I dag er det Ada Lovelace Day, og i den anledning er det tid til at fejre kvinder i teknologi… Og selv om i dag ville vær en god dag at fremhæve nogle af de “unsung heroines” i teknologien i dag – så lad mig alligevel flage for en klassisk førstedame: Valentina Tereshkova; der under kaldenavnet “Havmåge” [Chaika] blev sendt ud i rummet 16. juni 1963, fløj 48 gange rundt om jorden på lidt over 70 timer.

Mit forhold til Valentina startede med en memorabilia-pin, som jeg købte af en russisk sømand, der var på landlov i Reykjavík og forsøgte at afsætte de sædvanlige sovjet-memorabilia-pins fra hans cigarkasse. Men i “Rumafdelingen” fandt jeg både en Jubilæums-fejring af Sputnikopsendelsen & så Valentina…
Hun var i øvrigt en god kommunist med arbejderbaggrund og det var naturligvis det vigtigeste udvælgelseskriterium for USSR.
og helt personligt har jeg aldrig forstået begæret efter at blive skudt ud i intetheden i en blikdåse! Men hatten af for en nation, der allerede i 1961 insisterede på lige rettigheder, ikke kun for arbejdere & finere folk (=mænd), men også for kvinder.

Jeg havde overvejet at undskylde tudekiks-invitations-kvaliteten af den foregående post, men gad ikke, for der er sgu ikke noget at undskylde, det er da for latterligt – en halv time senere ser jeg i Deadline, at jeg åbenbart rammer den nye stil – jeg skulle bare have kaldt indlægget for bitter-fisse, se selv her: Bitter-fissen i Deadline.

Bonus-joke: Hold øje med hvordan Adam Holm under interviewet med forfatteren Maria Sveland kun er i stand til at tage ord som fisse & bolle/kneppe i sin mund, når han siger det på svensk!

PS: Har ingen anelse om, hvad bogen går ud på. Den får høvl for at være vand på “feminister er bare nogle klynkere”-møllen her.

Men tillad mig at påpege, at når al retorikken har lagt sig er fakta stadig, at kvinder ikke bliver professorer, eller bankdirektører og at kvinder bliver bedømt på deres kvindelighed først og deres saglighed bagefter… Og så længe det er tilfældet, kan mandeforskerne råbe nok så højt om feminiseringen af samfundet og skolesystemet [og for så vidt have ret], men det ændrer ikke på, at kvinder ikke har de samme vilkår [og dermed samme muligheder] som mænd. Og i stedet for al denne retorik om, hvem det er mest synd for, så lad os dog få nogle seriøse initiativer på banen:

Øremærk dele af barselsorloven til faderen! [Fedt nok at forlænge barselsorloven, men eftersom mænd [stadig!] tjener mere end kvinder, blev realiteterne jo blot, at kvinderne røg hjem til kødgryderne i længere tid! Og dermed forringer man kvinder i den fødedygtige alders muligheder på arbejdsmarkedet generelt, pensionsgabet mellem mænd og kvinder ect. ect…]

Kvoter for kvinder i bestyrelser [jaja, men tro mig, det er muligt at finde kvalificerede kandidater, men der skal et skub til, før nogen gider pille ved den almindelige Rip-Rap-Rup-effekt]

Hvor svært kan det være?!

Så er den her, den dag om året, hvor kvindernes rettigheder er på dagsordenen.
…og på forhånd er jeg lidt træt, for hvad kan vi forvente;

• Mindst en “kvinde-nyhed” i tv-nyhederne [for at par år siden var det den videnskabelige opdagelse af, at klitoris faktisk er et 8 cm. langt organ – flot at det tager den moderne medicin så mange år at opdage det…]
• Demoer med feministiske slogans
• Kønne ord fra mænd (og evt. en enkelt kvinde) i jakkesæt om “sagen”
• Indignerede ord fra kvinder i spadseredragter
• Susanne Brøgger i adskillige medier
• “Kvindelige sager”, der bruger datoen til at få opmærksomhed

Og hvad så? Fristes jeg til at tænke.
Gider nogen forklare mig, hvordan det kan være at vi har brug for 8. marts? Efter næsten 100 år med (mere eller mindre) frie og lige borgere, og næsten 4 årtier efter kvinderne først rigtigt fik påpeget ulighedens uretfærdighed – så er halvdelen af befolkningen stadig defineret som “Undtagelsen”, “Det Andet”, “Afvigelsen fra normen”, med hvad deraf følger af uskrevne undtagelsesbestemmelser:

Kvinder skal ikke være klogere end mænd
– ikke hvis de vil score i hvert fald!

Kvinder kan ikke beskytte sig selv, de skal have mænd til at gøre det for sig
– Al respekt for at ville ligestille, men man kunne også vælge at legalisere prostitutionen i stedet [give folk valget selv] – og så gøre en større indsats for at ændre levevilkårene for de truede kvinder, der ikke har valget [så man sikrer at det er et valg], det er ikke alle ludere, der er lige så lykkelige som hende her, men det er jo heller ikke alle, der er handlede, voldførte kvinder uden valg. – Men det er måske nemmere at forestille sig, for en kvinde, der frivilligt vælger at sælge sex, er måske en farligere tanke end alle kan bære? Den onde femme fatale, der ikke har brug for en mand, men blot udnytter mænd til egen vinding – findes der noget farligere for en (usikker) mand?

Kvinder skal generelt indordne sig under de rammer, der er udstukket for kvindelig opførsel: Kvinders område er det nære, mandens område de store [læs vigtige] ting… [og det ekstra trælse er jo, at de fleste af reglerne bliver ikke håndhævet nær så hårdt af mænd, som af andre kvinder]. og når en kvinde handler eller taler, så fortolkes alting altid i lyset af, at hun er netop det – kvinde.