Kategoriarkiv: København

Undskyld!

…hvis jeg kiggede lidt mærkeligt på dig i dag.
Men som du sad der på Kassen med din bærbare, blev jeg pludselig helt sikker på, at jeg vidste præcis, hvem du er. Jeg kender din blog og din Flickr-konto – og ved derfra, at vi har en fælles bekendt IRL. “Jeg ved, hvem du er”, tænkte jeg – og selv var jeg helt helt inkognito uden computer, blot med kaffe.
København er en lille by – og Blogland er en landsby. Gad vidst om jeg selv heller ikke er nær så inkognito ude i byen, som jeg antager?

Bogelskernyt!

Jeg har opdaget en superhyggelig boghandel: Thiemers Magasin, som er den hyggeligste lille biks med et skønsomt udvalg af litteratur på både dansk og engelsk, kaffe & sofa er der også, hvis man trænger. Jeg var blevet begavet med “Vildt højt ned & totalt tæt på” [Beklager, jeg kan bare aldrig huske den danske titel på den bog], som ikke er så god, at jeg gider at læse den igen – så den sku jo byttes. Men gaven var så i virkeligheden ikke bogen, men boghandlen skulle det vise sig! Efter lidt flirten med Murakamis Trækopfugl, Kjærstad seneste og flere Bringsværd-genudgivelser blev bogen byttet til Kavalier & Clay og Doppler.

Lige om hjørnet på Værnedamsvej er Blumes Antikvariat efter 26 år ved at lukke. Der er ophørsudsalg med halv pris på det hele indtil 23/12 – Det sørgelige er, at man ikke længere vil kunne finde den svært opdrivelige essaysamling eller litteraturkritiske klassikere på de hemmelige hylder ude i baglokalet. Men kortvarigt kan man så gribbeglæde sig over at hjælpe den shagrullende (og altid rygende) indehaverske af med de 9.999 bøger der står der endnu… Jeg har gjort min del ved at løbe med “Glæden ved sproget”, “Gorgias og Retorikken – Ordets magt”, Nogle Anais Nin-noveller, Jørgen Bangs “Et ord er et ord”, Jørn Lunds “Med sproget som indsats” og et gammelt nummer af ØK med i købet.

Hvem var bonderøven igen?

Linie 10 på vej det sidste stykke ind ad Vesterbrogade:

Knægt 1 [provokerende du-ved-det-jo-ikke-tonefald]: “Nåmmen så fortæl mig hvor Strøget ligger?”
Knægt 2 [afvigende]: Nåmmen-øh, altså…
Knægt 1: Fortæl mig det nu?
Knægt 2 [angiver med lidt afvisende lyde, at det kan han så ikke svare på]
Knægt 1: [triumferende] Det er jo lige derovre! [jokende] Hvad er du afrikaner eller hvad?
[Et blik på bagsædet afslører, at det er Knægt 2 helt klart, men at det venskabelige drilleri ikke ser ud til at gå ham på]
Knægt 1: [ivrigt] Og hvis man så går ned til dét dér torv, så ligger IN lige ovre til venstre, og [stolt og ivrigt] hvis man så drejer op til venstre i stedet for at gå over til IN, så kommer man til Australian Bar.

Skulle jeg have spillet københavnerchick og fortalt knægten, at en tur ned af Vestergade ville være hurtigere, hvis han virkelig ville på Australian Bar, frem for at runde Gl. Torv først?

Nat med citronmåne & Kafka

Månen i aften hænger lavt over tagene og ligner en gigantisk citronmåne – ulig de ægte citronmåner får man helt lyst til at æde den i en mundfuld og lade sig oplyse af den indefra.
Apropos den slags ønsker; lidt Kafka at sove på:

Wunch, Indianer zu werden
Wenn man doch ein Indianer wäre, gleich bereit, und auf dem rennenden Pferden, schief in der Luft, immer wieder kurzerzitterte über dem zitternden boden, bis man die Sporen liess, denn es gab keine Sporen, bis man die Zügel wegwarf, denn es gab keine Zügel, und kaum das Land vor sich als glatt gemähte Heide sah, schon ohne Pferdehals und Pferdekopf.

Die Baume
Denn wir sind wie Baumstämme im Schnee. Scheinbar liegen sie glatt auf, und mit keinem anstoss sollte man sie wegschieben können. Nein, das kan man nicht, denn sie sind est mit dem Boden verbunden. Aber sieh, sogar das ist nur scheinbar.

Mere Kafka til natten her auf Deutsch naturlich… For de ikke-tyskkyndige er her en hurtig oversættelse (jeg kunne ikke finde dem på dansk), selv om de selvfølgelig eksisterer, så here goes:

Træerne
For vi er som træstammer i sneen. Tilsyneladende ligger de glat ovenpå, og med et lille stød burde man kunne skubbe dem væk. Nej, det kan man ikke, for de er fast forbundet med jorden. Men se, sågar dét er kun tilsyneladende.

Ønsket om at være indianer
Gid man var indianer, altid parat, og på den løbende hest, skråt i luften, hele tiden let rystet over den skælvende jord, indtil man slap sporerne, for der var ingen sporer, indtil man kastede tøjlerne væk, for der var ingen tøjler, og næppe så landet foran sig som glat høstet hede, førend det var uden hestehals og hestehoved.
Confused? Se om den officielle engelske oversættelse her gør dig klogere.

En mærkelig lyd

Der var en mærkelig lyd uden for mit vindue. Det var da underligt, tænkte jeg. Kan det være nogen der rasler med noget papir eller noget?
Og som en afrikaner der eksalteret ser sne for første gang stak jeg hovedet ud af vinduet for at observere fænomenet og mærkede duften af våd asfalt.

Storbyturisme

Har skifteholdsgæster fra det islandske og har opdaget at det er lige så udmattende at være storbyturist i egen by, som at være det i det fremmede. Det hjælper selvfølgelig at vide, hvor der er kaffe, toiletter & sandwich, men til gengæld går man på arbejde ved siden af – så den totale udmattelse truer. Men det er jo altid dejligt at have en undskyldning for at vise sin yndlingskuppel frem. Den skal nydes – så værs’go, nyd!

View from the grass

Sådan har jeg så tilbragt flere eftermiddage i den sidste uge. Skulle nogen ikke tage at kaste noget trådløst netværk ud over fælledparken, så jeg ikke kommer så meget bagud med posteriet?