Kategoriarkiv: Mærkværdigheder

Spannung, Spas und Chokolade

Skriv et svar

Her et kort referat af den sindsoprivende spændende dag jeg har haft. Jeg nævner i flæng:
Arbejde
Mere arbejde inkl. timers administration af typen med stempling og kopiering!
Støvsugning holddaop, hvor den suger, når den får en ny pose, sådan en!
Filflytning
Gulvvask også under komfuret i køkkenet
Filflytning
Oprydning i “Lort, som jeg lige skal beslutte, hvad der skal ske med”-hjørnet
Filflytning
Arj, nu jeg er så skide huslig, kan jeg da lige afrime fryseren, så skufferne kan komme ind og ud igen…
Filflytning

…og til at toppe spændingskurven i et inciterende klimax:
Det årlige beboermøde hvor jeg på forhånd var kommet til at love at lade mig shanghaje til bestyrelsen, wu-huu

(Ok, indrømmet, så har jeg udeladt hyggelig kaffedrikning med indlagt sladderopdatering og den stille glæde ved at have reddet lige under 100 GB musik [779 dages uafbrudt musik!] og omkring 30 GB billeder fra den visse datadød – men det var ikke kedeligt nok til at komme med i beretningen!)

Postkort-projekt

5 svar

Jeg har i mange år tænkt på at lave postkortserier med den “ualmindelige almindelighed” i det fremmede (jf. forrige post om begrebet).
Som eksempel kan jeg nævne mine parisiske favoritpostkort (som desværre ikke eksisterer endnu):

  • Kittelafdelingen i kælderen under stormagasinet Samaritaine (rengøringsdamer og tissemænd og -koner skal tydeligvis også ydmyges med grimt tøj i tapetlignende mønstre).
  • Dødsforagtende cyklister i den parisiske trafik iført luftværn (ingen angst for den hurtige død under 18-hjuler, men den langsomme død som følge af dieselpartikler, nej tak!).
  • De supermatchende påklædte damer i metroen (Mademoiselle Pink og Madame Minkgrøn, der i hver deres kulør er matchende fra spadseredragt over sko, taske og hårpynt uanset om de er 20 eller 50).
  • Tati-gaden hvor man kan købe alt for mindre end en euro, hvis man kan holde skiltningen i lyserøde/lilla tern ud.
  • De endeløse underjordiske gange man tvinges rundt i ved togskift på Châtelet

Nogle der er friske på at starte en trend og en verdensomspændende serie af “the real world”-postkort?
Eller bare lege med forslag til byer & motiver?

Please pull over Sir!

5 svar

Saa har man ogsaa proevet det… At koere bil i DC er en oplevelse! Matt skulle lave mad til Nancy P. (USAs mest magtfulde kvinde) i en bygning ved siden af Capitol Hill, saa jeg blev udstyret med bilen et par gader derfra og en mobil, saa han kunne ringe, naar jeg skulle samle ham op senere. Saa fik jeg koert lidt rundt i DC – det er trods de nummererede/bogstaverede gader ikke helt uproblematisk, naar man ikke lige er bekendt med hvilke staters avenuer der er lukkede midtvejs af pladser etc. At forsoege at krydse byen ad Mass. Ave var i hvert fald ikke den hurtigste maade, men nu skulle jeg jo ikke noget saerligt, saa skidt!
Jeg har dalret lidt rundt omkring Dupont Circle, som er lige saa generelt uinteressant som Washington DC er i almindelighed, men ok – der er baade en Books-A-Million og en enorm Borders deromkring, saaeh… I know, det er ikke alle, der forstaar det fede, men jeg eeeeelsker gigantiske amerikanske (eller britiske for den sags skyld!) boghandler; Man maa laese hele bogen, hvis man har lyst, de har alt muligt og umuligt, alting er billigt, kaffen er god, laenestolene er dybe, og det eneste man behoever bekymre sig om, er om kufferten kan holde til vaegten paa hjemturen. Mine Borders-indkoeb med kundeklubkort har allerede optjent mig en “Personal Shopping Day” (Alting er minus 10 % paa selvvalgt dag), desuden render jeg rundt med et par kassebon-stregkodede “koeb en ting minus 20%”-kuponer, der gaelder fra den 15/3… Og de to ting kan naturligvis godt kombineres, saa jeg har savlet lidt over nogle dvd’er og en lidt sjov mammut-litteraturbog “1001 books you must read before you die”… Saa jeg skal vist lige have ompakket kufferten og set hvor meget der er plads til. Nu kom jeg jo selvfoelgelig ogsaa til at shoppe lidt i Strand inden jeg forlod NY, og jeg er noedt til at slaebe mit habengut tilbage paa en bus til NY, da SAS ikke ville lave min billet om til Washington (det havde ellers vaeret fikst).
Typisk for Matt ringer han ikke en times tid foer, selv om han ikke aner hvor jeg er, og om jeg er i naerheden af bilen eller ej, nae han ringer og spoerger hvor jeg er, og siger han er faerdig paa den anden side af byen om 15 min. Saa maa jeg jo ud og lokalisere parkeringshuset og koere gennem DC by night. Bortset fra at taxachauffoererne koerer latterligt (ikke hurtigt og sindssygt som i KBH, men langsomt og latterligt i 70’er lortebrune flyndere). Naamen jeg kom da fint frem og samlede Matt op ved en taxaholdeplads…Han overtog rattet og startede med at lave et u-turn hen over dobbeltoptrukne gule streger… Et oejeblik senere blinker der de vilde lys bag os. Matt undrer sig over, hvad han havde gjort galt – jeg foreslog, at en uvending hen over dobbeltoptrukne streger maaske kunne vaere aarsagen? Det troede han da godt han maatte,men det viste sig nu, at jeg havde ret… Efter det blaendende spotlys bagfra kommer en nogle-og-tyve-aarig smaekker latina hen og identificerer sig som Capitol Police Officer Riviera. Matt stinker af fisk og har ikke tjek paa papirerne, men er flink og vi slipper uden boede, delvist fordi han faar sagt, at han kom fra et catering-gig (som i: jeg arbejder her ogsaa…) – jeg fortaeller at det maa svare til at jyderne i KBH gerne slipper for boede, fordi panserne selv er jyder. Igen undrer jeg mig over at jeg naesten har vaennet mig til den underlige amerikanske formelle omgangstone, selv om jeg stadig finder det morsomt…

Matt rapporterer DCs underverden, som i undergrunden under Capitol Hill: Han havde kun hoert rygterne, men nu rent faktisk set at der rent faktisk er subways dernede til at forbinde de administrative bygninger med “The Tit on the Hill”, saa de kan komme over og stemme hurtigt… Koekkenet var sat op i en gang midt i bygningen – saa der havde han saa staaet og ikke lavet andet end at sautere crabcakes og laks (roevsygt at lave i 5 timer, men syret gig!).

Tilfældets ulidelige lethed

2 svar

Halvdelen af mit forældrende ophav havde dekreteret oprydning i kælderen, og at de bevaringsværdige bøger fra min barndom NU skulle reddes, da de ellers ville blive afskibet til loppemarked. Jeg har således reddet en kasse med mine yndlingsklassikere: Børnene i Nyskoven, Greven af Monte Cristo, Oliver Twist og den slags. Rigtige børneserier som Mads & Mette-serien, Hanne-bøger og en enkelt Kim-bog var der vist også imellem.
Oprydningen havde dog ikke kun ramt min barndoms litteratur, men også den blandede landhandel af opslagsbøger fra Lademanns forlag, der vel bedst kan klassificeres som 70ernes coffetablebooks [er der opfundet et godt ord? Sofabordsbøger?] Dem måtte ser jo også lige kastes et blik på: Jeg har reddet én om Europas hovedstæder fra de tidlige 1970ere med fx lækre halvfjerdserfotos af Alexanderplatz og tekster om byen som slagplads mellem vor tids to ideologier; socialismen & kapitalismen – mest fordi den er så corny og tidstypisk – men mellem Dyr i farver og Farlige folkeslag [eller noget i den stil] fandt jeg minsandten også et par nyttige sager:
Ernst Mentzel: “Dansk Vestindien” tilsyneladende fra omkring 1966.
og “Fjernt fra Danmark” En typisk Lademannssag fra 1974 med undertitlen: Billeder fra vore Tropekolonier Slavehandel og Kinafart, der opregner hele den danske kolonihistorie med fine illustrationer, kort & tegninger. Den må jeg vist lige studere lidt i den næste uges tid!
* En endnu mere kulørt sag fra Union om “Pirater i det caribiske hav” fandt også midlertidig nåde, men skal vist ikke regne med permanent indlemning i bogsamlingen, medmindre mit baggårdslokum skal have sin egen bogsamling…

Jeg bliver til Marco Polo & Peter Von Scholten om natten

8 svar

På sådan en lidt varulve/shapeshifter-måde… Mine rejser bliver altid planlagt i en sen nattetime med noget impulsiv bookning over nettet. Så kan man jo altid dagen derpå ringe/maile/IMme til venner & bekendte i udlandet og sige “Eeeehh jeg kommer lige på besøg, hvis det er ok?”

I december købte jeg jo en billet til New York, uden anden plan end at se mere af New York og besøge min ven i Washington DC – og eftersom jeg havde fri i 3 uger kunne jeg jo lige så godt lave en lang tur, syntes jeg logisk nok. Så kunne jeg jo altid finde ud af noget med en billet sydpå i et par dage, fx. til Miami.
For en uges tid siden indså jeg, at det var lige om lidt, så i nat blev planen så udvidet drastisk: Nu hedder det afhentning i NY og alslapning i DC et par dage. Så skal vennen på arbejde, så jeg måtte jo hellere købe en flybillet… Og surferi på 3-4 flyselskabshjemmesider giver jo ideer, og når man er god til at fifle sig frem til nogle billige afgange og ikke er hængt op på datoer, så kan man jo pludselig stå med meget fristende tilbud fx:
DC – Miami (3 dage) og så videre til St. Thomas! og derfra retur til New York.

De tidligere Dansk Vestindiske Øer [WOW, hvor kom dén fra?]
(Nuomdage hedder det så US-Virgin Islands, men den slags detaljer skal jo ikke anfægte den nationale stolthed.)

Et klik på “purchase” og pludselig er jeg på vej til tropeø med kolonifortid, og får ondt i maven, mens bookingmaskinen tænker og tænker og tænker.
4 fejlmeddelelser senere, et par opkald til USA og en del banderi senere, ser det ikke ud til at det virker, og hotelreservationen på St. Thomas måske nu er forgæves? Men der dumper en bekræftelsesmail ind med bookingnr. og rejseplan… Men den mystiske “Grand Total”-pris på 0 dollars. Nu var det godt nok en billig billet, men alligevel.
Her til morgen har jeg så ringet deres danske agent op, som 1) kunne bekræfte at jeg har en billet, 2) var imponeret over hvor billig den var, 3) og undrede sig over, at det faktisk var lykkedes mig at bestille uden amerikansk kreditkort.

Summasummarum: JEG SKAL TIL DE VESTINDISKE ØER!!

Bolsje! Bolsje!

13 svar

En russisk pige fortalte mig en gang en røverhistorie om, hvordan et bolsje er kommet til at hedder bolsje på dansk. Jeg ved ikke om historien er sand, men det er i hvert fald en god historie:
Peter den Store er i København, og stor i slaget kører han rundt i København og kaster sukkergodt til børnene.
Nogen har instrueret pøbelen i, at de skal råbe “bolsje, bolsje”, som på russisk betyder “mere, mere*”. Men da de færreste jo er kyndige udi russisk, opstår den meget logiske interkulturelle misforståelse, at bolsje er navnet på det sukkergodt, der kastes.
…og sådan kom et bolsje til at hedde et bolsje på dansk!

Desværre kan jeg ikke få den verificeret nogen steder, ODS er ude i noget med en lille kugle “boltje” fra Nedertysk, men det er jo en superkedelig forklaring…
Er der andre end mig, der har hørt røverhistorien? og måske har set noget på skrift?
*Deraf lærte jeg så, at Bolschevikker bogstaveligt talt er maksimalister; dem, der vil have mere! Så blev man så klog.

Om Effektivitet

Skriv et svar

Engang var der sådan en reklame (der gjorde grin med nogle andre reklamer), med en kvinde, der svinger meget demonstrativt med sit hår og siger “Jeg forlanger effektivitet” [deri lignede den de parodierede shampooreklamer], hvorefter hun drejer om på hælen og med effektive skridt KNALDER ind i den låste glasdør til banken…
Det er heldigvis ikke sådan en dag jeg har, men effektiv, det er den. Har fået klaret 2 lektioners undervisning (nyt sted, nye mennesker, men helt fint og de var glade), afhentning af musik på biblioteket, en tur hos kiropraktoren (en mand der forstår at sætte mig på plads, pun intended…), oprydning i papirbunkerne, der længe har hobet sig op, så et vist overblik nu tegner sig – og eksekveren af nogle af de opgaver, jeg sprang over i søndags. [Og tid til at nyde lækker kage sågar] Eneste parallel til at knalde hovedet i glasdøren var, at ringe prospektive artikelskriveres arbejdspladser op kl. 15:05 og 15:11 blot for begge steder at få en telefonsvarer, der gør opmærksom på, at telefontiden sluttede kl. 15:00. Men det må så vente til i morgen, fik da fat i den tredie, sparket nogle mails af sted om diverse hængepartier, og fundet en fedtet overskrevet liste, hvoraf det fremgår, at jeg åbenbart selv har lovet at skrive en artikel om undervisning og weblogs. Med deadline på torsdag. Nå-for-søren, der kan man bare se, og så er det vist om at komme i gang!

Hvad er det med det Q?

8 svar

Det er egentlig ikke så interessant, men der er ofte nogen der spørger, så her er det: Q’et i AnetQ har aldrig været forkortelse for noget – Det stammer fra dengang min gymnasieven ikke kunne stave rigtigt på de små fjollede sedler vi sendte frem og tilbage i klassen, og jeg til sidst opgav og rationaliserede mit navn til ét af hvert bogstav – mit eneste krav var, at jeg fik et stumt Q til gengæld. (det er så ikke så nemt at udtale AnetQ, så det endte bare med “Q”. Faktisk får stadig opringninger fra gamle gymnasiebekendte, der starter med “Hej Q” – og modtager postkort adresseret blot til “Q Efternavn”)
Ideen om det stumme Q stammer fra Flying Circus, The Bookstore Skit (Det var nemlig i den periode jeg så & citerede Monty Python hele tiden), hvor John Cleese i frustration råber følgende af sin kunde:

“No, no – we don’t have ‘Rarnaby Budge’ by Charles Dikkens with two ‘k’s the well-known Dutch author, and perhaps to save time I should add right away that we don’t have ‘Carnaby Fudge’ by Daries Tikkens, nor ‘Stickwick Stapers’ by Miles Pikkens with four Ms and a silent Q, why don’t you try the chemist?” (hele sketchen her)

Søster-flux?

6 svar

Er der en eller anden gensidigt udelukkende mekanisme (Omvendt ækvivalens, er det det, det hedder?), der gør, at det er umuligt at have to søstre, som på én gang er omgængelige?
Nu har jeg som efternøler glæden af at have to søstre, der til gengæld ikke kommer særligt godt ud af det med hinanden (bl.a. forårsaget af uheldig mødrende indblanding), men har dog lært (langt om længe), at det ikke nytter noget at påtage sig mæglerfunktionen i familien – Ingen af dem bliver klogere, man ender blot som lusen mellem to negle, og i yderste konsekvens bliver alle mugne på mig i stedet.
Men der forekommer mig at være et særegent mønster:
Den ene har i mange år været tung at danse med på nogle punkter, mens den anden forekom mig at være “min fornuftige søster” (også hende jeg absolut har mest til fælles med – oveni troede jeg vi var skruet nogenlunde ens sammen). De senere år har “den fornuftige søster” så pludselig opført sig mere og mere håbløst egoistisk og træls – I en grad så det er utroligt, at hun ikke selv kan se, hvor meget hun opfører sig som den mor, hun altid har haft så store problemer med, opførte sig håbløst… Ironien er slående, for alle andre end hende selv tilsyneladende. Hun forskelsbehandler sine (store) børn på præcis samme måde, som hendes mor altid har udsat hende selv for. Hun har udviklet en blindhed over for, at der er andre mennesker i verden end hende selv, og de (mig inklusive) synes ikke at interessere hende.
I mellemtiden er den anden søster pludselig blevet helt helt omgængelig, fx. har jeg lige haft en lang og meget hyggelig samtale, der på ingen måde var forceret, med hende, der engang var “den umulige søster”. Hun er blevet langt mere opmærksom på, at der er andre mennesker i verden end hende selv og interesserer sig for dem (mig inklusive).
Er det universets måde at trøste efternølere? Der vil altid være én af dine søstre, der er til at tale med?
Har diskuteret med veninde, der også er efternøler – og hun ser præcis samme mønster…

Genpoolens lidenhed

2 svar

Min islandske ven fortæller mig, at han kan logge ind i deCODE* og se sin egen “profil”.
* Alle islændinges gener ligger i én stor database (i øvrigt hos et privat firma).
Ej, hvor sjovt, siger jeg. Kan du så se, hvad du højst sandsynligt vil dø af, og hvornår? [Lidt morbidt videnskabeligt interesseret er man jo, og det lyder jo potentielt som en ægte udgave af The Death Clock, eftersom jeg jo har hørt at databasen fx. kan pinpointe hvilken forfader, der havde en genmutation og dermed blev stamfaderen til alle sukkersyge på øen].
Næh, siger han: De fleste bruger databasen til at tjekke, at de ikke er ALT for nært beslægtede (lidt er man jo altid) med ham/hende de bager på… Hvilket jo er mærkeligt nok for ikke-islændinge, men forestil dig så lige at blive udsat for scorereplikken “Vi er først beslægtede ni generationer tilbage”? [som han oversætter til; …så-eh det vil altså ikke være incest!?]

*POP* Bobleplast *POP*

2 svar

Fandt et stykke bobleplast i dag rundt om den flaske jeg besluttede mig for, at det var på tide at pakke ud og småpimpe af, men det var jo slet ikke det det skulle handle om… Og søreme om ikke internettet viste sig at replikere virkeligheden: Den er bedst i manic-mode! Og husk at bede om et nyt ark *Must have mooooooore*