Mine gode intentioner om at være vågen i de lyse timer, der ellers havde fået et boost med gårsdagens program, der startede med afgang til træning kl. 10:30, er nu skudt til helvede af i går nats ikke helt appelsinfri analysesession til de sene morgentimer. Var ellers sådan nogenlunde stået op, indtil “jeg lægger mig lige ned et øjeblik på sofaen inden jeg skal have noget bad & mad”-tanken overvældede mig for ca. 10 timer siden.
Jeg er syg (boo)
Jeg har fået lidt mere i løn (hooray!)
Det årlige julegaveraid (8 down, kun 1,5 to go!) er trods 2 ud af 3 syge overstået på 1 dag (hooray!)
Mit hoved gør ondt og jeg har lige snottet på min skærm (boo!)
Mit hoved føles lidt som om det skal sprænges – kan det skyldes det usædvanligt høje højtryk? Under alle omstændigheder lover det ikke godt for deltagelsen i morgendagens julefrokost (boo!)
Jeg tror, jeg er ved at investere i, og flytte til, ny lejlighed (hooray! æh tror jeg nok…)
Har ikke styr på nytårsaften (boo!)
Min syge hjerne er tydeligvis ved at varme op til juleshowet – det fjollede altså (hoor.. Arj, nu får det stoppe!)
Har kun én kommentar til David Lynchs “nye” (well kun et år efter får den snart premiere i dk) film, der varer 3 timer:
Det kunne han have gjort på den halve tid, og det ville have givet lige så lidt mening!
Skuffetskuffetskuffet… det er meget godt med post-postmoderne selvreference og ophævelse af tid og sted, men jeg vil gerne have en HISTORIE, tak.
En af mine nærmeste naboer forsøger at lære at spille elektrisk bas. Det lyder ikke særligt godt og valget af Smoke on the water gør ikke noget godt for mit irritationsniveau, men jeg forsøger at lave noget alvorligt tænke/skrive-arbejde. Er bange for at jeg vil udvikle mig til “irriterende kælling, der banker på radiatorrørene” snart, hvis jeg ikke går ned og køber ind…
Så er endnu en måned snart til ende, og HOV! totalt overraskende og virkelig uventet viser det sig, at den redningsplan, der i sidste måned reddede den joke, de kalder mit nuværende arbejde fra konkursen, måske så alligevel ikke rigtig er på plads og godkendt alligevel… Ergo er der (med mindre der kommer en feberredning, og hvem ved, det er set før) ingen lønudbetaling i morgen, så kører møllen igen; fagforeningerne afleverer påkrav om udbetaling af pengene, der gives frist til onsdag, yada yada, man skal låne til huslejen foreløbig… Same same, but sadly not different.
Jeg troede slet ikke, jeg gad hidse mig op over det længere, mit stille egoistiske håb hælder alligevel mest mod en konkurs og 4-5 måneder med fuld løn via garantifonden til at finde et nyt job. Men det gad jeg alligevel, viste det sig. Da høvdingen (for 38.000. gang) begyndte på den samme floskel-opspændte sang om, at det jo var mest synd for ham, ikke for os (for vi kan jo bare få et andet job) og at intet af det var hans skyld yada yada… Så ramte mit temperament alligevel det røde felt, og han fik i meget udiplomatiske vendinger at vide, at den forklaring GAD vi ikke høre igen.
Overrasket er jeg over at jeg gad, men det er nok også mere års (ikke indestængt! men dog) oparbejdet vrede over at skulle høre på virkelighedsforvrængende fortolkninger af, hvordan alle andre er onde og vil lukke stedet. Tag ansvar og indrøm, at du selv har kørt det i sænk!
Nå, men ophidselsen har lagt sig, jeg krydser (for mig og halvdelen af mine kollegers skyld) fingre for konkursen, mens jeg med hjertet (for den anden halvdel af kollegerne og kunderne i butikken) håber, der kommer en løsning.
Imens glæder jeg mig over, at jeg skal til jobsamtale #2 på mandag, på et job jeg gerne vil have, og oddsene er ikke ringe; 7 til første runde på 2 jobs, så der kan vel højst være 4 i anden runde (eller kun 3 måske?)
Har egentlig allerede sagt ja til at lave noget mere interessant på jobbet i efteråret, det kræver en lidt større indsats og giver aftenarbejde.
Eller også…
Kunne jeg lave det sædvanlige, mere kedelige, men til gengæld få tid til at gå på kursus og lære noget nyt – som måske kunne være operationelt ifht at skaffe nyt job. Og jeg skal finde et nyt job. Snart!
Hvorfor har du ikke blogget længe? Har du ikke noget at sige?
Jo, alt alt for meget. Ting der ikke har fundet sin form. Ting jeg ikke kunne fortælle, eller ikke havde lyst til at fortælle, eller ikke kan fortælle alt om og ikke helt har fundet ud af hvad jeg egentlig synes om, eller måske bare ikke havde lyst til at bruge min energi på at tænke på, selv om det var uundgåeligt at det fyldte i mit hoved.
There’s the First Law of Kipple he said. Kipple drives out nonkipple. Like Gresham’s law about bad money. And in these apartments there’s been nobody there to fight the kipple.
Jeg vil gerne rette en varm tak til Mr. Default, for at redde mig fra en skæbne værre end døden (den elektroniske død *), ved i sin generøsitet at være så venlig at dele sit trådløse netværk med mig, den stakkels internetløse.
*Jaja har da hørt at off-line signalerer overskudsagtig-hed på den selvfede måde:
“Se, jeg er slet ikke sådan en taber-nar, der ikke har nogen venner og er nødt til at få en blog, for at kunne lade som om jeg har et liv, næh jeg har været i zoo med familien i weekenden, kvalitetstid med familien og varm samtale over middagsbordet, hvor au pair’en fra Litauen har lavet noget lækkert, det er nemlig mine kerneværdier”
…det er sikkert meget godt, hvis man er til den slags, men hvor overskudsagtigt er det lige ikke at kunne tjekke åbningstider, bruge rejseplanen, tjekke om der er nyt på mailen om krisen, tjekke jobannoncer og smide et par billeder på Flickr, hvis man får lyst?
Så endnu engang tak. Der vil blive samlet ind til Mr. Default i en upassende beklædningsdel og musikønsket er den gamle gartner eller White Riot, har ikke helt besluttet mig endnu.
Jeg havde jo dræbt Vista på min nye bærbare, ikk’? XP kørte ok. Eneste problem var at netkortet ikke funkede på LAN, og måske var der også noget med noget co-processor, der ikke var heeelt optimalt driver-wise, men det kørte og jeg var lykkelig over at være sluppet for de 800 dumme sikkerhedsspørgsmål. [á lá er du helt helt sikker på, at du virkelig vil åbne det potentielt utroligt farlige “kontrolpanel” Hmm… vent, ja, jeg tager sgu chancen!]
En flink hotline-knajt (der godt nok flirtede temmelig meget, hvilket måske skulle have tippet mig om, at han ikke vidste hvad han snakkede om??) sagde, at jeg ku da liiige sende den ind til dem [hvis jeg ikke gad tage til åndsforladt industrikvarter i Glostrup, nej tak det gad jeg ikke!], så ville de da lige fikse det dér lille driver-problem.
Cirka toogenhalv uge senere henter jeg glad min bærbare på posthuset, der er ingen følgeseddel, men den har været sendt en tur til Tyskland… Jeg går hjem og tænder forventningsfuldt – og hvad toner frem på skærmen?
Vista, venligt geninstalleret af tysken.
Pis oss’. Efter ekspedition til åndsforladt industrikvarter i Glostrup (ca. 1 time hver vej med det offentlige) og nok teknisk forklaring til at blondinen i receptionen tilkaldte en venlig tekniker fik jeg en forklaring, og lidt teknisk info (+ lovning på at der er en service pack på vej), så nu overvejer jeg om jeg skal give Vista en chance mere…
Sidder og kigger ud på regnen, der i syndflodslignende kaskader vælter ned over København. Har været (og sendt andre) i adskillige gummistøvleforhandlende butikker, hvor de alle er udsolgt. Eneste gummistøvler jeg har set (sågar i flere størrelser og farver) er modebutikken-over-gaden’s Ilse Etellerandet-sen-gummistøvler til 700 kr. De kan godtnok fås i røde og er godt lange, men der er jo en grund til, at jeg ikke har ejet et par gummistøvler siden jeg var 12 – jeg HADER at gå i gummistøvler, og det skal virkelig være et grimt år med knæhøjt mudder på Roskilde før jeg begynder at overveje at låne et par, langt mindre at investere i et par smarte gummistøvler – jeg ved jo, at jeg aldrig får dem på igen…
Fakta er jo så at mudderet allerede står knæhøjt …og det er kun torsdag! Seneste rapport fra festivalpladsen er kommet ind. På spørgsmålet om hvor mudret det var på en skala fra 1 til 10, fik jeg uden tøven svaret: 14!! Det er værre end 91 og 97 tilsammen
Jeg når ikke Arcade Fire eller Jens Lekman kl. 18, så er det spørgsmålet om The Killers, Speaker Bite Me og Björk er incitament nok til at tage hele vejen til Roskilde og en tur i mudderbaljen for så at tage hjem igen i aften og gå på arbejde i morgen tidlig.
Lige nu er det frygteligt fristende at blive hjemme i min varme seng og få en hel masse tiltrængt søvn mens jeg fx. ser et afsnit eller tre af House, spiser varm mad, som det ikke regner i og kigger glad ud på regnen, der siler ned ad vinduerne, og tænker på, hvor meget mudder jeg ikke er smurt ind i. Der er jo ikke nogen der tvinger én til at tage ned i muddelbadet, og det er da også vildt kikset at 2 af de tre ting jeg gider i aften spiller på orange (=ude i regnen, ikke i telt) – uha det ser ikke godt ud for Björk – men hun kan vel alligevel ikke slå den koncert sidst i 90’erne, hvor jeg klemte mig ned i det mikroskopiske hvide telt og på mirakuløs vis både kunne se og høre fint, uden at blive klemt til en parisertoast (med lidt hjælp fra Ivan på 2 meter og 5).
På den anden side:
Eller på et mere nutidigt sprog; Vista, min bare røv! [Ovenstående er oversat til: Eat my shorts, men lidt kunstnerisk frihed til oversætteren er vel tilladeligt.]
De seneste dage har jeg bakset med at få WordPress til at fungere på en anden server (til en anden side end denne) og haft alle mulige spændende problemer med at få tingene til at fungere. Nu er det ikke WordPress og de ikke-fungerende plugins, der er problemet, dette er nemlig i princippet ganske problemfrit – næh problemet er at Vista [en plage der får biblens græshopper til at lyde som en fest!] mener at alle filer, der har været en tur igennem min computer skal gøres HELT HELT sikre. Så sikre, at jeg ikke rigtigt kan få lov at gøre dem skrivbare igen, selv om jeg [logget ind som administrator!] beder pænt om det. Jeg har samme problem med min iTunes, der fejlmeddeler mig igen og igen, at jeg ikke kan skrive til iTunes-filen, når jeg importerer. Jeg kan selvfølgelig godt finde rette fil, vælge egenskaber og gøre dem skrivbare. Det tager så en del minutter, mens den retter alle mapperne i mit arkiv… Og når jeg så tjekker filerne igen bagefter, har Vista for en sikkerheds skyld skrivesikret dem igen… SUK!
Min konklusion er derfor:
Fordele ved Vista, ifølge Microsoft selv:
1) Det ser pænt ud
2) Det er meget mere sikkert
Til det er der at bemærke:
ad 1) Hvis det havde det været min topprioritet, så havde jeg da købt en Mac!
ad 2) Jeps! Så sikkert, at selv om man ikke er idiot, får man ikke lov til noget, og det er så top-idiotsikret, at det heller ikke er til at slå (endnu mere af) sikkerheden fra, så det er brugbart for typer, der skal kunne mere end åbne et worddokument og læse sin e-mail.
Konklusion: Nu trækker jeg stikket ud på det her lort, Arrividerci Vista, Bonjour XP-installation! Vi ses igen, når alle driverne til min nye computer er opstøvet i en XP-udgave (men jeg har dem næsten!).