mellem – jeg har grinet rigtigt meget af Kinsellas Shopaholic-bøger
I de senere år har faglitteraturen indtaget en større og større plads på natbordet. Temaerne varierer, men der har været en del om netværk, bl.a. “Linked
3. Hvilken bog læste du sidst?
Jeg har (virkelig) længe kæmpet med Lars Frosts “Smukke biler efter krigen” – den har den mest fantastiske beskrivelse af den forskruede islandske selvopfattelse (som nok skal komme på bloggen en dag)… Men jeg er gået lidt død på roadtrippet midt i bogen. Så har jeg lige læst “Der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden” af Snickare & Marklund.
Og så har jeg gang i en masse faglitteratur om coaching & AI (altså Appreciative Inquiry, ikke kunstig intelligens på hollywoodsk) i øjeblikket.
4. Hvilket køn er du?
Kvinde.
PS: Jeg tagger i bedste kønskvoterede stil: Ulla, Leto, ISkyWhy & Rasmus – hvis de har lyst selvfølgelig! Andre der har lyst er velkomne!
Midt i alt det triste kom der i det mindste godt nyt med posten; Et festivaljob, der ligger inden musikken begynder – der skal tjekkes nogle armbånd ved nogle porte, og når musikken starter, skal der bare høres musik!
Menneskelig reproduktion har så inhabiliteret flere af mine faste Roskilde-kumpaner; Min faste lejr-makker skal holde sin fødende kone i hånden den weekend – og niecen, der ellers også plejer at være fast inventar er sat til at føde ugen efter. Men der er flere som overvejer, så der er nok indtil flere, der kan lokkes med…
Flow! Meget ur-agtigt, både evolutionsmæssigt (svøm rundt i ursuppen, æd og bliv større) og computermæssigt (det simplistiske spil) – Det lyder & ser blidt og blødt ud, og har en hypnotisk tiltrækningskraft.