Kategoriarkiv: Omverdensproblemer

Nogen gange tror man, man vil have noget, men det vil man slet ikke. Man ved det bare ikke selv.

7 svar

Kære AnetQ
DET ER TID TIL TAPNING
Kontakt os venligst.
Venlig hilsen Blodbanken

Kære Blodbank
Tro mig, I vil ikke have mit blod! Jeg ved godt, at I tror i vil have det, men tro mig, det vil i slet ikke, selv om I ringer og skriver hele tiden, fordi jeg har den dér populære skadestuevenlige blodtype, som man kan hælde i hvemsomhelst, når det haster (også selv om I altid er så omhyggelige med at sige, at alle blodtyper jo er lige vigtige, for der er jo brug for dem alle – som er sandt nok, og vi er også kun 6 % med skadestueblodtypen).

Men tro mig, lige nu vil I ikke have mit blod, da det i øjeblikket må være en losseplads af medicinrester: Inden for de sidste 2 måneder har jeg indtaget 3 forskellige slags penicillin, den ene i sammenlagt 30 dage i lidt forskellige doser. Derudover har jeg af medicin fået diverse blandede piller mod blærebetændelse og svamp [så meget penicillin slår jo al bakterieflora ihjel, også den sunde] samt salver mod herpes simplex [forkølelsessår griber enhver lejlighed; ligger immunforsvaret ned, så er det der fluks] og mod det stafylokokinficerede sår i næsen. Derudover har jeg så også været udsat for radioaktiv stråling, eftersom jeg fik røntgenfotograferet mit kranie i går.

På den positive side så er jeg erklæret fuldstændig HIV- & bakteriefri – eller altså det sidstnævnte var inden jeg fik bihulebetændelse i søndags og mere penicillin i mandags.

Med venlig hilsen
AnetQ

Dr. Ötzi in space Vs Serbiens K.D. Lang

2 svar

Det er år og dag siden, jeg har set et Melodi Grand Prix [faktisk så længe, at jeg ikke engang har styr på, at det tydeligvis har skiftet navn til noget EU-agtigt – der i øvrigt kan forkortes til det, der står på ens escape-knap… Et tilfælde, I think not!]. Det er vist det eneste, jeg nogensinde har set uden at sove ind undervejs i de utallige ofte enslydende sange. Men i går var det anderledes; Der var homograndprixfest med stemmesedler, hvinende begejstring, masser af sprit og røde jello-shots og generel tilsvining af deltagerne. Maden var fra værtsnationen – Karjalan Paisti hed det – ikke så overraskende noget med kartofler, langtidskogt kød & masser af løg. Som den ene af værterne sagde, havde der godt nok været lidt mere at arbejde med i de græske køkken sidste år – men det smagte godt, og man må sige, det lagde en god bund, og marengstærten med flødeskum, banan & kiwi var himmelsk.
Undervejs i det meget lange show blev der uofficielt uddelt homopriser til fx Spaniens unge sprøde boyband (som vi fordelte mellem os), Frankrigs pinke Plastique Bertrand med død kat, og Grækenlands 17årige Ricky Martin-wannabe (der ikke turde være helt fræk alligevel). Der blev stemt lystigt; Flere af os havde Tysklands flabede croonerindslag som tippet vinder, med den serbiske lesbiske som outsider.
Stemmeafgivelsen foregik på trods af, at det er en uendelig proces, under hujen & hvinen (med enkelte pauser til drinkshentning), og da vi havde afskrevet den tyske crooners vinderchancer, blev alt sat ind på at heppe på den serbiske lesbiskes ballade, der længe sloges lidt om topplaceringen med det ukrainske indslag [Dr. Ötzi in space] og russernes topseedede hit [merge af 8 bøssediscohits & lidt Britney oven i hatten, udført af 3 stk 14-årige].

Men den lesbiske kærlighed overvandt alt, og der var megen jubel. Se SÅ er der noget ved at se Grampri.
PS: Er der ikke noget absurd i, at pointafgivelsen foregår på engelsk + FRANSK, når der højst er 4 fransktalende nationer (og flere af dem er minimalstater i den bogstavelige forstand), mens hele østblokken (der jo dominerede billedet voldsomt) er væsentligt bedre til russisk, eller tysk for den sags skyld?

Kunne der ikke snart ske noget godt? Bare én god ting ville være dejligt!

2 svar

Det var ikke mine ord, men da kollegaen sagde dem, indså jeg, at det ønskede jeg mig også.
Har haft endnu en maratondag på marmeladefabrikken [det hedder jobbet, når det er mest kedeligt]. I går var jeg på arbejde 10 timer i træk. kun afbrudt af lidt pizzaspisning midtvejs. Efter hjemkomst indså jeg, at jeg udover at få opgraderet min virusprogram til en nyere udgave, der spiller med Vista [Spannung und Spas, aber keine Shokolade] og konstatere et underskud på kontoen, skulle til beboerrepræsentationsmøde [med to ikke-mødevante tanter = 2 timer, der kunne være klaret på 20 min]. I dag kedeligt admin-arbejde kun med det muntre indslag, at den tjekkede chef har opdaget, at den afgåede chef ikke har haft en bjælde styr på timerne. Ergo har jeg nu halvvejs gennem året (når man tænker ferie ind) et underskud på 600 timer… Så var det bare med at finde ud af, hvordan flere opgaver kunne presses resten af året; efter indregning af forventede & ekstra opgaver er der nu kun 200-250 timer i underskud. Det er jo fedt, når man har sparet og lavet det hele på den halve tid i det første halvår for ikke at komme i overtid, som vi havde fået at vide, der jo var overhængende risiko for!!

Lige i dag kunne jeg godt tænke mig at være en rigtig ultrapige og bare drømme, at der kom en rigtig sød prins og reddede mig fra verden! (Eller bare en eller anden der gad lave varm aftensmad til mig. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg har fået sidst.)

Har noget der skal skrives i aften, som kræver lidt overskud… men jeg vakler mest mellem en House Md.-maraton eller en lur.

Humor på lavt plan er der dog plads til:
Når man er rigtig rigtig træt, som jeg unægteligt er, er det svært at læse rent. Nu har jeg for anden dag i træk snublet over en mail i min indbakke og undret mig såre over, at jeg har fået en mail med titlen “Nye Skide-stationer”.
(Når jeg nærlæser og prøver at koncentrere mig, viser det sig, at der står skidestinationer.

Que he hecho…?

5 svar

Min første tanke var at råbe UNDSKYLD til universet. Min tredie bare at råbe FUCK AF, for lige meget, hvad jeg havde gjort for at irritere universet, så må universet have pisset nok på mig til at opveje, hvad det end var.

Byger kaldte de det. HA, jeg ved bedre! Hver eneste gang jeg skulle transportere mig 50 meter i det åbne og havde travlt, åbnede himlen sig. Så snart jeg sad sikkert i et tog eller ventede under halvtag skinnede solen smukt. FUCK UNIVERSET!

Go’ Kampdag!

Skriv et svar

I disse tider, hvor solidaritet er et fremmedord og folk (arbejderklassen i højere grad end andre grupper) melder sig ud af fagforeninger og a-kasser, fordi det går så skide godt og arbejdsløsheden er lav, og hvem gider så tænke på andet end sit eget budget, og solidaritet er jo godt, bare man ikke skal betale for det… (og dem man skal være solidarisk med, skal i hvert fald ligne én på en prik). Ja, i disse tider kunne man godt have lyst til at skrive en hel masse om tidernes forfald, og den gymnasiefest, der har svinet mit nærmiljø til på det groveste, men lad nu det ligge. God 1. maj.

Fordømt!

3 svar

Halvanden dag efter indtagelse af sidste dosis bredspektret penicillin, kan jeg mærke de onde små stafylokokbakterier formere sig, så det klør og kribler mellem kindben og næse. Rotverdomme & verdamt noch Mal!
Det er naturligvis [Murphy lever ikke forgæves] sådan en dag, hvor jeg er hårdt booket fra 8:30-17:30, men det lykkes at finde en stund og ringe til penicillin-pusheren, som lover at faxe recept til nærmeste apotek straks. Og det falder så heldigt, at jeg på vej fra et engagement til et andet netop har tid til at poppe ind på det mest irriterende apotek i København. På trods af kønummersystemet kommer man ALTID til at vente voldsomt længe på Nørrebro Apotek (måske er de bare ikke de mest brusende tabletter i røret?) Men med blikket på uret og hurtigt udregning af den påkrævede tid til at cykle til Nørreport og nå tog lykkes det dog at nå kassen. Hvorefter de ikke kan finde min recept, typisk! Jeg overvejer kortvarigt at kreere junkie-på-Steno-agtig scene og/eller true mig til mit junk ved at snotte ulækre stafylokokbakterier på dem, men har jo desværre et tog, der skal nås…
En senere opringning afslører, at recepten VAR faxet til Nørrebro, men havde de kunnet fnde ud af det, havde jeg jo ikke fået fornøjelsen af også at se det døgnåbne apotek i Lyngby – der fulgte strengere formaninger med, end jeg fik sidst: Ikke spise 2 timer før og 1 time efter. Og ikke noget med at tage dem på vej i seng heller. Det er ikke godt for optagelsen. Skide TAK! Det er jo også pissenemt at planlægge, når man skal tage dem 4 gange om dagen, har håbløst uregelmæssige arbejdstider i denne uge og heller ikke just er den tjekkede planlægger, hvad angår madpakker, -lavning og alle mulige andre ord, der starter med mad…

Den højeste sandhed

6 svar

Lignede om muligt endnu mere Marlon Brando [desværre ikke på “ung og lækker i herreundertrøje”-måden] da jeg vågnede og brugte formiddagen på at besøge sagkundskaben.
Speciallægen udtaler de vise ord:

“Ja, jeg har set det før, men jeg ved ikke rigtigt, hvad det er. Det er jo en hævelse, lidt lige som hvis du var blevet stukket af en hveps, altså bare uden at der var en hveps. Du ER vel ikke blevet stukket af en hveps, er du vel?“

Så forstår man hvorfor naturvidenskaben altid er blevet udråbt til den højeste sandhed! – Er det i øvrigt 8 eller 9 år, det tager at uddanne sig til speciallæge?

Hvad har jeg ellers lært i dag? Tjoh, jeg også prøvet at blive ultralydsscannet (min kæbe føles jo også lidt gravid!) hos specialist #2, der kunne konstatere betændelse (men ingen sten alligvel) i den hævede spytkirtel og fortælle, at den udskrevne penicillin burde kurere det. Og desuden, at min næsevæg er skæv, hvilket forklarer at mine bihulebetændelser altid sidder i den venstre. Er det i øvrigt ikke den undskyldning de kendte bruger for, at de har fået et nosejob? “Nej-nej-nej, det var da ikke fordi min næse skulle ligne den Nicole har fået opereret sig frem til, det var af helbredsmæssige grunde! Min næsevæg var skæv, og jeg har bare kunnet ånde sååååå meget bedre til yoga, efter min næse er blevet magen til Nicoles“

Spannung, Spas und Chokolade

Skriv et svar

Her et kort referat af den sindsoprivende spændende dag jeg har haft. Jeg nævner i flæng:
Arbejde
Mere arbejde inkl. timers administration af typen med stempling og kopiering!
Støvsugning holddaop, hvor den suger, når den får en ny pose, sådan en!
Filflytning
Gulvvask også under komfuret i køkkenet
Filflytning
Oprydning i “Lort, som jeg lige skal beslutte, hvad der skal ske med”-hjørnet
Filflytning
Arj, nu jeg er så skide huslig, kan jeg da lige afrime fryseren, så skufferne kan komme ind og ud igen…
Filflytning

…og til at toppe spændingskurven i et inciterende klimax:
Det årlige beboermøde hvor jeg på forhånd var kommet til at love at lade mig shanghaje til bestyrelsen, wu-huu

(Ok, indrømmet, så har jeg udeladt hyggelig kaffedrikning med indlagt sladderopdatering og den stille glæde ved at have reddet lige under 100 GB musik [779 dages uafbrudt musik!] og omkring 30 GB billeder fra den visse datadød – men det var ikke kedeligt nok til at komme med i beretningen!)

Apartheid i cykelstativerne, tak!

18 svar

Så er det tid til at indføre noget forskelsbehandling, slut med det der lighedshumanistiske lighedstænkning!
Der må indføres 2 slags cykelstativer, et til dem, der insisterer på, at belemre os andre med deres voluminøse cykelkurve (med pissehellige friske porrer stikkende op) og plasticbørnesæder i muntre farver.
Nu skal det jo ikke lyde negativt, så vi kan jo kalde denne type cykelstativer “Jeg er bare så skide overskudsagtig, at jeg altid lige har en ekstra halv time om morgenen (til at vikle cyklen ud)”
Så kan vi andre med de slanke, strømlinede, hurtige cykler [som vi har, netop fordi vi gerne vil hurtigt frem] parkere i “Jeg er ikke en skid overskudsagtig om morgenen, og hader de skide børnesæder & porrekurve”-cykelstativet.

Bare det snart var mandag!

3 svar

I dag var der nogle af kollegerne, der kom til at ønske hinanden ‘god weekend’ – indtil enten den ene eller den anden i et ironisk tonefald ændrede det til ‘god fredag’, og fortsatte: ‘Vi ses i morgen, og i overmorgen, og dagen efter, og dagen efter dét ogdagenefter ogdagenefter ogdagenefter igen’.
Der er nemlig arbejdsweekend på jobbet, og i år skal vi ikke engang på internat et eller andet idyllisk landligt sted, næh vi skal sidde i de samme sure lokaler hvor vi har siddet resten af ugen og diskutere visioner for det kommende år. Det ville jo være dejligt nok, hvis ikke det var, fordi det sker med med en forventning om, at lige meget hvor ambitiøse og fantastiske ideer, planer og visioner vi har, så er den mest sandsynlige fremtid, at der ABSOLUT intet bliver gennemført (i hvert fald ikke de næste 5-10 år), der er i hvert fald erfaringen – den udsigt lægger jo i sagens natur en vis dæmper på entusiasmen…
Hvis bare det var mandag allerede, så ville der være langt kortere tid til det var weekend!

Godt man ikke er pessimist!

2 svar

Jeg er vågnet på den forkerte side af kl. 14, naboerne høvler gulve af det lyder ca. som om der er nogen, der propper en støvsuger ind i ens øre, der er vildt koldt i halvdelen af min lejlighed, fordi vinduerne har stået åbne for at lufte ud fra aftenens rygende gæst. Der er en ansøgning jeg burde skrive, folk jeg burde kontakte og lokke til at skrive nogle artikler, og der er ikke noget værd at se i fjernsynet, så man i det mindste har en god overspringshandling. Jeg har lidt ondt i hovedet, sikkert fordi jeg er dehydreret efter at have sovet under to dyner med radiatoren skruet op på 4. Hvis jeg var den negative type, ville jeg nok være en smule muggen i dag.
Men jeg tror bare jeg vil konkludere, at der er ikke er noget der for alvor haster (mere end det javer, som de siger vestpå) i en grad så det ikke kan vente til i morgen, og min seng er dejlig varm endnu, så jeg skal vist bare varme mig en bolle og krybe tilbage til læsningen under dynen. Her er noget pænt at se på så længe:
Søerne i sne

Søster-flux?

6 svar

Er der en eller anden gensidigt udelukkende mekanisme (Omvendt ækvivalens, er det det, det hedder?), der gør, at det er umuligt at have to søstre, som på én gang er omgængelige?
Nu har jeg som efternøler glæden af at have to søstre, der til gengæld ikke kommer særligt godt ud af det med hinanden (bl.a. forårsaget af uheldig mødrende indblanding), men har dog lært (langt om længe), at det ikke nytter noget at påtage sig mæglerfunktionen i familien – Ingen af dem bliver klogere, man ender blot som lusen mellem to negle, og i yderste konsekvens bliver alle mugne på mig i stedet.
Men der forekommer mig at være et særegent mønster:
Den ene har i mange år været tung at danse med på nogle punkter, mens den anden forekom mig at være “min fornuftige søster” (også hende jeg absolut har mest til fælles med – oveni troede jeg vi var skruet nogenlunde ens sammen). De senere år har “den fornuftige søster” så pludselig opført sig mere og mere håbløst egoistisk og træls – I en grad så det er utroligt, at hun ikke selv kan se, hvor meget hun opfører sig som den mor, hun altid har haft så store problemer med, opførte sig håbløst… Ironien er slående, for alle andre end hende selv tilsyneladende. Hun forskelsbehandler sine (store) børn på præcis samme måde, som hendes mor altid har udsat hende selv for. Hun har udviklet en blindhed over for, at der er andre mennesker i verden end hende selv, og de (mig inklusive) synes ikke at interessere hende.
I mellemtiden er den anden søster pludselig blevet helt helt omgængelig, fx. har jeg lige haft en lang og meget hyggelig samtale, der på ingen måde var forceret, med hende, der engang var “den umulige søster”. Hun er blevet langt mere opmærksom på, at der er andre mennesker i verden end hende selv og interesserer sig for dem (mig inklusive).
Er det universets måde at trøste efternølere? Der vil altid være én af dine søstre, der er til at tale med?
Har diskuteret med veninde, der også er efternøler – og hun ser præcis samme mønster…