Det er en sjælden fornøjelse at få en tysk kærlighedserklæring (incl. noget om et historisk øjeblik i voksen-filmenes historie med en orangutang) på sit kontoudtog som følgetekst til en bankoverførsel. Har du måske nogen sinde fået sådan én?
Det startede med søndagsstemning på den kedelige måde… Med opvask fra gårsdagens selskab og en relativt udtværet attitude. Efter samtale med lige så søndagsufrisk (men marginalt mere tømmermandsramt) veninde blev vi enige om at noget mad og en kop kaffe nok ville rette op på meget. 6 timer, 2 kaffe, 3 glas vand, 1 stor cola og utalte (men dog ikke utallige) øl senere er sådan en søndag bare blevet meget hyggeligere!
Nogle gange er verdens synkronicitet [nej, her skal ikke synges Sting!] forunderlig… I fredags diskuterede jeg med SHA, hvorvidt man kan sige ja til at være gudmor, når man er ateist – hun havde nemlig været på den overvejelse. Lørdag aften bliver jeg så spurgt om det selvsamme!
Fredag aften var jeg helt på linie med SHAs argumenter for at takke pænt nej. Lørdag måtte jeg så pludselig genoverveje min position…
(Det var ikke for at spille kostbar, at slutningen ikke kom med – jeg fik lige besøg af underboen…)
Nu kom spørgsmålet jo fra min søde niece (som jeg har været moster til siden jeg var 6), og barnet skal have dét navn, som min far i sin tid ville have døbt undertegnede (hvis ikke min mor havde synes, jeg skulle hedde noget kedeligere) – Så der var ingen tvivl i mit sind. Næh, jeg har skam sagt ja med det samme, eller det vil sige under forudsætning af, at der ikke forventes nogen kristelig indoktrineren fra min side. Og det har jeg sådan set ikke de store kvaler med – ud fra den betragtning at familien traditionelt er standard-4-hedninge (barnedåb, konfirmation, bryllup & begravelse). Så længe de ved, hvad de går ind til hvad kristeligheden angår (eller rettere manglen på samme), så synes jeg, at jeg har mit på det tørre… Som niecen tørt sagde; Du lover jo ikke noget, du skal bare sige ja de rigtige steder (de havde skam ikke forventet kristelighed fra mig, hun kender mig jo alt for godt til det!). Så det var en aftale.
Nogle gange undres jeg over Googles logik…
Som nu denne samling foranlediget af en Gmail, der omhandlede noget med at mødes og drikke kaffe – der var endvidere omtale af en fest og Lolland blev nævnt. At den derfra deducerer, at jeg må være single er friskt (såvel som rigtigt ramt – men drikker folk i forhold ikke også kaffe?) – festtilbuddene er forklarlige nok, I guess… Men hvor er det lige at sumodragterne kommer ind i billedet?
Nu er mit spørgsmål så, om det virkelig er sandt at det forøger éns scorechancer at være forklædt som en sumobryder på 300 kg, når man går til fest i provinsen??
Møntvaskerier er sexede. I teorien altså. Eller bare i Levi’s-reklamer? Ingen lækre ungersvende i boxershorts i syne…
Møntvaskerier er socialklasse nul? Skodder på gulvet og spildt vaskepulver, og hvem har ikke råd til egen vaskemaskine i disse tider? Ind træder pænt par med designerbriller og vasketøj i Pradataske. På den efterladte avis har nogen skrevet “[Ulæseligt overstreget navn] knepper perker”. – Muligvis de tre teenagere, der sad der, da jeg kom? – Det er Information fra i torsdags.
“Møntvaskeri i regnvejr” – Et ny-symbolistisk digt, eller noget knækprosa-noget fra halvfjerdserne? Med noget indsparket storby-tristesse ku’ der også komme noget 80’er lyrik ud af det.
Wallace & Gromit havde ret; Månen er lavet af grøn ost.
I går vågnede jeg med et sæt kl. 8:13 (før mit vækkeur ringede, hvilket ikke er normalen) og tænkte i panik; Hvaffor en dag er det & hvad skal jeg i dag, og hvorfor vågner jeg ikke ved vækkeuret, har jeg sovet over mig? Derefter fulgte en totalt smadret dag…
I dag vågnede jeg og tænkte YES, det er for fedt! – selv om jeg blev vækket af en opringning kl. 7:28 og ikke skulle ud af døren før kl. 9:30.
Lad mig bare sige, at jeg fik helt utroligt gode nyheder omkring midnat i går, venlige tanker bedes kanaliseret på mandag… og mere følger snarest!
Som et meget sprogligt menneske, har jeg svært ved ikke at læse alt. Men alt mener jeg…
ALT!
…Åndsvage reklametekster bag på mælkekartoner, cornflakespakker og shampooflasker. Opslag om spanskundervisning eller meditativ healing på lygtepæle. Apotekets brochurer om fodvorter og husstøvmideallergi. You name it!
Men nogle dage er der lyspunkter; Denne her poetiske efterlysning af en bortkommen sky bragte et smil frem på mine læber!
[Jeg har naturligvis sendt et billede]
60 + 80 % det giver jo 140 % vil nogen måske indvende, til dem er der kun at sige: nøjes bare med testen “skønhed”, det er nok bedst. Nå, inspireret af Leto har jeg tjekket nørd/skønhedstesten her
Må nok bare indse, at hverken binære tal, Paris Hilton eller boybands har klæbet til min klæbehjerne – og at jeg aldrig har hørt termen Hydrargyrum om kviksølv – der plejer at gå under den latinske Mercurium… [Jeg beklager det nørdede pedanteri – plejer ikke at offentliggøre dette, men har engang været stormester i Jeopardy, hvilket måske meget godt eksemplificerer, at jeg har det med at huske latterligt ligegyldige ting – hvorfor det undrer mig, at jeg aldrig har hørt det udtryk, selv om den er god nok… Hiltons boyband-ex-kærestes identitet kan derimod mærkværdigvis ikke på samme måde pirre min nysgerrighed]
Til gengæld har jeg lige indset, hvorfor en svensknøgle hedder netop “svensknøgle”, de plejer nemlig at komme fra Linkjøbing i Sverige (Wiki vidste det også) – dette har jeg netop indset, fordi jeg igen ser klogt tv – og hører at medarbejderne er varslet fyret, fordi produktionen skal flyttes til Argentina eller Spanien… Nu melder tanken sig så; skal det så til at hedde en Spansknøgle? Det kan vel gå an, men en Argentinsknøgle lyder alt for eksotisk – og måske som noget Borges kunne have opfundet… Eller måske snarere have skrevet notatet til nationalbibliotekets kartotek om den bortkomne biografi om den mystiske argentinsknøgles lidet kendte opfinder?
Giver ovenstående mening for dig & er du af hankøn, så læg venligst en kommentar, for måske er du manden i mit liv – eller måske bare nørd (men det kan jo tjekkes med testen) – og i hvert fald er jeg sikker på én ting denne post bryder bestemt en af de “gyldne regler om blogging” jeg svagt husker at være stødt på en gang – nemlig “sørg for at hver post kun handler om 1 ting”…
I disse dage, hvor folk strides over ting, der i virkeligheden handler om noget helt andet & brænder ambassader ned, kan man glæde sig over de små ting; som fx at på norsk er der intet der lyder ondt!
På tv reklamerer de for “Øst for Eden” og ikke mindst “Frustrerte Fruer” – det er da et festligt sprog.
Se selv:
Som en kuriøs opfølgning på forrige post om dimensionsdetektiven – viste det sig i går at jeg sad og drak øl med selvsamme (eller i hvert fald ophavsmanden dertil) – Som kunne afsløre at der faktisk var et fjerde bind på tegnebrættet!
Det kom sig af, at jeg skulle ud og drikke øl med en ven & en flok tegnedrenge …og én af dem viste sig så at være ophavsmanden til Pippi & Clement – og således beviste tilfældet igen, at det der med Six Degrees of Separation er vildt overvurderet, 2 kan snildt gøre det!