På sådan en vindblæst kold mandag kan man…
…få ordnet et par kedelige ærinder
…dyrke lidt yoga (af den mere afdæmpede art, Hunulven Ilse er ikke mandagsegnet)
…få en varm kop kaffe i godt selskab
…blive stukket med små nåle af den venlige korrekte mand, der snart har kureret min rygrads tendens til at låse i leddene (ikke altid nogen sjov oplevelse)
…få tænkt over vigtige ting
…gå ind fra kulden for at få en kop kaffe
…møde en finne at drikke øl med
…og få en forsinket girly fødseldagsdrink af en gammel bekendt
…komme halvsnaldret hjem og se et meget oplysende program på DR2 om pattedyrfostre, hvor man kan lære at delfiner også har sex for sjov. Delfiner er seje dyr; de kan lide at lege i vand, dyrke sex og flyve – det er da til at forstå!
– og så er det vist tid til at gå tidligt i seng, denne mandag kan ikke rumme mere!

Så skal der høres ny musik… Og det lyder lovende 2 x britisk: The Fratellis og Brakes og 2 x dansk: The Spy in the Mes og Marvel Hill. Hvis Vegas omtale har bare lidt på sig, bliver det ikke nogen dårlig aften…
Soundvenue udlovede billetter til de hurtige, og hurtig er jeg jo!

Er der andre, der er blevet fristet af arrangementet, så sig til, hvis vi skal mødes til en drinks (Jo! Der skal være S på) i baren. Jeg er jo æææændelig færdig med at æde 7 x penicillin om dagen, så det er tid til drinks (andet end kaffe på kassen, selv om det nu også er dejligt – omend jeg snart ikke kan gå derind uden at kigge mærkeligt på de andre kaffedrikkere og overveje om det nu er nogen jeg “kender” fra mit internetliv!).

Jeg vil aldrig flytte længere end 5 kilometer fra Nyhavn. Ikke (blot) fordi jeg er en Københavnersnude, der hverken kan finde vej på Amager eller for langt uden for Jagtvejen… Næh, fordi så skal jeg skifte læge, og jeg har verdens sejeste læge!
I dag kommer jeg forbi med Marlon Brandon-kind i venstre side af ansigtet. Jeg fortæller, at den odontologiske sagkundskab har tjekket mit gebis uden at finde nogen forklaring på ømhed og hævelse, og at odonto.. tandlægen i øvrigt aldrig har set noget lignende. Superlægen siger tørt, at det var da dumt, jeg skulle da bare være kommet op til ham først – og efter et blik på min kind: “om jeg ville have en diagnose med det samme?”
Vi går dog indenfor, før han spidsfindigt spørger mig: “Er I stenproducerende i din familie?” – Næh, der er en del strandstensamlere, og der har altid været mange mursten i baghaverne, men ikke i organerne, som jeg har hørt om… Nå men diagnosen er så en stendannelse i spytkanalen i den ene kind.
Og ikke bare er han den supertjekkede alt-mulig-læge, der lige kan akupunktere til husbehov, næh han er også fuld af spøjse husmoderlige råd: Jeg kan fx. lige prøve at kurere min Marlon Brando-kind med nogle sure cornichoner i kinden, inden jeg tester de gigtpiller, som jeg selvfølgelig også får en recept på.
Og ud over at han selv er sjov, så tager han også mine bramfri bemærkninger præcis så letmodigt som de er ment – og det er jo en fordel, når man har en tendens til at fyre den slags af [har masser af erfaring med utilsigtet at fornærme folk]… Husker fx tydeligt en af de første gange jeg mødte ham: Jeg kom haltende med halsbetændelse & forstuvet ankel og gjorde mig morsom over, at han også haltede omkring med forstuvet fod. Han bemærker knastørt, at det nu var børnepolio… Jeg konkluderer lynhurtigt, at “så går det sgu nok ikke over på en 3 ugers tid”. Det giver han mig helt ret i!